sæt X i kalenderen

Søndag den 26. & mandag den 27. september 2021 afholdes event og workshop for alle professionelle fotografer.

Der har været mange udfordringer i forbindelse med Covid-19 og med dagens udmeldinger ser det endeligt ud til at vi kan afholde en “normal” UpDate.

Det bliver super fedt at kunne være sammen med fotograf og video kollegaerne igen.
Tænk at der er gået 2 år siden vi afholdt vores 140 års jubilæum som det sidste store arrangement inden coronaen lukkede alt ned omkring os.

Siden har dff afholde ekstremt mange online møder, og kun ganske få små events med fysisk deltagelse, men NU kan vi endeligt mødes igen under mere normale former, så vi glæder os helt vildt til at byde velkommen til Update -21 med video, portræt/bryllup og mad/reklame -fotografer på podiet. Det er 3 meget forskellige personligheder og typer, men alle 3 har en fællesnævner, de er nemlig SONY ambassadører.

- alle professionelle fotografer er velkommen

Event med foredrag & workshop

Programmet i detaljer offentliggøres i næste uge (33) og der åbnes for tilmelding, men vi kan allerede nu løfte sløret for at søndag den 26. september bliver Årets Fotograf 2020 endeligt hædret, og diplomer til alle de præmierede fotografer uddeles af dff´s formand Jens Erik Bæk, som ved en online event afslørede resultatet for konkurrencen.

“Stay tuned” – følg med her på dff´s site ( www.dff-photo.dk ) for program og tilmelding.

dff / Dansk Fotografisk Forening er en branche-, netværks- & non- profit organisation for fagfotografer og professionelle fotografer/videografer der lever af at fotografere, arbejde med billeder samt video.

dff startede i 1879 og er dermed en af verdens ældste foreninger for professionelle fotografer.

X
X