UPDATE 2011 – LANDSMØDE

Skrevet af

photo-dk/dff ligger op til det bedste og mest inspirerende landsmøde i mange år, på årets størsteevent i photo-dk/Dansk Fotografisk Forening har vi hentet meget forskellige kræfter til for at få et alsidigt og inspirerende møde, hvor vi tilgodeser alle former for fotografer samt vores leverandører i branchen. Det er altid en stor udfordring at få sammensat et program der “holder” – så vi løfter her et lille hjørne af hvad der venter os. Vi vil løbende opdatere programmet på siden, så følg jævnligt med, men du kan lige så godt sætte kryds i kalenderen allerede NU – den 28. & 29. august 2011 – og det bliver denne gang i København, sidste år var det på Fyn og i 2009 i Esbjerg, så turen er nu kommet til Sjælland.

Du kan se frem til en spændende søndag (den 28. august) som af afholdes hos Canon Danmark i Søborg, København (lige overfor den gamle TV by).

Vi starter kl. 09:00 med morgenkaffe og rundstykker , kl. 10:00 går vi i gang med et seminar af en meget dygtig portrætfotograf fra USA, Jen Hillenga, Momento Images, KLIK HER for yderligere info, Jen vil vise og tale om forskellige forretnings idéer som har givet stor succes i Minnesota. Foredraget foregår på engelsk.

Jen underviser på flere efteruddannelseskurser og afholder jævnligt workshop´s world wide, så det er en stor ære at få et så stort navn til Danmark. Hendes glade humør og dejlige måde at arbejde med mennesker på kan kun give inspiration uanset hvilken gren af fotografiet man til daglig beskæftiger sig med. Udover det fotografiske håndværk mestre hun også det kreative forretningstalent som betyder at leveringen af det færdige resultat giver kunden en helt unik oplevelse.

Efter frokost kommer Jan Huus på banen med Fnidderspillet – alt på ét bræt - et forrygende, sjovt foredrag om bedre kommunikation og trivsel. Han har haft et omfattende og udadvendt arbejde i medierne, som journalist, reporter og studievært hovedsagelig i Danmarks Radio, men også på andre radio/tv-stationer. Han har været med i et stort antal produktioner på teater, film og tv som skuespiller. Instrueret, skrevet og produceret flere forestillinger selv og været teaterleder i flere omgange. Undervist i udtryk og formidling bl.a. i Danmarks Radio. Om Jan Huus har pressen tidligere skrevet. ”Forbløffende god … En kraftpræstation … Situations-komiker … Vittig og kvik … Fin humor … Pointer og latterfælder.”

I foredraget, hvor der er skruet rigtig meget op for humoren og underholdningen, møder I også Jan Huus i roller som blandt andre Trucker-Benny, Pølse-Jørgen, Hundehviskeren, dr.ged Bjørn von Hestehov og mange flere. Om dig, mig og os alle sammen, når vi kommunikerer, er i kontakt og er værst. Fjerner for en stund alle rutiner, stress, spekulationer, bundlinje, fyringsrunder, besparelser etc.

Søndag aften vil der være netværks aften på hotellet, mere info herom senere, følg med på siden.

Efter morgenkaffen mandag morgen starter vi kl. 10:00 med reklame -og madfotograf Réne Riis som nu er bosat i Berlin. Réne arbejder internationale hvilket er ret utraditionelt for en “ikke modefotograf”  og mange af hans billeder kommer på forsiden af de meget populære mad magasiner verden over. Flere gange har Réne vist workshop i HongKong, Photokina i Köln m.v. og det har absolut været en stor udfordring at flytte fra Danmark og til Tyskland, hvilket Réne også vil fortælle om. KLIK HER for yderligere info.

Sideløbende med Réne Riss vil portrætfotograf Jen Hillenga vise hvordan hun arbejder med alm. mennesker og efterfølgende vil DU selv skulle arbejde i samme omgivelser som Jen, så med andre ord er dette en WORKSHOP på ca. 2 x 2 timer med masser af inspiration i helt unikke omgivelser. Workshoppen foregår på engelsk. KLIK HER for slide show

Til frokost vil branchens førende leverandører være indbudt til en leverandørmesse, på lige fod med 2010 & 2009, så vi kan få de sidste nyheder med på vejen og hvem ved, måske der er specielle tilbud på netop denne dag.

Billedudstillingen vil i år være helt unik idet vores medlem, fotograf Helle S. Andersen, har været på besøg den sidste dag på værftet hvilket har givet inspiration til en meget flot udstilling med mange menge gode og utroligt flotte billeder i mange forskellige formater, det er sammensat til én stor udstilling som vises i forbindelse med konferencelokalerne på hotellet.

Efter frokost og leverandørmessen samt billedudstillingen fortsætter Réne & Jen hvert deres “spor” for henholdsvis reklamefotograferne og portrætfotograferne. Vi runder dagene af kl. 16:00 i fælles forum.

Som tidligere nævnt sker der hele tiden småændringer, så derfor anbefaler vi blot at du følger med her på sitet – tilmeldings betingelser og priser kommer også senere, men vi kan på nuværende tidspunkt godt afslører at ALLE ER VELKOMNE – også IKKE medlemmer af photo-dk/dff.

Der ydes tilskud til medlemmer efter indsendelse af den ansøgning som du kan finde HER - tilskud skal søges senest 3 mdr. efter endt arrangement.

Comments are closed.