KickOff ’19

2 dage med Finale i dff’s billedkonkurrence, Billeddebat, portfolie review, dff Kvalifikation, Master & QM panelbedømmelse og ikke mindst fantastiske foredrag med blandt andre Joakim Ladefoged og Jim Lyngvild. Arrangementet sluttes af med den årlige generalforsamling, hvor resultatet af “Årets Fotograf” bliver afsløret.

Søndag d. 28. april

– Finalebedømmelse BK/Årets fotograf
– Billeddebat i grupper
– Portfolie review personlig m/ mentor
– Kvalifikation bedømmelse
– NETVÆRKS middag

Se tider i kalenderen her:

søn28apr10:00søn22:00Billedbedømmelse, portfolie review og NetværksaftenSinatur Hotel Storebælt, Nyborg

Mandag d. 29. april

– Billedudstilling
– Fra SKAT til Kabul v/ Bjørn Ramming
– Fotograf Joachim Ladefoged
– Droneuniverset v/ SkyPilot
– Fotograf / Modeekspert Jim Lyngvild
– 140. Generalforsamling / Kåring af Årets Fotograf

Se tider i kalenderen her:

man29apr8:30man18:00KickOff 2019Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

VELKOMMEN til det første store event i vores jubilæums år.

Det er med stor glæde og stolthed vi præsenterer KickOff 2019 som mandag den 29. april er åben for alle fotografer, også dem som ikke er medlem.

Vi starter søndag den 28. april, hvor vi skal se billeder, mange billeder. Medlemmer kan være med til FINALE bedømmelsen i konkurrencen om at blive Årets Fotograf 2019.

Derefter kan medlemmer møde op til en helt unik mulighed, ganske gratis. Medbring eegne billeder til billeddebat i større gruppe og/eller personlig portfolio review med dff SQM fotograf Ib Westersø.

Er du klar til at blive opkvalificeret, så er her mulighed for at få dit Master eller QM panel bedømt.

Vi runder dagen af med Smagen af Sinatur, 2 retter og 2 genstande er inkl. i NETVÆRK´s middagen. ALLE (også ikke-medlemmer) er velkomme til at tilmelde sig netværksmiddag søndag aften og eventuelt overnatte.

Mandag har vi arrangeret en mega spændende, inspirerende og lærerrig dag med indlæg fra meget forskellige emner, forstå din ven & fjende og hvorfor det er vanskeligt at fotografere dem. Prisbelønnet og ekstrem dygtig fotograf Joachim Ladefoged.

Overvejer du at gå i gang med at blive opkvalificeret, så medbring nogle af dine billeder og ta´en snak med Mentor Martin Grahame-Dunn i løbet af mandagen, så vil han guide dig.

Er du til nye forretningsområder eller vil du opdateres på droneteknologien og de nye regler, så er her mulighed for at komme tæt på og få svar på dine spørgsmål når SkyPilot er på podiet.

Kunst og mode kan altid diskuteres, hvilket vores danske reality-stjerne, forfatter, modekommentator & ekspert samt fotograf Jim Lyngvild, gør i hans indlæg inden vi går over til afgørelsens time.

Årets fotograf 2019 skal findes iblandt de nominerede fotografer og billeder i årets billedkonkurrence som du kan opleve udstillet på hotellet, inden vi går i gang med informationer fra dff og fremvisning af vores helt nye medlemssystem og hjemmeside samt den 140. ordinære generalforsamling.

Rigtig god fornøjelse, vi glæder os til at modtage din tilmelding, se de praktiske detaljer og deltaljeret informationer nedenfor.

PRISER:

Nedenstående priser er pr. person. Venligst bestil hvad du vil deltage i f.eks. pakke 2, pakke 3 og pakke 4 – så er du tilmeldt fra søndag kl. 14:00 til mandag eftermiddag.

