Ophavsret

Foto: Jørgen Brandt

Hvordan fĂĄr man ophavsret pĂĄ er fotografi?

Din ophavsret opstår i samme øjeblik, dit fotografi / billede er skabt. Du behøver ikke at udstille fotografiet først, vise det frem for andre eller på anden måde offentliggøre det. 

Skitser, forarbejder, prøveprint, testfoto osv. er også automatisk beskyttet af ophavsret.

Ophavsretten til dit fotografi afhænger ikke af, hvornår du har skabt fotografiet. Du behøver derfor ikke at oplyse om eller sætte årstal på fotografiet. Der er dog en udbredt tradition for, at billedekabere / fotografer daterer deres værker som led i deres kunstneriske virke. Det er en god idé, men det har altså ikke nogen juridisk betydning.

Fotografier skal ikke registreres nogen steder, for at de er omfattet af ophavsret. Der findes heller ikke en myndighed, som registrerer kunstværker/fotografier, sådan som man fx kender det fra patenter og varemærker (Patentdirektoratet).

© – ”copyright-tegnet” – er populært. Ophavsretsloven stiller ikke noget krav om, at du bruger det på eller ved dine værker.
Du har altid din ophavsret, uanset om du bruger © eller ej, og du har ret til at håndhæve din ophavsret over for andre.

© tjener udelukkende som signal til omverdenen om, at dit værk er beskyttet af ophavsret, og at andre altid skal respektere det og følge ophavsretslovens regler, hvis de vil bruge dit værk.

Mange fotografer vælger at sende dette signal og sætter © sammen med / foran fotografens navn på eller ved deres værker, eller i den digitale filbeskrivelse / filnavnet.
De kræver også, at andre gør det, når fx et kunstværk eller fotografi gengives i trykte materialer eller på nettet.

Denne ”copyrightlinje”, kaldes også for kreditering, og den har både økonomisk og personlig betydning for dig som fotograf / billedskaber.
Du gør omverdenen opmærksom på, at du er fotografen / kunstneren bag værket, og du er med til at sikre, at andre kan identificere dine billeder / værker eller finde frem til dig via dit fotografi / din kunst.

dff anbefaler, at alle fotografer bruger copyrightlinjen i forbindelse med al gengivelse af ophavsretligt beskyttede billeder.
dff varetager dine rettigheder blandt andet ved arbejdet i vores juridiske afdeling.

Som medlem af dff kan du få hjælp til at tilmelde dig et system og dermed sikre dig, at du får penge, når dine fotografier / værker er blevet brugt i fx undervisning, på tv eller på internettet.

Kunstneren beholder sin ophavsret, også efter at værket er solgt

I mange private hjem og ude på arbejdspladserne, hænger der fotografier / kunst på væggene, og der står skulpturer på kaminhylden, i montrer eller på søjler. Det er kunstværker, som ejeren har anskaffet sig. Måske ved arv eller gave. Eller købt direkte af fotografen, kunstneren, i gallerier, kunsthandler eller på auktion.

Kunst og fotografier indgår mange steder som en del af indretningen, ligesom bordet, stolene, sofaen og tæpperne. Nogle bruger kunsten som en investering og sælger videre for at købe nyt. Andre beholder deres malerier hele livet og lader dem gå i arv i familien.

På mange måder er et stykke kunst ”bare” en fysisk genstand, som køberen har ejendomsretten til. Eksempelvis et maleri. Det kan sælges, lånes ud, udstilles på museum, foræres væk, gå videre til arvinger.

Men kunstnerens / fotografens ophavsret ejer man ikke, selvom man ejer maleriet eller fotografiet. Og derfor er det ikke på alle måder, at ejeren kan råde over det. Heller ikke selvom maleriet / fotografiet har hængt på væggen i den samme familie i en menneskealder.

Kunstneren / fotografen beholder sin ophavsret, uanset hvor kunstværket / fotografiet befinder sig. Det betyder, at man skal indhente tilladelse, fra fotografen selv, VISDA eller fotografens arvinger, hvis man gengiver kunstværket / fotografiet, fx på nettet, i en bog, på merchandise eller i virksomhedens markedsføring.

