Mindfulness for fotografer

Skrevet af

Kom i balance med dig selv, din kunde og dine billeder d. 29/10

Q-møde, mandag den 29. oktober kl. 19:00 – 21:30

Mindfulness for fotografer – kom i balance med dig selv, din kunde og dine billeder 
Hvad betyder mindfulness?
Hvad vil det sige at være nærværende?
Hvad forstås ved begrebet stress?
Kan vi møde vores kunder med en større grad af empati og venlighed?
Og vil det ændre på fotografiets udtryk?

Disse spørgsmål og mange andre skal vi arbejde med på Q-mødet.

Hanne Ravn
Livsvejledning, terapi & mindfulness

Mindfulness betyder kort og godt at være til stede her og nu på en venlig og ikke dømmende måde.

Når vi træner mindfulness træner vi evnen i at iagttage, hvad der registreres i sanserne, hvilke tanker vi har, og hvad sindet er optaget af.

Over tid kan det medvirke til at vi kan finde mere ro og nemmere kan vælge, hvad der er godt for os og vælge det fra, som ikke er godt.

Vi lærer vores eget sind bedre at kende og evnen til at lytte dybere ind i os selv styrkes.

Vi vil komme ind på, hvordan krop og sind reagerer, når vi har for travlt og dernæst se på, hvordan vi med opmærksomhed og øvelser kan forebygge nogle af disse reaktioner.

Og som det centrale: hvordan er jeg som fotograf i balance med mig selv, mine kunder og billederne?

Workshoppen vil bestå af oplæg og forskellige praktiske øvelser, som du kan tage med dig og bruge i din hverdag.

Tilmelding:
Send en mail med deltagernavn til dff@dff-photo.dk
>> senest den 26. oktober <<

Sted:
Et sted i nærheden af Silkeborg/Skanderborg/Aarhus – nærmere info følger

Pris:
250,- kr. inkl. sandwich eller lign. og drikkevare
Når tilmeldingen er registreret fremsendes faktura som skal betales inden 3 dage.
Tilmeldingen er bindende.

 

Der tages forbehold for fejl og ændringer.

Comments are closed.