Fagfotograf: derfor!

Foto: Nicolas Cho Meier

Udviklingsprocessen som vi ser den i Viborg

Notat om Fremtidens Fotografuddannelse af Gunner Byskov, Medieskolerne Juli 2019

Situationsanalyse

Det er en almindelig antagelse i √łjeblikket, at fotografbranchen er truet og at faget m√•ske vil d√ł ud. Holdningen er mest udbredt blandt de, der ved mindst om det og som lufter synspunktet, at alle jo er fotografer fordi alle har et kamera og kan tage billeder.
De samme mennesker mener også, at en fotograf nok er en, der har en sjov hobby Рfor det er vel ikke noget, man kan leve af?

Samtidig er den samlede billedproduktion stigende, og en del af den stigning stammer fra de professionelle fotografer, s√• kigger vi n√¶rmere efter, viser det sig, at der ikke er s√¶rlig meget grund til at v√¶re bekymret. Der skal stadigv√¶k tages billeder og kommunikeres ved hj√¶lp af fotografi, og det skal altsammen v√¶re af h√łj kvalitet. Der er med andre ord et fortsat behov for fagfolk.

Der findes ikke en holdbar statistik over hvor mange fotografier, der bliver leveret i Danmark, s√• enhver p√•stand om det bunder i sidste instans p√• et sk√łn. Men vi mener at kunne se, at m√¶ngden af fotografer stiger og at der er en svag men tydelig bev√¶gelse i retning af, at meget af det virksomhederne tidligere fotograferede selv, de f√•r de nu leveret af en professionel fotograf.

Det varierer dog meget fra branche til branche, og her f√łlger en oversigt over tendenserne.

1: Reklamefotografer

Udviklingen er tydeligt g√•et i retning af mindre og mere smidige virksomheder end tidligere (downsizing). De store med flere ansatte og elever findes stadig, men de er f√•. Til geng√¶ld er antallet af √©nmandsvirksomheder vokset n√¶rmest eksplosivt, og det har mere end fyldt hullet efter faldet i antallet af store virksomheder. √Čnmandsvirksomhederne har ogs√• spredt sig mere, for fotograferne har ledt efter steder i landet, hvor der var huller i d√¶kningen.
Der er to tendenser, der strides om at v√¶re st√łrst. Enten specialiserer fotograferne sig og satser p√• mad eller portr√¶tter eller mode eller biler, eller ogs√• satser de helt bredt p√• at l√łse alle slags fotografiske opgaver. Specielt den sidste tendens er interessant, for det er n√¶rmest en tilbagevenden til tilstanden i slutningen af 1800-tallet, hvor hver eneste by havde sin fotograf, der leverede alle de billeder, der skulle bruges i lokalomr√•det. Kun er lokalomr√•derne endnu st√łrre i dag, og bredden i opgaverne tilsvarende st√łrre.

Indtil for 8-10 √•r siden orienterede fotograferne sig meget efter reklamebureauerne, og hvis de skulle skaffe sig nye opgaver, gik de p√• turn√© rundt til bureauerne med deres mapper og med sig selv. S√•dan er det ikke mere. Nu satser de i langt h√łjere grad p√• en direkte kontakt til kunderne, og det er b√•de til store og sm√• virksomheder.
Det kommer i forl√¶ngelse af, at reklamebureauerne ikke er den faktor, de var tidligere. Virksomhederne har nu erkendt, at de kan f√• l√łst deres kommunikationsopgaver p√• mange andre m√•der end ved at bruge de temmeligt dyre bureauer. Samtidig har vi p√• fotografuddannelsen benyttet enhver lejlighed til at fort√¶lle fotograferne, at de havde kompetencen til at v√¶re kommunikationsr√•dgivere for firmaerne og at de bare skulle se at komme i gang, for der l√• et stort og uopdyrket marked gemt d√©r.

