Foto: Nicolas Cho Meier
Det er en almindelig antagelse i øjeblikket, at fotografbranchen er truet og at faget måske vil dø ud. Holdningen er mest udbredt blandt de, der ved mindst om det og som lufter synspunktet, at alle jo er fotografer fordi alle har et kamera og kan tage billeder.
De samme mennesker mener også, at en fotograf nok er en, der har en sjov hobby – for det er vel ikke noget, man kan leve af?
Samtidig er den samlede billedproduktion stigende, og en del af den stigning stammer fra de professionelle fotografer, så kigger vi nærmere efter, viser det sig, at der ikke er særlig meget grund til at være bekymret. Der skal stadigvæk tages billeder og kommunikeres ved hjælp af fotografi, og det skal altsammen være af høj kvalitet. Der er med andre ord et fortsat behov for fagfolk.
Der findes ikke en holdbar statistik over hvor mange fotografier, der bliver leveret i Danmark, så enhver påstand om det bunder i sidste instans på et skøn. Men vi mener at kunne se, at mængden af fotografer stiger og at der er en svag men tydelig bevægelse i retning af, at meget af det virksomhederne tidligere fotograferede selv, de får de nu leveret af en professionel fotograf.
Det varierer dog meget fra branche til branche, og her følger en oversigt over tendenserne.
Den korte konklusion er, at der er rigtigt gode muligheder for de fotografer, der både er dygtige fagpersoner og kan gå i dialog med virksomhed og institutioner og være med til at løse deres kommunikationsproblemer. Man kan sige, at de skal kunne fungere som et kommunikationsbureau mere end som et reklamebureau.
Der må også skønnes at være store vækstmuligheder inden for portrætområdet. Det vil være godt, om der kom en større tilgang af yngre fotografer til området, der kunne være med til at gøre mere opmærksom på nødvendigheden af at få kvalitetsbilleder i stedet for de billeder, folk selv tager eller får taget af fotografer, der har det som et sideerhverv.
Det journalistiske fotografi er hårdt presset, og det svært at se, hvordan det skal løfte sig og blive et lukrativt område igen. Alt tyder på, at der fremover vil blive behov for færre fotografer inden for magasin- og dagbladsområdet, da de her i højere grad vil benytte sig af journalisternes billeder og af billigere billedbureauer og gratis leverancer af billeder fra læserne. Samtidig skal den enkelte fotograf levere flere billeder pr. arbejdstime, og kun de store landsdækkende aviser og større magasiner vil sætte plads af til mere omfattende reportager fra ind- og udland.
Selv om markedet er svagt i øjeblikket, er der også grund til at tro på en vækstmulighed inden for kunstfotografiet. Danmark halter efter stort set alle lande, men der er nu en svag stigning i antallet af gallerier, og noget tyder på, at der også vil være kunder, der er villige til at betale for at få originale fotografier på deres vægge.
I alle tilfælde ser det ud til, at forudsætningen for vækst ligger i en stor og bred faglighed, både inden for det fotografiske håndværk og inden for det kommunikative område.
Vi kan derfor begynde at lave et bud på, hvad fremtidens fotograf skal kunne og dermed også på et bud på, hvordan uddannelsen skal/kan bygges op. Da faget jo er et servicefag, kan vi overordnet sige, at den uddannede fotograf skal have fokus på at skabe værdi for sine kunder.
Som en trædesten på vejen vil det være nødvendigt at indtænke den studerendes personlige udvikling – men det må ikke være det, der er i fokus. Det kan det være på de rene kunstuddannelser, på kunstakademierne, hvor det i sidste instans er det personlige, der tæller og hvor evnen til at udtrykke sig selv og sin egen kompleksitet er slutmålet.
Men på en faglig uddannelse skal fotografen lære at stille sin kreativitet og sin personlighed til rådighed for en kunde for at løse kundens problem – og ikke sit eget.
A. Fotografen, fagmanden, håndværkeren
Traditionsmæssigt har der i fotograffaget været et element af mystik og indviklet omgang med kemi og store apparater, og den mystik er nu forsvundet. Det er ikke længere muligt at postulere opretholdelsen af et teknisk monopol på det at fremstille brugbare fotografier, og det har fået adskillige teoretikere til at varsle fotografiets og/eller branchens død.
Det er nu muligt at konkludere, at den frygt har vist sig at være helt og aldeles ubegrundet.
