Fotokonkurrence for alle

dff fejre 140 års jubilæum med stor BRED & ÅBEN fotokonkurrence for ALLE fotointeresserede med en samlet præmiesum på kr. 23.000,-

Læs mere nedenfor.

Indsendelse af billeder til konkurrencen er afsluttet.

Resultatet offentliggøres på dff UpDate -19 d. 6. oktober under Galla Middagen

Faktabox

Vigtige datoer:

20/9 Deltagelse lukker for upload

6/10 Vinderne offentliggøres på UpDate

 



Links
:

Emne og præmier

Sådan deltager du

Deltagerbetingelser

 

Download invitation til print

Jubilæums fotokonkurrence for ALLE fotointeresserede

invitation

Den 20. januar 1863 stiftedes ”Den fotografiske Forening” i Danmark og er dermed verdens ældste.
Navnet blev den 5. april 1879 ændret til Dansk fotografisk Forening og dff var stiftet stort set som vi kender den i dag.
Det er i år 140 år siden. Det vil vi markere med en helt åben fotokonkurrence, så alle fotointeresserede har mulighed for at indsende billeder på lige fod med professionelle fotografer i konkurrencen om de gode præmier.

 

Emnet…

...som er helt oppe i tiden, er ”ENERGI”

 

Det er op til dig at fortolke og vise hvad “energi” er, det kan være mennesker, dyr, maskiner, naturen, bevægelse, ild, vand, sol, strøm etc.

Du kan deltage med op til 10 billeder som uploades via vores konkurrencesystem som findes her medlem.dff-photo.dkdet koster 75 kr. pr. billede du har registreret ved indsendelsens afslutning.

Der er åben for upload til den 20. september kl. 23:59

Billederne bedømmes af et professionelt dommerpanel som afslører de 3 bedste billeder til dff 140 års jubilæums event ”UpDate 2019” søndag den 6. oktober.

 

Præmier:

Med en samlet præmiesum på hele kr. 23.000,- er der virkelig noget at komme efter. Præmierne er fordelt på 1., 2. og 3. præmie.

 

1. præmien er et studierejselegat efter Fotograf Otto Nørmark til en værdi af 15.000 kr.

2. præmien er et studierejselegat efter Fotograf Otto Nørmark til en værdi af 5.000 kr.

3. præmien er en lækker Crumpler fototaske til en værdi af 3.000 kr.

Eksklusiv feedback på ALLE billeder

dff har udviklet et helt enestående og eksklusivt feedback system, så du på ALLE indsendte billeder kan se, hvordan dommerne samlet har vurderet dit billede. Billederne vurderes ud fra 4 parametre, så du kan se, hvor du er stærk og hvor der er plads til forbedringer.

Alle dommere er professionelle fotografer og specialuddannede billeddommere – det er derfor en helt unik mulighed for dig til at finde frem til, hvor dit niveau er og hvordan du kan arbejde dig til endnu bedre billeder.

Sådan deltager du

For at kunne deltage skal du have en profil i vores system. Hvis du ikke allerede er dff medlem, kan du oprette en profil her: http://medlem.dff-photo.dkALLE kan oprette sig og du behøver derfor ikke at være medlem af foreningen for at oprette en profil.
Alle dff medlemmer er automatisk oprettet og kan logge ind i systemet.

 

Når du har oprettet en profil, kan du klikke dig ind på konkurrencer, hvor du vælger konkurrencen du vil deltage i. Ved accept af konkurrencebetingelser kommer du frem til uploadsiden, hvor du kan uploade, ændre eller slette dine billeder.

Du kan ændre i dine uploads helt frem til konkurrence indsendelsen afslutter.

 

Efter indsendelsesfristen er overstået fremsender dff faktura på det antal billeder du har deltaget med – kr. 75,- pr. billede.

Senest d. 1. oktober får du feedback på dine billeder samt besked om dine billeder er nomineret til finalerunden.

Vinderne offentliggøres søndag d. 6. oktober 2019 til “dff UpDate -19” på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg.

 

Tekniske krav:

– Billeder skal være mindst 4000px på længste side
– Max. filstørrelse: 16Mb
– Kun JPEG- filformatet er tilladt