Meget tyder p√•, at de har lyttet, for vi kan tydeligt se, at det er de direkte kontakter, der har skabt en √łget oms√¶tning for de danske fotografer – b√•de de sm√• og de lidt st√łrre virksomheder.
Et opslag i Statistikbanken (https://www.statistikbanken.dk/10096) viser, at der er lidt over 270.000 private virksomheder i Danmark, og selv om mange af dem er meget små og alle måske ikke er lige aktive, så viser det alligevel, at der er et stort mulighedsmarked i disse firmaer. Dertil kommer den offentlige sektor, der jo også er storaftager af fotografisk arbejde, så der kan siges at være nok at tage fat på.

Det g√łr fotograferne i stigende grad gennem netv√¶rksaktiviteter – b√•de formelle og uformelle. Hver eneste st√łrre by har mindst en netv√¶rksgruppe, hvor ejere og medarbejdere fra forskellige brancher m√łdes for at se, i hvor h√łj grad de kan hj√¶lpe hinanden. Her deltager fotograferne p√• en m√•de, der var ukendt for bare 10 √•r siden, og det har v√¶ret med til at styrke deres muligheder og √łge deres synlighed – og oms√¶tning.

Der er derfor samlet set grund til at konkludere, at fotograferne har v√¶ret opm√¶rksomme p√• de nye tendenser og er begyndt at arbejde i st√łrre grad som kommunikationsr√•dgivere, der sparrer med virksomhederne og tilbyder en bred vifte af fotografiske l√łsninger – og det i en direkte kontakt med disse virksomheder. Det er ogs√• vores opfattelse, at de muligheder p√• ingen m√•de er udt√łmt, idet alle virksomheder har et behov for fotografier – om ikke andet s√• til deres hjemmesider – og de lader til i stigende grad at indse, at de billeder skal tages af folk, der er eksperter p√• deres felt ligesom virksomhederne er eksperter p√• deres.

Vi vurderer derfor, at der er et uudnyttet vækstpotentiale i både private virksomheder og offentlige institutioner.

2: Portrætfotografer

Danmark har ikke den samme st√¶rke portr√¶ttradition som fx. Norge og til en vis grad Sverige. Is√¶r Norge har ogs√• en st√¶rk organisatorisk tradition igennem Norges Fotografforbund, og deres √•rlige Landsm√łte og √•rlige landskonkurrence har stor tilslutning og er med til at give fotograferne en st√¶rk branchem√¶ssig identitet.
Der er ikke helt den samme opbakning omkring den danske pendant, Dansk Fotografisk Forening, men foreningen g√łr et stort arbejde for at h√¶ve niveauet blandt fotograferne gennem kvalificeringsprogrammer og studierejser og workshops. Medlemslisten er ikke offentlig kendt, men et kvalificeret g√¶t er, at gennemsnitsalderen blandt medlemmerne er over de 50 √•r, og kun langsomt kommer der unge medlemmer til.

Portrætvirksomhederne i Danmark er med få undtagelser alle sammen énmandsfirmaer, og fordelingen mellem mænd og kvinder er nogenlunde 50-50 Рmåske med en svag overvægt til kvinderne.

I de sidste 6-8 √•r er der kommet en anden type til, nemlig tidligere fotohandlere, der is√¶r med udgangspunkt i PhotoCare k√¶den har etableret et egentlig fotostudie i butikken. De har nemlig erkendt, at det vil v√¶re vanskeligt p√• l√¶ngere sigt at overleve ved at s√¶lge kameraer og print, s√• de supplerer med fotografering. Flere af dem har ansat uddannede fotografer og k√łrer tilsyneladende ret godt.

Tidligere havde de etablerede fotografer et stort og sikkert marked i bryllups-fotograferingerne. Alle brudepar skulle til fotografen, hvor de fik taget 10-12 billeder, der blev leveret i en mappe – og alle pars mapper lignede stort set hinanden. En fotograf kunne godt have en 3-4 brudepar p√• en l√łrdag eftermiddag!
Det marked er nu mere eller mindre forsvundet og overtaget af fritidsfotografer, der for en lavere pris leverer billeder (ofte bare som digitale filer) til brudeparrene, og selv om der er en svagt stigende tendens til at hyre dygtige fotografer til at lave en reportage fra hele brylluppet, er det slet ikke sl√•et igennem p√• en m√•de, der erstatter de tidligere opgaver. Fotograferne har heller ikke v√¶ret i stand til at sl√• igennem med levering af h√łjkvalitetsb√łger til en h√łj pris, og heller ikke video har kunnet fylde hullet ud.

