C2C står for Colleague 2 Colleague og er en række online Q-møder/Erfa-møder i mindre forum, netop så DU kan deltage aktivt i møderne. Møderne holdes eksklusivt for dff-medlemmer for at styrke det kollegiale fællesskab/netværk, som er en stor del af det at være medlem.
Det er netop meningen, at hvis et medlem har en passion, arbejder på en bog eller udstilling, er supernørd i udstyr eller software eller brænder for et emne, så kan vi arrangere et dff C2C onlinemøde, så vedkommende kan dele ud af sine erfaringer til sine kollegaer og samtidig få konstruktiv feedback og derved selv får mulighed for at udvikle sig inden for sin felt.
Vi har netop afholdt de første to C2C-møder vedr. helt nye regler for anvendelse af droner, hvor Henning Rix har sat sig grundigt ind i emnet og lovtekster og hvor deltagerne efter 1 ½ time havde fået gennemgået, på allerbedste vis, hvad de nye regler betyder for dronefotografer.
– OG vi fortsætter rækken af dff C2C møder, det næste møde bliver onsdag den 3. februar med din kollega, Kim Poulsen, som var i Top 10 i World Photographic Cup 2020.
Kim har formået at bruge corona krisen til at ændre forretningen, og havde et fantastisk 2020. Han fortæller om, hvordan han bruger LinkedIn og sine professionelle erhvervsnetværk aktivt til at få nye kunder og flere opgaver. Se mere om C2C-mødet med Kim her: https://dff-photo.dk/events/