Årets fotograf 2020

Foto: Michael With

Indsendelse til nomineringsrunde er slut – deltagere i konkurrencen kan logge ind og se resultatet

Vigtige datoer

7/2 Indsendelse til Nomineringsrunde lukker (forlænget fra 31/1)

2/3 Indsendelse “Print til Finale” lukker

8/3 Finale bedømmelse

15/3 Resultater & Årets Fotograf er udsat pga Covid 19

Billedkonkurrence 2019 / Årets Fotograf 2020

Deadline 7. februar 2020

1 :  Portræt - Portrait

Et typisk portræt er ofte enkelt belyst med neutral baggrund fx. hovedlys, opblødning, hårlys og evt. spot på baggrunden. Et portræt bør afspejle både objektets personlighed samt personlighed, kunstneriske og tekniske færdigheder hos billedskaberen. Dommerne vil overveje relevansen af kraftigt manipulerede billeder. Både komposit og non-komposit billeder er tilladt i denne kategori.

2 :  Reklame - Commercial

Billeder der anvendes til at markedsføre eller brande et produkt eller en virksomhed.
Reklame, mode, beauty, stilleben, food, arkitektur og generel erhvervsfotografering er velkommen i denne kategori. Både komposit- og non-komposit billeder samt stærkt manipulerede billeder er tilladt i denne kategori.

3 :  Min store dag / Bryllup / Konfirmation - Wedding

Billeder taget i forbindelse med ”Den store dag” dvs. f.eks. bryllup, konfirmation og andre højtidsbilleder. Billeder med fokus på personlighed og/eller fortællingen om højtiden. Både komposit- og non-komposit billeder samt stærkt manipulerede billeder er tilladt i denne katego

4 :  Reportage / Fotojournalistik / Editorial - Reportage/Photojournalism

Billeder fra events, billeder der fortæller nyheder, sportsbegivenheder, hændelser af almen interesse osv. hører til i denne kategori.
Basic farve og eksponerings korrektioner, beskæring, dodging and burning er tilladt.
Kun enkeltbilleder vil blive accepteret.
Sammenkopierede og multi-eksponerede billeder vil ikke blive accepteret i denne kategori.

5 :  Digital Artworks - Illustration/Digital Art

Komposit og stærkt manipulerede billeder, eller billeder skabt i computeren, hører til i denne kategori.

6 : Natur - Nature (Landscape/Wildlife)

Naturkategorien (landskab/dyreliv) er billeder, der viser naturens og dyrelivets skønhed – eller hæslighed. Wildlife billeder bør tages i deres naturlige habitat. Panoramaer er tilladt i denne kategori. Komposit og non-komposit billeder er tilladt i denne kategori.

7 :  Newborn

Billeder af nyfødte. Nyfødte defineres som regel som max. 3 uger gamle.

8 : Åben klasse - mennesker, dyr, streetfoto, kunstfoto

og for alle de billeder, der ikke har sin egen kategori.

9 : Tema: Sort / Hvid

Motivvalg er fuldkommen frit; men det vil selvfølgelig være oplagt at vælge motiv, der får ekstraordinær udtrykskraft ved hjælp af den sort-hvide gengivelse.
Billedet skal teknisk være fremstillet som sort/hvid. Tonede printmedier accepteres – varm, kold, metal osv..
Formatet er helt frit og altså ikke begrænset af de øvrige kategoriers canvasmål 50×50 cm. Dog skal værkerne være håndterbare, så de f.eks. kan komme gennem en almindelig dør – og uden problemer ophænges.
Ekstraordinære transportudgifter dækkes af indsenderen.

Indsendelse
Hver deltager kan indsende max. 12 billeder i hver kategori.
Når du har uploadet et billede kan det ændres indtil deadline.
Pris for konkurrencedeltagelse er kr. 75,- pr. indsendt billede.
Faktura fremsendes fra dff inden nomineringsbedømmelserne.

Årets Fotograf
I 2019 konkurrencen vil der blive udnævnt en “Årets Fotograf” i hvert af de 9 kategorier.
Desuden kåres ”Årets dff Fotograf 2020”.

140 års jubilæumskonkurrence

 

dff/Dansk Fotografisk Forening har hermed fornøjelsen at invitere alle medlemmer til at deltage i dff´s Billedkonkurrence 2019: Konkurrencen om at vinde den ærefulde titel

Årets dff Fotograf 2020

Konkurrencen består i år af én nomineringsrunde samt finalerunde. Og vi har endnu engang præciseret og optimeret reglerne for deltagelse, så det er nemt, hurtigt og problemfrit at deltage. Der er lang indsendelsesfrist, så du kan uploade og ændre dine uploads løbende.
Som i 2018 har du igen mulighed for at score point til dff’s kvalifikation system i Billedkonkurrencen 2019.