Der er et stort marked i at lave (m√•neds)billeder af b√łrn, og newbornbilleder er meget popul√¶re og tilbydes af mange. Der er ogs√• en hel del konfirmations- og studenterbilleder, mens der er en udtalt mangel p√• produktion af almindelige portr√¶tbilleder uden for julegaves√¶sonen. En del portr√¶tfotografer pr√łver ogs√• p√• at komme ind p√• erhvervsmarkedet, men det er vanskeligt, da de ikke har den n√łdvendige fotografiske og kommunikative viden til det. De er derfor n√łdt til at fors√łge p√• at udvide deres begr√¶nsede marked, men det ser ud til at v√¶re vanskeligt. Da de heller ikke mener at have oms√¶tning til at ans√¶tte en elev, kommer der ikke ret mange nyuddannede fotografer ud til portr√¶tmarkedet, men vi kan se, at der hvor det sker, bliver der skabt et marked omkring dem.

Vi vurderer, at portr√¶tmarkedet i Danmark i h√łj grad er uudnyttet og rummer et stort v√¶kstpotentiale, for folk vil gerne have gode billeder, men de f√•r ikke i tilstr√¶kkelig grad mulighed for at se billeder af h√łj kvalitet. I stedet n√łjes de s√• med deres egne billeder og for b√łrnenes vedkommende de billeder, som specialiserede skolefotografer tager hvert √•r.
Men de steder, hvor dygtige fotografer sl√•r sig ned, bliver der skabt et marked, b√•de lokalt i yderomr√•derne og i de st√łrre byer. Der vil efter vores opfattelse v√¶re plads til adskillige portr√¶tfotografer, men p√• grund af den lave status og manglen p√• elevpladser tiltr√¶kker det kun i begr√¶nset omfang de unge.

3: Institutionsfotografer

Sygehuse, museer og flyvevåbnet har gennem tiderne uddannet og beskæftiget rigtigt mange fotografer, men det tal er nu aftagende.

Indtil for 20-25 √•r siden havde de fleste sygehuset ansat kliniske fotografer, der udover at tage klinisk fotografi ogs√• havde som opgave at h√¶lde kemi i r√łntgenfremkaldemaskinerne. Nu bruger man digital r√łntgen, og l√¶gerne tager en del klinisk fotografi selv. Fotograferne er derfor blevet sj√¶ldnere p√• hospitalerne – men de findes. Kun er de nu i h√łjere grad tilknyttet journalistiske kommunikationsafdelinger, hvor de leverer billeder til pressemeddelelser og instruktionspjecer og medarbejderfotos og udsmykning m.m., og hvor de i begr√¶nset grad laver klassisk klinisk fotografi.

Inden for sygehusomr√•det er der tale om konstante nedsk√¶ringer, s√• kan n√¶ppe betragtes som et v√¶kstomr√•de. I bedste fald fastholder de det antal fotografer, der er der i √łjeblikket.

Det samme kan siges om flyvevåbnet, der gennem tiderne har uddannet i dusinvis af fotografer. Men i takt med, at mængden af filmbaserede luftfotos, der skulle fremkaldes og kopieres, faldt, ja så faldt mængden af fotografer og elever også. Nu er der fotografer på flyvestationerne i Aalborg, Karup og Skrydstrup, og der er grund til at tro, at antallet vil falde en anelse over tid.

Egentlige fotografiske afdelinger findes kun p√• Statens Museum for Kunst, p√• Nationalmuseet og p√• Moesgaard museum i Aarhus. Derudover har Kulturhistorisk Museum i Randers ogs√• ansat en fotograf, men som helhed er det ikke et v√¶kstomr√•de. For eksempel har Moesgaard over tid sk√•ret ned p√• elevtallet, og Det Kongelige Bibliotek og Rigshospitalet har lukket hele deres fotografafdelinger, mens Aarhus Universitetshospital l√łbende sk√¶rer ned p√• antallet af fotografer.
Det kan n√¶vnes, at museerne (b√•de dem med ansatte fotografer og dem uden) ogs√• benytter eksterne fotografer til de opgaver, de skal have l√łst, s√• de er ogs√• med til at holde professionelle fotografer besk√¶ftiget.