Forbruget af fotografiet er eksploderet nærmest eksponentielt siden det endelige skift fra analog til digital teknik, og selv om en stor del af den stigning er sket på grund af smartphonefotografering og på grund af, at en del firmaer har ladet ansatte tage billeder til hjemmeside og PR, så er der en meget stor del tilbage til de professionelle fotografer.
Den største stigning er givetvis sket inden for online salg af varer, det være sig tøj eller elektronik eller dagligvarer osv., hvor der har vist sig et stort behov for gode gengivelser af produkterne – og det har de ansatte ikke kunnet levere. Da disse produkter netop skal være genkendelige på websiderne, kræves der stor præcision i materiale- og farvegengivelse, og det har vist sig at kræve en uddannet fotograf.
Det vil sige, at en uddannet fotograf skal beherske hele det traditionelle fotografiske fagområde og være i stand til at levere fotografier i de rigtige formater og opløsninger af stort set alt: produktbilleder af alle slags blanke, spejlende og strukturelle emner i alle størrelser, personbilleder af alle slags, arkitektur- og interiørbilleder, reportagebilleder – og videoproduktioner.
Fotografen skal derfor ikke mindst beherske lyslægning, uanset om det er ved hjælp af dagslys eller ved hjælp af fastlys eller flashlys eller stearinlys. Han/hun skal derudover beherske billedredigering, så billederne altid leveres i en optimeret og perfekt udgave, ligesom han/hun skal have kendskab til opstart og drift af egen virksomhed og forstå værdien af markedsføring og netværk.
B. Fotografen, den kompetente kommunikator
Den overordnede betragtning er, at det at være fotograf ikke er et mål: det er et middel. På samme måde er al fotografens faglige kunnen en nødvendig færdighed at besidde for at kunne løse et bredt udvalg af problemer for kunderne.
Det vil altsammen være problemer af kommunikativ art, uanset om der skal gøres rede for formen og farven og materialevalget i et stol eller i et stykke tøj, eller om der skal laves kampagnebilleder til brug i hele verden for B&O eller H&M eller om der skal laves et smukt portræt af en ældre mand til børnebørnene. Fotografens opgave vil altid være at løse problemer for kunderne, og de problemer vil altid være af kommunikativ art.
Det er derfor nødvendigt, at fremtidens fotografer besidder stor og præcis forståelse af hvad kommunikation er og kan være. De skal være i stand til at analysere og forstå en kundes problem (uanset om det er en privatkunde eller en multinational virksomhed), og de skal være i stand til at komme med originale højkvalitetsløsninger på problemet.
Det kræver indsigt i virksomhedsopbygning og -kultur, og det kræver kendskab til en bred palette af muligheder i det fotografiske område. Det kræver også kendskab til egne begrænsninger, så de ved, hvornår man skal bruge andres faglighed for at løse problemet optimalt. Det vigtige er, at kunden får løst sit problem til tiden og at fotografen er den centrale person, der garanterer for løsningen.
Det kræver også et kendskab til grundlæggende kommunikativ teori og en indsigt i brug af medier og i markedsforholdene som de gælder for de involverede firmaer. Derudover kræver det evnen (og modet) til at kunne gå i dialog med marketingafdelinger, og fotografen må derudover besidde en visuel originalitet, der udmønter sig i løsningsforslag, der virker.
C. Fotografen, den dannede
Den fotografiske kultur er opbygget i løbet af de sidste 200 år – men brugen af billeder har en historie, der er lige så lang som vores civilisation. Hver eneste fotograf i dag står på skuldrene af tusindvis af udøvere gennem historien, og kendskab til den historie – og især til den fotografiske historie – må betragtes som en nødvendighed for en fotograf.
Vi kan kalde det Fotografisk Dannelse. Hvor færdigheder og faglig kunnen kan siges at være vertikale (og ofte smalle), vil dannelse være horisontal og give den dannede en bred forståelse af kulturelle og politiske og historiske sammenhænge. Man kan også sige, at det definerer den enkeltes plads i historien, og med det kendskab kan en fotograf træde ind i en fotografisk og kunstnerisk kultur, som han/hun skal leve i.
Det er derfor nødvendigt, at fremtidens fotograf har et stort kendskab til de fotografer, der er gået forud, samtidig med at et kendskab til fotografiets historie vil give ham/hende et kulturelt fundament og en sikker fotografisk identitet. Dertil kommer et generelt og nødvendigt kendskab til kunst- og billedhistorien og en forståelse af, at enhver fotograf indskriver sig i dette billedskabende univers og er en del af en fortsat udvikling.
Således beskrevet af Gunner Byskov, juli 2019