Slip din kreativitet løs

Tema er ”Sort / Hvid”. Billeder skal teknisk være sort/hvid. Varm og kold tonede printmedier accepteres.

I tema-kategorien har du 100% frit spil indenfor størrelse, print materialer, færdiggørelse og præsentation.

Sådan deltager du – sådan foregår det

Nomineringsrunden
Billeder uploades digitalt til nominering via www.dff-photo.dk
Billederne bedømmes online af 3-5 dommere, som alle er certificerede.
Dommerne nominerer de bedste billeder til finalebedømmelse.
Nomineringsdommerne deltager i videst muligt omfang også i finalebedømmelsen.

Indsendelse til nomineringsrunden kan påbegyndes nu og løber frem til fredag den 7. februar 2020 kl. 12.00. (forlænget fra 31/1)

Du behøver ikke uploade alle dine billeder på én gang. Du kan tilføje flere, ændre de uploadede filer. Det kan gøres løbende indtil udløb af indsendelsesfrist. Derefter sender dff en faktura på det antal billeder du har sendt ind.

Når alle indsendte billeder er blevet nomineringsbedømt, kan du logge ind og se hvilke af dine billeder, der er blevet nomineret til finalen.

Finalerunden
De billeder, der er gået videre til finalerunden, skal indsendes printet og opklæbet – se nærmere specifikationer nedenfor.
Billederne bliver herefter bedømt af en jury bestående af 3 – 5 certificerede dommere.

Indsendelsesfristen for de printede finalebilleder er mandag den 2. marts 2020.
Finalebedømmelsen finder sted den 8. marts 2020. (se mere i kalenderen)

Første del af finalebedømmelsen foregår “åbent” så dff medlemmer kan tilmelde sig som publikum her TILMELDING

Resultatet af konkurrencen afsløres i forbindelse med dff Inspiration Kick Off  2020 som afholdes den 15. og 16. marts 2020 – er udsat pga Covid 19 – resultatet vises senere / eller online.

9 kategorier i 2019
I år har vi valgt at lade 6 af de 9 kategorier være stort set de samme, som udskrives i WPC konkurrencen – World Photographic Cup. Naturligvis med henblik på at kunne nominere billeder fra vores konkurrence til Verdensmesterskabet! De 3 kategorier, der ikke er sammenfaldende med WPC, er “Newborn”, “Åben klasse” og “Tema”.

 

Kategorierne i 2019

 

Foto: Chanett Koldsø

Praktiske informationer

Indsendelse til nomineringsrunden:

Billeder til nomineringsrunden uploades på https://medlem.dff-photo.dk

Nomineringsdommerne vurderer alle indsendte billeder individuelt på 4 kriterier og giver 1 til 5 stjerner. De 4 kriterier finder du her

(ALLE MEDLEMMER ER OPRETTET – så kan du ikke logge ind så kontakt os for nærmere information – Du skal IKKE oprette en ny profil hvis du allerede er medlem af dff.)

Deadline er 7. februar kl. 12:00 (forlænget fra 31. januar 2020 kl. 23:59)

 

Billeder skal uploades i størrelsen 4000 pixels på den længste led  –  højde eller bredde – som jpg (max quality) og med embedded profile sRGB eller AdobeRGB 98 eller Greyscale.
Alle billedfiler navngives automatisk ved upload med kategorinummer, billednummer og medlemsnummer.

Indsendelse til finalerunde:

Billeder til finalerunden indsendes som print, tryk eller kemisk fremstillet foto monteret på min. 3 mm / max. 10 mm letvægtsplade i størrelse 50 x 50 cm (+/- 10 mm).
Motivets format er valgfrit inden for pladens størrelse.

Årets tema billeder er undtaget materiale- og størrelseskrav, men skal dog kunne håndteres problemfrit.

Ønskes billederne retur (med pointværdi påskrevet) betales 250,- kr. pr. deltager for håndtering plus forsendelsesomkostninger.

På dff´s web site finder du (efter nomineringsrunden er bedømt) deltagerlabel ved dit billede som er nomineret. Den skal printes ud og klæbes bag på tilhørende finalebillede.