4: Pressefotografer/fotojournalister

Vi erkender: det har v√¶ret lidt overraskende, at pressefotograferne har vist sig at v√¶re h√•rdest ramte blandt fotograferne. Adskillige danske aviser har fyret alle fotograferne og tilbudt dem freelancekontrakter, og der bliver overhovedet ikke oprettet nye stillinger. De nyuddannede kan ikke f√• arbejde og m√• fors√łge at sl√• igennem som selvst√¶ndige, men der er kun i begr√¶nset omfang salg i deres kerneydelse: solidt researchede fotografiske historier med et omfattende journalistisk indhold.
De har ikke lært nok om det journalistiske fag til at blive ansat som skrivende medarbejdere Рog det interesserer dem heller ikke. De vil nemlig fotografere, og de er dygtige reportagefotografer. Til gengæld kan de ikke meget andet, da deres fotografiske uddannelse er begrænset.

I det hele taget er uddannelsen truet: de har netop sk√•ret antallet af studiepladser ned fra 16 til 12 om √•ret (knap nok rentabelt for en uddannelsesinstitution), og de har sk√•ret praktikken ned fra 18 til 12 m√•neder. Begge dele g√łr uddannelsen mindre attraktiv for de mulige praktikpladser (l√¶s: dagbladene), og mange frygter, at den p√• trods af uddannelsens kvalitet og store internationale anerkendelse muligvis er i risiko for at lukke.

Det hj√¶lper heller ikke p√• situationen, at is√¶r dagbladene i vid udstr√¶kning bruger billeder, som l√¶serne tilbyder dem uden beregning. De mener, at det styrker det lokale tilh√łrsforhold, men samtidig f√•r de fyldt mange spaltemillimeter op med gratis billeder.

De allerede etablerede pressefotografer passer p√• deres kundeomr√•de, og enkelte af dem f√•r skabt sig et levebr√łd ved at udvide deres arbejdsfelt. De f√•r lavet kontakter til virksomheder og laver √•rsrapporter og anderledes reklamekampagner. Det er et sp√¶ndende nyt tilbud p√• det fotografiske marked!

Der er ogs√• stadigv√¶k et ret stort antal s√•kaldte freelancefotografer, spredt over hele landet, men da mange af de dagblade, de tidligere leverede billeder til, har lukket for k√łb af fotografier fra freelancere, er det blevet vanskeligere at overleve som fotograf. De afs√łger derfor markedet for andre muligheder, og de satser p√• at komme ind p√• det marked, reklamefotograferne ellers sidder p√•: de private virksomheder. Men da deres fotografiske kunnen er begr√¶nset, lykkes det kun i begr√¶nset omfang. Det er derfor uafklaret, hvordan de overlever som selvst√¶ndige fotografer – og hvor l√¶nge.

Der forekommer endelig også en vis bog- og magasinproduktion, som involverer pressefotograferne, men det er ikke en overskudsforretning.

5: Inhousefotografering

Der findes et antal store virksomheder, der har set en fordel i at etablere en fotografafdeling i virksomheden. Derved er alle ophavsretlige problemstillinger afklaret, og de vurderer, at det samlet set er den billigste og sikreste l√łsning for dem.
I Danmark er det typisk store modefirmaer (Bestseller og DKCompany), der har valgt den l√łsning, men ogs√• mindre virksomheder ser fordele i at have deres egen fotograf. Det er firmaer som Jysk, F&H i Viborg, THansen, nemlig.com, CreativeCompany i Holstebro, lauritz.com, Bruun & Rasmussen, S√łstrene Grene, Trendhim, Sinful.dk og enkelte andre.

Fotograferne dér leverer et stort antal billeder til virksomheden, og det er tvivlsomt, om det havde været muligt, hvis de i hvert enkelt tilfælde skulle ud og hyre en selvstændig fotograf til jobbet.