Deltagerbetingelser

  1. dff / Dansk Fotografisk Forening, i det følgende kaldet dff, afholder fotokonkurrencen “ENERGI”. Konkurrencens tema er at vise Energi i hverdagen ud fra et fotografiske perspektiv. Det kan f. eks. være vinden, vandet, solen, mennesket, maskinen ……..
    Valget af vinderbillederne gennemføres af en jury udvalgt af dff.
    Der uddeles 3 præmier.
    1. præmien – rejselegat på kr. 15.000 fra fotograf Otto Nørmark, til dff studierejse
    2. præmien – rejselegat på kr. 5.000 fra fotograf Otto Nørmark, til dff studierejse
    3. præmien – en lækker Crumpler fototaske, værdi kr. 3.000
    Vinderbillederne præsenteres på ”dff UpDate 2019” som afholdes i Nyborg den 6. oktober samt på websiden “www.dff-photo.dk”, og alle prismodtagere får besked skriftligt via email og/eller post.
  2. Berettiget til deltagelse er fysiske personer, der er fyldt atten år. Deltagelse er ikke begrænset til arrangørens medlemmer og er ikke afhængig af erhvervelse af en vare eller tjenesteydelse. Er en deltager begrænset af sin retlige handleevne, kræves der samtykke fra dennes lovlige værge. Ansatte hos dff, deres pårørende og alle andre personer, der har medvirket til udvikling og implementering af fotokonkurrencen, er udelukket fra at deltage. Derudover forbeholder dff sig ret til efter eget skøn at udelukke personer fra deltagelse i konkurrencen, hvis der foreligger berettigede grunde, for eksempel:
    1. ved krænkelse af disse deltagerbetingelser
    2. ved uærlig opførsel,
    3. ved manipulerende handling, der tilsigter forbedring af vinderchance eller lignende fordele, såvel som ved falske eller vildledende oplysninger i forbindelse med tilmelding eller indlevering af fotos.
  3. Frem til den 20. september 2019 kan deltageren uploade op til 10 digitale fotos, som denne selv har taget samt har ubegrænsede ophavs- og brugerrettigheder til, såfremt motiverne ikke strider mod de retlige bestemmelser i oprindelseslandet, de retlige bestemmelser i EU eller de fotograferede personers personlige rettigheder. Deltagelse er kun mulig online via dff´s webside. Indsendelse pr. brev eller på anden vis kommer ikke i betragtning.
  4. Hver deltager kan administrere sine uploadede fotos såvel som oplysninger om og beskrivelser af billederne via den personlige brugerkonto. De uploadede billeder skal have en størrelse på mindst 4.000 pixel på den længste side og en filstørrelse på maks. 16 megabyte (MB). Kun JPEG-filformatet er tilladt. Derudover skal der foreligge en version af hvert uploadet billede i originalstørrelse, som arrangøren om nødvendigt kan anmode deltageren om til offentliggørelse på udstillinger eller i trykte medier i forbindelse med dff´s markedsføringsaktiviteter.
  5. dff forbeholder sig ret til at slette billeder, der afviger stærkt fra konkurrencens retningslinjer. Eventuel sletning af billeder meddeles ikke. Desuden forbeholder dff sig til enhver tid og uden varsel ret til at foretage ændringer af eller tilføjelser til det indhold, der allerede er defineret, også hvis det har indflydelse på konkurrencens deltagerbetingelser.
  6. Med sin deltagelse i konkurrencen giver deltageren dff en uigenkaldelig simpel og ubegrænset brugsret til at anvende de(t) uploadede billede(r) til PR-arbejde for konkurrencen. Det omfatter muligheden for offentliggørelse, mangfoldiggørelse, gengivelse og udbredelse med det formål at promovere og præsentere dff og fremtidige dff konkurrencer. Denne tilladelse gælder brugen af de indsendte fotos til:
    1. præsentation i udstillinger
    2. offentliggørelse på internettet og sociale medier
    3. optagelse i andre publikationer, også offentliggørelse via tredjemand i forbindelse med pressedækning.

      Der kræves særlig accept fra deltageren i tilfælde af kommerciel brug, der går ud over dette.

  7. Med sin deltagelse bekræfter deltageren, at han eller hun er ophavsmand til de uploadede billeder og dermed råder uindskrænket over ophavsretten og brugsretten til dem. Deltageren bekræfter desuden, at tredjemand ikke har rettigheder over de fotos, han eller hun har uploadet. Særligt at alle genkendelige afbillede personer er indforstået med de nævnte anvendelser, og at tredjemands ejendomsret ikke krænkes af disse anvendelser. Allerede nu fritager deltageren dff for eventuelle krav fra tredjemand.
  8. I forbindelse med arrangørens offentliggørelse af de indsendte billeder nævnes deltageren altid som ophavsmand med fuldt navn.
  9. Deltageren skal sikre, at de overførte billedfilers indhold ikke overtræder gældende forbud, især hvad angår bestemmelserne om udbredelse af børnepornografi. Indsendte billeder, der har lovovertrædelser, forherligelse af vold, pornografi, racisme eller andre anstødelige emner som motiv, og som forsøger at manipulere konkurrencen, fjernes af arrangøren. Sletning af billeder meddeles ikke.
  10. Der udbetales ingen honorarer og vederlag for offentliggørelse af billeder inden for betingelserne for offentliggørelse. De præmier, som arrangøren udlover, og/eller gavekort udbetales ikke i kontanter og kan ikke byttes.
  11. Bemærkning til punkt 1: Hvis en vinder ikke henvender sig inden for 14 dage efter meddelelsen, bortfalder kravet på en præmie, og konkurrencens arrangør kan udpege en anden vinder i stedet.
  12. Det er til enhver tid muligt for en deltager at trække billeder ud af konkurrencen ved at slette de pågældende billeder via den personlige brugerkonto, eller rette skriftlig henvendelse til dff.
  13. Ved at uploade fotos erklærer deltageren sig indforstået med deltagerbetingelserne. Konkurrencen og disse deltagerbetingelser er udelukkende underlagt dansk lovgivning.
  14. Ugyldigheds bestemmelser: Er eller bliver en bestemmelse i disse deltagerbetingelser helt eller delvist ugyldige, bliver de andre deltagerbetingelsers gyldighed ikke berørt derved. I stedet for den ugyldige bestemmelse gælder den lovmæssige bestemmelse, der kommercielt set kommer tættest på ånden bag og formålet med den ugyldige bestemmelse. Det samme gælder, i tilfælde af at der foreligger en lakune i disse deltagerbetingelser.
X
X