World Photographic Cup 2023

WPC er verdens eneste konkurrence for professionelle fotografer

– hvor både mode, portræt, reklame, reportage, natur og pressefotografer konkurrerer side om side efter samme regler, bedømt online af 20 – 25 dommere worldwide.

Konkurrencen for alle professionelle fotografer

Indsendelse af billeder til WPC er er åben til 10. oktober kl. 23:59

Vigtige datoer

10/10 Indsendelse af deltagerbidrag lukker

Dec 2022 Offentliggørelse af Landshold

23/1-23 Afgørelse af top 10 i Nashville

17/3-23 Afgørelse af WPC i Singapore

World Photographic Cup

konkurrencen som afholdes World Wide, er som OL for fotografer

WPC, som er frugten af et samarbejde og ide i FEP (Federation of European Professional Photographers) og PPA (Professional Photographers of America). Danmark har haft fotograflandshold med fra starten i 2013/2014, hvor der var 20 lande med. WPC har vokset sig stadig større og større, høster international anderkendelse og i dag er det et samarbejde imellem FEP, PPA, AIPP (Australian Institute of Professional Photography) og UAPP (United Asia Professional Photography).
Her ni år efter starten er antallet af deltagende lande allerede nu imponerende. Sidste år deltog ca. 40 lande og det er stadig stigende.

Konkurrencen om de ærefulde medaljer og titlen som WPC vinder hold er blevet meget værdifuld.

At kunne sammenligne og måle sig med kollegaer fra andre lande er helt sikkert med til ”egen udvikling”, kreativitet og fremmer fotografiet, både nationalt og internationalt.

Hvert deltagerland, uanset størrelse, sammensætter et landshold som består af 8 og op til 24 fotografer.

I Danmark er det dff / Dansk Fotografisk Forening – en del af GRAKOM, som koordinerer deltagelsen i WPC og sammensætter landsholdet. Der er åben for indsendelse til WPC 2023 konkurrencen i Danmark.
Det er op til det enkelte land hvordan holdet sammensættes.

Hvert land kan deltage med 3 billeder i hver af de 8 kategorier:

– Commercial 
– Illustration/Digital Art
– Nature/Landscape
– Nature/Wildlife
– Illustrative Portrait
– Natural Portrait
– Reportage/Photojournalism
– Wedding

Beskrivelse af alle kategorierne finder du her

 

Der er åbent  for indsendelse til 10. oktober 2022

Billeder uploades i vores lukkede billedsystem på medlem.dff-photo.dk . Er du medlem af dff har du allerede et login. Hvis du ikke er medlem skal du først oprette en profil for at kunne deltage.

 

Kan jeg komme på landsholdet?

JA, alle professionelle fotografer kan indsende 1 billede i hver af ovenstående kategorier, altså max. 8 billeder i alt.

Billederne som indsendes i den danske runde om at opnå en plads på det danske fotograflandshold, bedømmes efter 4 kriterie, de samme som i WPC finalen bedømmelsen – Impact – Visual Language –  Technical excellence – Composition.

Alle fotografer, uanset om man er medlem i dff eller ej, er velkommen til at uploade bidrag til konkurrencen på www.dff-photo.dk, det koster (60,- kr. + moms) 75,- kr pr. billede. Faktura fremsendes umiddelbart efter upload deadline.

Et udvalg i dff sammensætter fotograflandsholdet og sender alle danske bidrag samlet til WPC bedømmelsen, hvor internationale dommere bedømmer alle billeder efter samme regler som i den danske WPC.

 
Time Line

Billederne uploades i vores system på www.dff-photo.dk, senest den 10. oktober 2022
Billederne bedømmes og landsholdet sammensættes, billederne sendes til WPC bedømmelse.
WPC bedømmelsen online i november
WPC offentliggøre alle indsendte hold / billeder i december
WPC offentliggøre Top 10 den 23. januar 2023 på Imaging USA
WPC ceremoni med Guld, Sølv, Bronze i hver kategori og samlet WPC landshold vinder kåres den 17. marts 2023 i Singapore

 

Se de tidligere World Photoghraphic Winners i 3D Gallery

 

Der tages forbehold for fejl & ændringer.

Sidste års Landsholdsbilleder

Baggrundsfoto: Lars Roed

X
X