Det kan ikke afvises, at det marked kan vokse, så der vil komme flere virksomheder til, der ansætter egen fotograf, og det stiller krav til fotograferne om, at de kan levere billeder af mange slags.

6: Packshotfirmaer

Det er interessant, at der er dukket et stort marked op for firmaer, der har specialiseret sig i volumenfotografering af ikke mindst t√łj, men ogs√• andre hovedsageligt mindre produkter. De tilbyder hurtig levering til lav pris, og det tyder p√•, at de kan lave en holdbar forretning ud af det. De konkurrerer kun med hinanden, for ingen af reklamefotograferne kan v√¶re med p√• deres priser, hvor man h√łrer om bel√łb ned til 50 kr. for en optagelse.
De har kun i begr√¶nset omfang ansat uddannede fotografer, men flere af dem tager elever ‚Äď om end ofte kun p√• korte aftaler, fx af 2 √•rs varighed, fordi de har indset, at de n√¶ppe kan fastholde en elev i 4 √•r, n√•r de arbejder inden for begr√¶nset et fotografisk omr√•de. De elever kan s√• f√• en fuldgod uddannelse ved at f√¶rdigg√łre den i en virksomhed med st√łrre bredde.

Et af packshotfirmaerne har taget konsekvensen og ans√¶tter fortrinsvis skolepiger, der st√•r i lysm√¶ssigt faste opstillinger og laver optagelser af is√¶r tekstilvarer. De vil ikke kunne tiltr√¶kke hverken elever eller uddannede fotografer ‚Äď og de ville ogs√• v√¶re for l√¶nge om det, da de vil str√¶be efter at lave en bedre kvalitet.

7: Kunstfotografer

Der findes ikke en egentlig kunstfotografuddannelse i Danmark, og markedet for den slags fotografi er st√¶rkt begr√¶nset. Et l√łst overslag vil g√• ud p√•, at der er 8-10 fotografer, de kan leve af at lave kunstfotografi. Eller fors√łger p√• det.

Der findes en del kursusudbydere, hvoraf Fatamorgana er den mest s√łgte og den mest velanskrevne. Derudover er der en del dagh√łjskoler og egentlige h√łjskoler (Engelsholm, Vr√•, Grundtvigs H√łjskole, Kunsth√łjskolen i Holb√¶k, Eg√• Ungdomsh√łjskole) der i forl√łb af 3-5 m√•neders varighed tilbyder kurser i fotografi. Disse kurser er ofte ret kvalificerede, men kursisterne vil kun i st√¶rkt begr√¶nset omfang forts√¶tte med fotografiet bagefter.

Ind imellem bliver der optaget en studerende p√• Kunstakademiet, der √łnsker at studere fotografi, men der er ikke en fastansat underviser (endsige en professor!) til at tage sig af den studerende, s√• det bliver lidt p√• egen h√•nd og kun under en h√•ndfuld kan siges at have uddannet sig p√• den m√•de. Desv√¶rre m√¶rker vi ikke meget til dem i det kunstneriske eller fotografiske rum bagefter.

Problemet har blandt andet v√¶ret en mangel p√• fotografiske gallerier og p√• inkarnerede samlere af fotografi. Der er stadigv√¶k ganske f√• seri√łse samlere, men antallet af fotografiske gallerier er stigende. Der er dog tale om et svagt marked, hvad der blandt andet ses af de priser, fotografier har opn√•et ved auktioner hos Bruun & Rasmussen (i sig selv er de auktioner dog en radikal nyskabelse!). De priser afspejler at svagt marked, der endnu ikke helt tror p√• mulighederne i at investere i fotografi – heller ikke selv om man tydeligvis g√łr det i alle landene omkring os. Det m√• dog betragtes som et muligt v√¶kstomr√•de.

