50 rynkede portrætter af 100-årige

oktober, 2019

fre11okt(okt 11)14:30lør19(okt 19)16:0050 rynkede portrætter af 100-årigeUdstilling af Ole Hartmann Schmidt

Event detaljer

Kilde: stiften.dk

Alder har sin egen charme og karakter. Det er devisen, når den århusianske fotograf Ole Hartmann Schmidt, der har atelier i Montanagade, udstiller ikke færre end 50 mennesker, der er fyldt 100 år, på Aarhus Rådhus.

Det sker i en stor portrætserie, hvis formål er at vise skønheden og karakteren hos mennesker, der er fyldt mere end 100 år. Udstillingen åbner fredag 11. oktober klokken 14.30.

I 2019 er der godt 1.000 mennesker i Danmark, som er blevet 100 år eller mere, og vores gennemsnitlige levealder stiger med cirka tre måneder om året.

Ole Hartmann Schmidt har de seneste år opsøgt og fotograferet mennesker, der har levet mere end 100 år. Han har arbejdet med portrætterne og sit kamera ud fra, at skildringerne skal være nøgterne.

– Da et familiemedlem fyldte 100 år, satte det tanker i gang, for min fascination som fotograf ligger jo blandt andet i et ærligt portræt, der tydeligt bærer præg af det levede liv. Portrætterne lægger ikke skjul på de ar og rynker et ansigt får gennem 100 år. Der er øjenkontakt og markant lyslægning, så det kun er ansigtet, der kommer til udtryk, siger Ole Hartmann Schmidt.

Formålet med udstillingen er at give beskueren tid til at nærstudere ansigter, der fortæller 100 års historie – og på en respektfuld og værdig måde vise skønheden og karakteren hos mennesker der har levet i 100 år.

Ældrerådmand i Aarhus, Jette Skive (DF), er med til udstillingens åbning.

– Portrætterne er imponerende smukke og giver en fortælling om det enkelte menneskes levet liv. Det kan gøre os klogere på andre og måske endda os selv. Jeg kommer til at tænke på, hvad det gode liv er efter karriere, børn og hverdagsræs, siger Jette Skive.

Portrætterne bliver præsenteret i størrelsen 70 x 70 centimeter på sort baggrund.

Udstillingen åbner fredag 11. oktober kl. 14.30 i trafikhallen på Aarhus Rådhus. Udstillingen er åben indtil lørdag 19. oktober

 

dff er ikke arrangør på dette arrangement og der tages derfor forbehold for fejl og ændringer.

Tid

11 (Fredag) 14:30 - 19 (Lørdag) 16:00

X
X