Dansker i WPC top 10

I nat dansk tid, blev Top 10 i hver kategori ved World Photographic Cup annonceret. Danmarks Kim Poulsen har opnået top 10 placering i kategorien Reportage/Photojournalism, som eneste danske finalist. Best of Nation gik til Lars Roed.

Danmark i top 10 ved World Photographic Cup

Konkurrencen ved World Photographic Cup er hård og kun de bedste slipper gennem nåleøjet til finalen. Med 43 nationer, 6 kategorier, hvor hver nation kan deltage med op til 3 billeder i hver kategori, kræver det det ypperligste for at nå en top 10 placering i de forskellige kategorier.

Danmark har i år haft et rigtig stærkt landshold med 11 deltagere og fuldt hus i alle kategorier og resultatet er blevet til en top 10 finaleplads i kategorien “Reportage / Photojournalism”. Vores top 10 finalist er fotografen Kim Poulsen fra Rynkeby.

Kæmpe stort tillykke til Kim – det er en super flot præstation.

Vi håber og glæder os til at se om Kim kan nå helt til tops ved WPC finalen i Rom den 23. marts.

Reportage / Photojournalism - Foto: Kim Poulsen

Best of Nation - Denmark

Ved top 10 finale annonceringen i nat, blev “Best of nation” ligeledes annonceret. “Best of nation” er som navnet antyder kåringen af det bedste billede fra hver nation. Desværre blev der ikke en plads i finalen til det bedste danske bidrag denne gang, men det er stadig en super flot præstation af Lars Roed fra Ribe med sit billede i kategorien “Nature (Landscape and Wildlife)”

Kæmpe stort tillykke med titlen “Best of Nation – Denmark 2020” til Lars Roed fra Ribe

Nature - Foto: Lars Roed

Alle billeder fra det danske landshold 2020

Baggrundsfoto: Lars Roed

X
X