8: Skole- og boligfotografering

Tidligere var det i udtalt grad de lokale portr√¶tfotografer, der fotograferede p√• skoler og i b√łrnehaver, men det indt√¶gtsomr√•de er nu n√¶sten totalt overtaget af specialiserede firmaer, der is√¶r i perioden fra august til november fotograferer p√• stort set alle skoler i hele landet. De har udviklet s√¶rlige programmer til det og tilbyder en rimelig kvalitet til en pris, der er langt lavere end den, en portr√¶tfotograf kan tilbyde. De ans√¶tter hovedsageligt uuddannede fotografer, der arbejder p√• s√¶sonbasis, men enkelte firmaer fastholder ans√¶ttelsen i alle √•rets 12 m√•neder og fors√łger sig med et tilbud om billeder af en h√łjere kvalitetet. Det ser ud til at lykkes for dem, s√• der er et p√¶nt stort marked d√©r – men kun i begr√¶nset omfang et marked for de uddannede fotografer.

Det samme g√¶lder for boligfotograferingen. Det blev tidligere varetaget af ejendoms-m√¶glerne selv, men det er nu stort set overtaget af specialiserede firmaer, der har form√•et at h√¶ve kvaliteten uden at h√¶ve prisen n√¶vnev√¶rdigt. Det har udviklet sig til en meget stor branche, og omr√•det besk√¶ftiger antageligt over 100 fotografer ‚Äď mange dog p√• deltid.
De ans√¶tter hovedsageligt (men ikke udelukkende) uuddannede fotografer, der f√•r en kort opl√¶ring, hvorefter de f√•r lov til at fotografere adskillige huse og lejligheder om dagen, og det kan de godt tjene en p√¶n m√•nedsl√łn p√•.
Der er tilknyttet en del uddannede fotografer ‚Äď bl.a. p√• regionslederposterne ‚Äď og p√• det seneste er de begyndt at tage elever, da der er oprettet en individuel tilrettelagt uddannelse som boligfotograf.

9: Alle de andre…

En s√łgning i cvr-registreret p√• fotograf afsl√łrer, at der i Danmark findes 2754 virksomheder med fotograf i navnet. Det er tydeligt, at s√• mange seri√łst aktive findes ikke, og en stor (men ikke n√¶rmere pr√¶ciseret) del af dem er s√•kaldte weekend warriors, der tjener deres penge et andet sted og har fotograferingen som en sidebesk√¶ftigelse. De kan s√• lave et regnskab og lave underskud og f√• momsen refunderet osv.

De fotografer har især gjort indhug i det private marked, hvor de blandt andet i det store og hele har erobret bryllupsfotograferingerne fra portrætfotograferne. En enkelt portrætfotograf kan fortælle, at de har mistet over en halv million i indtjening på de manglende bryllupper. Det er svært at finde en erstatning for det.
Deres priser ligger stort set altid lavere end de professionelles, og da kunderne er meget prisbevidste, v√¶lger de ofte den billigste l√łsning efter en s√łgning p√• internettet – uden at t√¶nke p√• det kvalitetsm√¶ssige. Det er sv√¶rt at vurdere, hvor stor en oms√¶tning, der gemmer sig i den gruppe, men det er adskillige millioner, der ellers ville blive i den branche, som weekendkrigerne ikke f√łler sig som en del af. De er ikke med i faglige sammenslutninger, og de har ikke noget netv√¶rk. De bidrager med andre ord ikke med noget positivt: de er kun med til at forstyrre billedet af hvad en fotograf er.

Foto: Viktor Jelinek
Foto: Camille Kragh

Konklusion

Den korte konklusion er, at der er rigtigt gode muligheder for de fotografer, der b√•de er dygtige fagpersoner og kan g√• i dialog med virksomhed og institutioner og v√¶re med til at l√łse deres kommunikationsproblemer. Man kan sige, at de skal kunne fungere som et kommunikationsbureau mere end som et reklamebureau.

Der m√• ogs√• sk√łnnes at v√¶re store v√¶kstmuligheder inden for portr√¶tomr√•det. Det vil v√¶re godt, om der kom en st√łrre tilgang af yngre fotografer til omr√•det, der kunne v√¶re med til at g√łre mere opm√¶rksom p√• n√łdvendigheden af at f√• kvalitetsbilleder i stedet for de billeder, folk selv tager eller f√•r taget af fotografer, der har det som et sideerhverv.