Pakke 1 – Finale bedømmelsen søndag fra kl. 10:00
– Pris: GRATIS

Bemærk venligst, frokost for egen regning i restauranten

Pakke 2 Billede debat / portfolie review søndag fra kl. 14:00
– Pris: GRATIS

Pakke 3 Søndag netværksmiddag og overnatning til mandag
– Pris: kr. 960,-

Pakke 4 Mandag, fortæring og alle 4 indlæg mandag
– Pris: kr. 1.980,-

 

Tilmelding:

Via formular nederst på siden senest 24. april

Adresse:

Storebælt Sinatur Hotel & Konference
Østerøvej 121
5800 Nyborg

 

Søndag den 28. april

FINALE i dff´s billedkonkurrence

Den præstigefyldte og ærefulde titel Årets Fotograf afgøres blande de mange fotografer som er nomineret til finale. Bedømmelsen foretages i et lukket lokale hvor medlemmer af dff kan overvære første gennemgang af alle de indsendte værker. Derefter foregår resten af bedømmelsen bag lukkede døre. Resultatet, Årets Fotograf i kategorierne samt den overordnede Årets Fotograf 2019, kåres og statuetten Rigmor overrækkes på generalforsamlingen mandag 29. april kl. 16:30

 

Billeddiskussion/debat – GRATIS

Brug lidt tid på at træne dit billedsyn. Lær af dine kollegaer. Udfordre dem og dit eget billedsyn. Hvad er et godt fotografi og hvorfor er det godt, og hvad er det godt til?

Til formålet skal du medbringe 3-5 billeder, som vi sammen kan debattere. Det er ok at være anonym, men det skal være egne værker.

Brug lidt tid på at udvide din horisont. Lad os have en god billeddebat i et kompetent forum .

Debatleder: Ib Westersø

 

Portfolio review – GRATIS

Som dff medlem har du her en helt unik mulighed, du kan medbringe en samling (max20) billeder på selvvalgt media – print, ipad eller computer og få en personlig gennemgang sammen med fotograf Ib Westersø. Der vil være tips til forbedringer, sparring og snak om muligheder.

Du kan få hjælp til at komme godt på vej af dff’s programmer for opkvalificering – bl.a. kvalifikationsprocessen. Start med at få lidt overblik over din egen bedste billedsamling fra den seneste tid. Gå hjem med større indsigt i dine muligheder.

Ib Westersøs erfaring baseres bl.a. på tilstedeværelse på Getty Images/istock med 7000 billeder som garant for, at der er balance mellem anvendelighed og det kunstneriske syn på billeder samt på arbejdet med at bevæge sig hen mod en dff-SQM-kvalificering som betyder overblik, ekspertise, faglighed, kunstnerisk udtryk.

 

dff Kvalifikation, Master & QM panelbedømmelse

Er du i gang med at blive opkvalificeret ?

Har du et Master panel (16 billeder, digitalt) eller QM panel (20 billeder, print) klar til bedømmelse jfr. reglerne kan du tilmelde dig senest den 23. april på [email protected]
Er du lige ved og være klar eller måske gået lidt i stå, så kontakt Martin Grahame-Dunn på [email protected]

 
NETVÆRK´s middag

Søndag aften kan du møde dine kollegaer over en dejlig netværksmiddag, dyrke det faglige netværk som dff også er. Det er uformel og helt afslappet hvor hyggen er sat i højsædet og vi skal nyde 2 retter med smagen af Sinatur samt 2 genstande.

 

Overnatning

Vi har booket et antal værelser som kan bestilles ved tilmelding til dff Kick Off 2019, så du er klar til en super inspirerende og spændende mandag.