Indsendelsesfrist for printede finalebilleder er mandag den 2. marts 2020
Finalebillederne skal modtages hos:
FotoGrafisk
Nørregade 4
7200 Grindsted

Konkurrenceregler:

Indsendte værker må ikke tidligere have deltaget i en dff konkurrence.
Indsendte værker må ikke være skabt i forbindelse med autors deltagelse i kurser eller seminarer.
Autors/fotografens navn må ikke være skrevet på billedet eller på den label, som klæbes bag på billedet.
Du kan deltage med max. 12 billeder i hver kategori.
Deltagende fotografer og fotografelever skal være medlem af dff/Dansk Fotografisk Forening. Ophører medlemskab inden finalebedømmelsen, udgår billederne af konkurrencen.
Leverandørmedlemmer kan ikke deltage.
dff/Dansk Fotografisk Forening’s hjælpere og medlemmer af dommerkomité kan deltage i konkurrencen. En dommer kan ikke bedømme egne billeder. Dette kontrolleres af overdommeren.

dff/Dansk Fotografisk Forening, forbeholder sig ret til brug og offentliggørelse af de indsendte værker uden vederlag, men med fotografens navn angivet. Indsender er ansvarlig for eventuelle samtykke erklæringer og at alle tilladelser til brug af værker er indhentet.

Det kan ikke anbefales at deltage med flere billeder fra samme session, hvor stil, model og udtryk er sammenligneligt, med mindre der er tale om en billedserie på samme canvas. Uanset dommerpanelets etik og kvalifikationer vil man opleve en afmattelse i pointgivningen ved gentagelse af samme set-up og særkende.

Alle indsendte værker behandles omhyggeligt og med yderste forsigtighed; men dff/Dansk Fotografisk Forening står ikke til ansvar for eventuel beskadigelse af indsendte billeder.

Overholdes deltagerbetingelser, regler og indsendelsesfrister ikke, forbeholder dff’s Billedudvalg sig ret til at diskvalificere det/de indsendte værker.

I tilfælde af diskvalificering tilbagebetales deltagelsesgebyret for pågældende billede ikke.

dff Kvalifikation
Der er mulighed for at opnå point i dff kvalifikations system efter nedenstående skala.
De beregnes således:
1 point for billeder som har opnået 80, 81 & 82 point
2 point for billeder som har opnået 83 & 84 point
3 point for billeder som har opnået 85 point og derover

Foto: Chanett Koldsø

Foto: Ib Trebbien

Foto: Sussi C Alminde

Bedømmelsesprocedure

Nomineringsbedømmelsen
De indsendte billeder bliver i nomineringsrunden bedømt af 3-5 eksterne dommere, som udelukkende ser billederne digitalt. Hver dommer vurderer billederne på 4 kriterier som afgør hvilke billeder som nomineres til videre deltagelse i finalen.

Finalebedømmelsen
Bedømmelsen foretages af en jury bestående af 3 – 5 certificerede dommere – så vidt muligt dommere som har deltaget i nomineringsbedømmelsen. Den ene dommer fungerer som overdommer, der leder juryen. Bedømmelsen foretages efter 100 pointsystemet.

Hvert enkelt billede bedømmes på et standardiseret display, som er ensartet belyst fra begge sider med lysintensitet og farve svarende til f16, 1 sek., 100 ISO, 5000K, som er normen ved international billedbedømmelser.

Alle kategorier bedømmes separat –  én kategori af gangen. Dommerpanelet kan fravælge at udnævne en vinder i enkelte kategorier.

Finalebilleder bedømmes i forhold til 10 grundelementer:

  • Indtryk
  • Kreativitet og Stil
  • Komposition
  • Præsentation af billedet
  • Farvebalance
  • Interesse center
  • Lyslægning
  • Billedkvalitet
  • Optagelsesteknik
  • Historie fortælling og Indhold.

Første del af finalebedømmelsen foregår i offentlighed.

Sidste års præmierede billeder

Årets Fotograf

Titlen ”Årets Fotograf” tildeles i hver kategori af dommerne.

Titlen ”Årets dff Fotograf” tildeles den deltager, der samlet har det højeste gennemsnit på de 8 bedste pointscorer.
Der beregnes et gennemsnit med en delingsfaktor 8. Således at uanset om du indsender 8, 10 eller flere billeder vil de 8 der får højeste score blive lagt sammen og delt med 8. Hvis du indsender færre end 8 billeder vil delingsfaktoren alligevel være 8.

Alle nominerede finalebilleder tæller med i udregningen.

Eksempler:
80+85+75+90+72+83+ 79+79 = 643:8 = 80
95+85+84+79+87+88 = 518:8 = 64
Ved pointlighed afgøres titlen med flest guldmedaljer, herefter flest sølv, så bronze.
Ved fortsat lighed afgøres titlen suverænt af dommerne.

Der tages forbehold for fejl og ændringer i ovenstående.

X
X