KOMM Dagen den 23. marts på Hotel Nyborg Strand, er årets samlingspunkt for hele kommunikationsbranchen.

De fire hovedtalere

Som dff medlem kan du deltage gratis i KOMM Dagen.

Vi giver dig nedslagspunkter i de emner, udfordringer og tendenser, der optager dig og din virksomhed i din hverdag. Du får indsigt i, hvad både dine kunder og kolleger er optaget af, og vi håber at inspirere dig til at finde nye måder at gøre tingene på. Med 300 branchefolk samlet bliver vi klogere sammen.

På KOMM Dagen får vi både verdens mest kreative bureau til at give sit bud på, hvad der virker, når et budskab skal kommunikeres, og vi får en vurdering fra en af de helt store reklameindkøbere af, hvordan marketingmixet bliver i fremtiden.

Vores nye Kulturminister opridser den politiske situation set fra regeringens side.

Vi kigger ind i, hvordan arbejdslivs- og privatlivskabalen kan gå op, når virksomheder ser på alternative måder at arbejde på. Det både ved færre arbejdstimer pr. uge, men også ved at tage teknologien til hjælp.

Teknologien og brugen af kunstig intelligens bliver en stor game changer i kommunikationsindustrien i fremtiden. Men hvor langt er vi kommet, og kan man bruge teknologien til at producere både indhold og kreative løsninger som en del af sin forretning?

Bæredygtighed, grøn omstilling og klima er på alles agenda. Men hvordan arbejder man forretningsmæssigt med verdensmål og bæredygtighed og undgår at falde i fælden med greenwashing?

Og så slutter vi af med at høre, hvordan man får succes som team, når ikke alle kan være stjerner, men nogle også må være vandbærere.

dff medlemmer kan sende to personer pr. medlemsvirksomhed gratis til KOMM Dagen, efterfølgende koster det 750 kr. pr. person.

Personlige dff medlemmer, elever og leverandørmedlemmer kan deltage gratis.

Praktisk info og tilmelding

X
X