Mandag 29. april

Fra SKAT til Afghanistan med Bjørn Ramming

I krig: fik Amerikansk æresmedalje efter drama i Kabul.
Hvorfor reagerer mennesker som de gør, hvorfor kan man ikke være venner med alle, hvordan kan der være så stor forskel på kristne og muslimer, hvordan skaber man tillid og forståelse? I en sen alder blev jurist Bjørn Ramming udsendt for Forsvaret, hør hans spændende version af hvorfor nogle kan være dine venner i dag og fjender i morgen. Bjørn har oplevet det på egen krop, og det giver en helt unik forståelse for hvorfor nogle mennesker reagerer som de gør overfor andre (fotografer).
LINK til artikel

SkyPilot

Vi vil kort fortælle om, hvad de nyeste trends er inden for droner, hvad der er er på markedet idag, samt hvad droner i dag kan bruges til, bl.a. billeder af store grupper, events, virksomheder osv. Vi kommer også omkring hvilke krav der er til flyvning. Oplev det nyeste inden for droner i dag.

Fotograf Joachim Ladefoged

Prisvindende international fotograf Joachim Ladefoged har været professionel fotograf siden 1991, har vundet adskillige priser så som Visa DÓr, World Press Photo, POYi, Eissie, Fuji Press Photo Award, Agfa og Årets Pressefoto. Han har udgivet 3 bøger, After my time, Albanians og Mirror (link)
Joachim har fotograferet bl.a. for The New Yourk Times magazine, TIME, MARE og The New Yorker. Kunderne tæller i dag bl.a. NIKE, Siemens, Bang & Olufsen, Vestas wind power, TDC, Danske Bank, IBM, Pepsi, Johnnie Walker & Gatorade.

Joachim er en helt fantastisk foredragsholder og fotograf som har skabt nye vinkler og trends ind i fotografiet.

LINK til Joachim Ladefoged 

Modediktator & fotograf Jim Lyngvild – tilgang til fotografiet

Mød den autodidakte modeekspert, foredragsholder, showmand & fotograf Jim Lyngvild. Efter et par måneder på fotografskolen, følte Jim han vidste alt det han skulle bruge, så derfor sprang han fra uddannelsen. Sidenhen har han udviklet sin helt egen stil. En stil som går igen i mange af hans projekter. Han tager selv billederne til hans forskellige firmaers reklamer, udstillingen på Nationalmuseet mv. ”Der er ingen som kan kravle ind i mig hoved og forstå hvad det er jeg gerne vil have frem” udtaler Jim. ”Jeg er sgu ikke nogen særlig god fotograf, men hold kæft hvor bliver det fedt” fortsætter han. 

Jim fortæller om hans tilgang til det at fotografere og viser eksempler fra de sidste projekter.

dff Kvalifikation system

Mentor Martin Grahame-Dunn vil stille sig til disposition hele dagen, så medbring 15-20 billeder og få en gratis personlig portfolie gennemgang. Se hvor du er i din fotografiske udvikling og få input til at komme videre. Alle deltagere på KickOff kan benytte sig af denne mulighed, også ikke medlemmer af dff.

Årets Fotograf & informationer fra dff samt CRM og ophavsret + Generalforsamling

Alle finalebilleder er blevet bedømt søndag og de forskellige kategorivindere er fundet samt overall Årets Fotograf 2019, alle kåringer foregår umiddelbart inden generalforsamlingen starter.

Derudover vil vi give information om det nye CRM direktiv og ophavsret samt vise vores nye hjemmeside samt find en fotograf funktion og hele det nye dff medlemssystem.

Alt sammen sammen med dff’s 140. ordinære generalforsamling

Her i jubilæumsåret udstiller vi alle finalebilleder 2 gange, så derfor kan man ikke tage billederne med hjem efter KickOff, de skal anvendes igen til Update i oktober.

 

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet

Tilmelding til KickOff '19

PAKKE 1 - Finale bedømmelsen søndag fra kl. 10:00 - Pris: Gratis (kun dff medlemmer)PAKKE 2 - Billede debat / portfolie review søndag fra kl. 14:00 Pris: Gratis (kun dff medlemmer)PAKKE 3 - Søndag netværksmiddag og overnatning (alle kan tilmelde sig) - Pris kr. 960,-PAKKE 4 - Mandag, fortæring og alle foredrag (alle kan tilmelde sig) - Pris kr. 1.980,-

X
X