VISDA udbetaler langt de fleste midler direkte til individuelle rettighedshavere. En mindre del, det der kaldes VISDA’s kulturelle midler, går til sociale, kulturelle og udannelsesmæssige formål for billedskaberne. Midlerne udbetales via organisationerne bag VISDA.
Du kan derfor søge om kulturelle midler gennem organisationerne bag VISDA, hvis du ønsker økonomisk støtte til et projekt.

For de penge, som udbetales for billedbrug i undervisning, trækker VISDA et bidrag på 10% til VISDA’s kulturelle midler. Disse suppleres af penge, som ikke har kunnet udbetales individuelt på grund af manglende kreditering eller indberetning fra brugere, eller hvor det ikke har været umuligt at knytte til nogen bestemt rettighedshaver på anden måde.

Der er klare regler for, hvordan de kulturelle midler må anvendes. Reglerne bestemmer udtømmende, hvilke formål der må støttes, og at der blandt andet ikke må diskrimineres mellem ansøgere i forhold til foreningstilknytning, alder og køn mv. Organisationerne bag VISDA fordeler de kulturelle midler efter gældende regler. Tidligere har dff været medlem i VISDA, og som det fremgår af gennemsigtighedsrapporterne her hvad dff / Dansk Fotografisk Forening har fordelt midlerne til, som ikke kun er formål for medlemmer, men alle rettighedshavere.

Hvor længe er der ophavsret på et værk?

Det er året for kunstnerens / fotografens død, som afgør, hvor længe hans eller hendes ophavsret varer.

I Danmark – og i størstedelen af verden – gælder fotografens ophavsret i 70 år, efter at kunstneren / fotografen er død. Helt nøjagtigt falder ophavsretten væk med udgangen af det 70. år efter dødsåret.

Fx blev Asger Jorn født den 3. marts 1914 og døde den 1. maj 1973. Asger Jorns ophavsret udløber derfor ved midnat den 31. december 2043.

Dette gælder for en kunstners / fotografs samlede produktion af kunst, fotografier, grafik, tegninger og så videre.

Nogen undrer sig måske over, at kunstnerens / fotografens ophavsret gælder i så lang tid. Eller at billedet / kunstværket ikke bare bliver frit at bruge, når fotografen ikke længere lever.

Men det er et af ophavsrettens formål at sikre, at kunstneren / fotografen kan give noget af sit kunstneriske virke i arv til sine efterladte. Ligesom når en forretning eller virksomhed går i arv til den næste generation. Mange kunstnere / fotografer har svært ved at leve af deres værker. Nogle sælger selvfølgelig godt allerede tidligt i deres karriere. Andre bliver først anerkendt, når de er døde.

Ophavsrettens beskyttelsestid hjælper kunstnerens / fotografens arvinger, ægtefælle, børn, børnebørn og måske endda oldebørn. De arver retten til at bestemme, hvordan kunstnerens / fotografens produktion må udnyttes, så det sker i kunstnerens / fotografens ånd eller er til at leve med for dem. De arver også retten til at få betaling, når andre bruger kunstnerens / fotografens billeder fx i bøger eller på nettet.

Det er en almindelig misforståelse, at ophavsretten til et maleri – altså et kunstværk – varer i 70 år, efter at maleriet er malet.

Misforståelsen opstår måske, fordi der gælder nogle særlige regler for en bestemt gruppe af fotografier. Alle fotografier er jo billeder, men man deler dem op i to grupper, når det drejer sig om, hvor længe de er beskyttet af ophavsret.

Den ene gruppe fotografier kaldes i ophavsretten for fotografiske værker. Det er groft sagt fotografier, som er taget af professionelle fotografer, og det er kunstneres fotografier og fotokunst.
For hele denne gruppe af fotografier varer ophavsretten i 70 år efter fotografens død. De har altså den samme beskyttelsestid som malerier, skulpturer, tegninger, grafik osv.

Den anden gruppe fotografier kaldes i ophavsretten for fotografiske billeder. Det er fotografier af den type, som man kan kalde snapshots og amatørbilleder, fx dem man tager med sin smartphone, eller andre mere eller mindre tilfældige billeder, man knipser med sit fotografiapparat.
For denne gruppe af fotografier varer ophavsretten i 50 år fra det tidspunkt, fotografiet blev taget. Her er det altså helt undtagelsesvis ikke fotografens dødsår, der gælder.

Hos VISDA kan man i de fleste tilfælde få oplysninger om konkrete fotografers / kunstneres status og hjælp til at klarere eventuelle ophavsrettigheder.

X
X