Det journalistiske fotografi er h√•rdt presset, og det sv√¶rt at se, hvordan det skal l√łfte sig og blive et lukrativt omr√•de igen. Alt tyder p√•, at der fremover vil blive behov for f√¶rre fotografer inden for magasin- og dagbladsomr√•det, da de her i h√łjere grad vil benytte sig af journalisternes billeder og af billigere billedbureauer og gratis leverancer af billeder fra l√¶serne. Samtidig skal den enkelte fotograf levere flere billeder pr. arbejdstime, og kun de store landsd√¶kkende aviser og st√łrre magasiner vil s√¶tte plads af til mere omfattende reportager fra ind- og udland.

Selv om markedet er svagt i √łjeblikket, er der ogs√• grund til at tro p√• en v√¶kstmulighed inden for kunstfotografiet. Danmark halter efter stort set alle lande, men der er nu en svag stigning i antallet af gallerier, og noget tyder p√•, at der ogs√• vil v√¶re kunder, der er villige til at betale for at f√• originale fotografier p√• deres v√¶gge.

I alle tilfælde ser det ud til, at forudsætningen for vækst ligger i en stor og bred faglighed, både inden for det fotografiske håndværk og inden for det kommunikative område.

Foto: Sandra Segovia
Foto: Marie Amme
Foto: Nicolas Cho Meier
Foto: Evelyn Willmann

Fremtidens fotograf

Vi kan derfor begynde at lave et bud på, hvad fremtidens fotograf skal kunne og dermed også på et bud på, hvordan uddannelsen skal/kan bygges op. Da faget jo er et servicefag, kan vi overordnet sige, at den uddannede fotograf skal have fokus på at skabe værdi for sine kunder.

Som en tr√¶desten p√• vejen vil det v√¶re n√łdvendigt at indt√¶nke den studerendes personlige udvikling – men det m√• ikke v√¶re det, der er i fokus. Det kan det v√¶re p√• de rene kunstuddannelser, p√• kunstakademierne, hvor det i sidste instans er det personlige, der t√¶ller og hvor evnen til at udtrykke sig selv og sin egen kompleksitet er slutm√•let.

Men p√• en faglig uddannelse skal fotografen l√¶re at stille sin kreativitet og sin personlighed til r√•dighed for en kunde for at l√łse kundens problem – og ikke sit eget.

 

A. Fotografen, fagmanden, håndværkeren

Traditionsm√¶ssigt har der i fotograffaget v√¶ret et element af mystik og indviklet omgang med kemi og store apparater, og den mystik er nu forsvundet. Det er ikke l√¶ngere muligt at postulere opretholdelsen af et teknisk monopol p√• det at fremstille brugbare fotografier, og det har f√•et adskillige teoretikere til at varsle fotografiets og/eller branchens d√łd.

Det er nu muligt at konkludere, at den frygt har vist sig at være helt og aldeles ubegrundet.

Forbruget af fotografiet er eksploderet nærmest eksponentielt siden det endelige skift fra analog til digital teknik, og selv om en stor del af den stigning er sket på grund af smartphonefotografering og på grund af, at en del firmaer har ladet ansatte tage billeder til hjemmeside og PR, så er der en meget stor del tilbage til de professionelle fotografer.

Den st√łrste stigning er givetvis sket inden for online salg af varer, det v√¶re sig t√łj eller elektronik eller dagligvarer osv., hvor der har vist sig et stort behov for gode gengivelser af produkterne – og det har de ansatte ikke kunnet levere. Da disse produkter netop skal v√¶re genkendelige p√• websiderne, kr√¶ves der stor pr√¶cision i materiale- og farvegengivelse, og det har vist sig at kr√¶ve en uddannet fotograf.

Det vil sige, at en uddannet fotograf skal beherske hele det traditionelle fotografiske fagomr√•de og v√¶re i stand til at levere fotografier i de rigtige formater og opl√łsninger af stort set alt: produktbilleder af alle slags blanke, spejlende og strukturelle emner i alle st√łrrelser, personbilleder af alle slags, arkitektur- og interi√łrbilleder, reportagebilleder – og videoproduktioner.

Fotografen skal derfor ikke mindst beherske lysl√¶gning, uanset om det er ved hj√¶lp af dagslys eller ved hj√¶lp af fastlys eller flashlys eller stearinlys. Han/hun skal derudover beherske billedredigering, s√• billederne altid leveres i en optimeret og perfekt udgave, ligesom han/hun skal have kendskab til opstart og drift af egen virksomhed og forst√• v√¶rdien af markedsf√łring og netv√¶rk.

 

B. Fotografen, den kompetente kommunikator

Den overordnede betragtning er, at det at v√¶re fotograf ikke er et m√•l: det er et middel. P√• samme m√•de er al fotografens faglige kunnen en n√łdvendig f√¶rdighed at besidde for at kunne l√łse et bredt udvalg af problemer for kunderne.

Det vil altsammen v√¶re problemer af kommunikativ art, uanset om der skal g√łres rede for formen og farven og materialevalget i et stol eller i et stykke t√łj, eller om der skal laves kampagnebilleder til brug i hele verden for B&O eller H&M eller om der skal laves et smukt portr√¶t af en √¶ldre mand til b√łrneb√łrnene. Fotografens opgave vil altid v√¶re at l√łse problemer for kunderne, og de problemer vil altid v√¶re af kommunikativ art.

Det er derfor n√łdvendigt, at fremtidens fotografer besidder stor og pr√¶cis forst√•else af hvad kommunikation er og kan v√¶re. De skal v√¶re i stand til at analysere og forst√• en kundes problem (uanset om det er en privatkunde eller en multinational virksomhed), og de skal v√¶re i stand til at komme med originale h√łjkvalitetsl√łsninger p√• problemet.

Det kr√¶ver indsigt i virksomhedsopbygning og -kultur, og det kr√¶ver kendskab til en bred palette af muligheder i det fotografiske omr√•de. Det kr√¶ver ogs√• kendskab til egne begr√¶nsninger, s√• de ved, hvorn√•r man skal bruge andres faglighed for at l√łse problemet optimalt. Det vigtige er, at kunden f√•r l√łst sit problem til tiden og at fotografen er den centrale person, der garanterer for l√łsningen.

Det kr√¶ver ogs√• et kendskab til grundl√¶ggende kommunikativ teori og en indsigt i brug af medier og i markedsforholdene som de g√¶lder for de involverede firmaer. Derudover kr√¶ver det evnen (og modet) til at kunne g√• i dialog med marketingafdelinger, og fotografen m√• derudover besidde en visuel originalitet, der udm√łnter sig i l√łsningsforslag, der virker.

 

C. Fotografen, den dannede

Den fotografiske kultur er opbygget i l√łbet af de sidste 200 √•r – men brugen af billeder har en historie, der er lige s√• lang som vores civilisation. Hver eneste fotograf i dag st√•r p√• skuldrene af tusindvis af ud√łvere gennem historien, og kendskab til den historie – og is√¶r til den fotografiske historie – m√• betragtes som en n√łdvendighed for en fotograf.

Vi kan kalde det Fotografisk Dannelse. Hvor færdigheder og faglig kunnen kan siges at være vertikale (og ofte smalle), vil dannelse være horisontal og give den dannede en bred forståelse af kulturelle og politiske og historiske sammenhænge. Man kan også sige, at det definerer den enkeltes plads i historien, og med det kendskab kan en fotograf træde ind i en fotografisk og kunstnerisk kultur, som han/hun skal leve i.

Det er derfor n√łdvendigt, at fremtidens fotograf har et stort kendskab til de fotografer, der er g√•et forud, samtidig med at et kendskab til fotografiets historie vil give ham/hende et kulturelt fundament og en sikker fotografisk identitet. Dertil kommer et generelt og n√łdvendigt kendskab til kunst- og billedhistorien og en forst√•else af, at enhver fotograf indskriver sig i dette billedskabende univers og er en del af en fortsat udvikling.

Således beskrevet af Gunner Byskov, juli 2019

X
X