UDSOLGT

Skrevet af

mød 13-15.000 professionelle fotografer og verdensstjerne

dff/ Dansk Fotografisk Forening

studietur

6. – 17. januar 2017

Her kan du møde nogle af verdens bedste fotografer f.eks. Tim Kelly, Ben Shirk, Lindsay Adler, verdens bedste undervisere i photoshop f.eks Jared Platt, Julieanne Kost, Dave Cross.

Denne studierejse er for alle professionelle fotografer.

 

Turen er en kombination af fotograf faglig konvention, foredrag, kursus samt photo tour & workshop i Texas og Louisiana. Nyhavn Rejser er teknisk arrangør i samarbejde med dff/Dansk Fotografisk Forening.

Lindsay Adler på Imaging USA
Foto:Bent Nygaard

Her kan du møde nogle af verdens bedste fotografer f.eks. Tim Kelly, Ben Shirk, Lindsay Adler, verdens bedste undervisere i photoshop f.eks. Jared Platt, Julieanne Kost, Dave Cross.

Turen er en kombination af fotograf faglig konvention, foredrag, kursus samt photo tour & workshop i Texas og Louisiana.

Der er lejet 2 biler,  bil lejen er inkl. i prisen, benzin, parkering osv. deles blandt passagerne på turen.

short version of dff PhotoTour USA 2015 and WPPI Wedding & Portrait Photography Conference & Expo tour from dff / Dansk Fotografisk Forening on Vimeo.

PPA (Professional Photographers of America) som står bag Imaging USA, er en faglig org. for professionelle fotografer i modsætning til WPPI som er en kommerciel org. for alle med interesse i fotografi.

Imaging USA afholdes rundt om i USA, denne gang i San Antonio, Texas.

Der er foredrag, seminar og workshops for alle typer professionelle fotografer, du bestemmer selv hvad du vil deltage i.

Yderligere er der internationale og nationale billedeudstillinger samt WPC Top 10

Der er ingen forhåndstilmelding, men det er en god idé at være tideligt på plads i salen idet døren lukkes når salen er fyldt op.

Der er mange forskellige muligheder for foredrag,  små (20-30 personer), mellem (30-100 personer) og store (100-1.500 personer).

Imaging USA har 10 -12 forskellige linjer. Foredragene er delt op efter, international billedkonkurrence og udstilling, live demo på udstillerstandene,

leverandør udstilling og netværks party samt VIP International Reception.

OBS
Full Pass registrering / adgang er med i prisen for dffPhotoTour USA 2017.

Efter 3 hektiske dage sammen med 13.000 – 15.000 andre professionelle fotografer fortsætter studieturen i bil, med fotostop i eget tempo.

Efter en overnatning i Jasper, Texas ankommer vi til den helt fantastiske og fotogene by New Orleans.

Her vil der være mulighed for at gå rundt i den gamle autentiske Down Town og få fotografisk inspiration og vi arrangere foto studio besøg hos professionelle fotografer i området.

Turen fortsætter via kysten retur til Houston. Efter turens sidste overnatning har vi hele dagen i ”rumfartsbyen” Houston, hvorfra vi flyver via London retur til Danmark med (ankomst lokal tid) tirsdag den 17. januar i København ved 16 tiden.

Billede fra tidligere dffPhotoTour

dffPhotoTour USA 2017 afvikles som en ”ikke guidet” tur, så det er meget op til de enkelte deltagere at få det optimale ud af turen. dff står gerne til rådighed med gode råd, tips og tricks.

 

PROGRAM

Fredag den 6. januar 2017

Kl. 05:00 Mødetidspunkt i København Lufthavn – der er mulighed for overnatning i København, det aftales individuelt med dff.

Kl. 07:00 Flyrejse fra København på økonomiklasse til London.

Kl. 14:40 Afrejse fra London på økonomiklasse til Houston, uden mellemlanding i USA.

Kl. 19:20 Ankomst til Houston

Billeje: Hertz 2 biler i klassen    PFAR / GMC YUKON XL or similar 6 passagerer / 6 stk baggage i hver bil. Afhentes i lufthavnen ved ankomst og afleveres i lufthavn ved afrejsen

Dagens program:

Vi afhenter bilerne umiddelbart efter indrejse til USA og kører til hotellet i Houston som ligger i retning af San Antonio.

HOTEL

Days Inn Houston, 11002 Northwest Freeway, Houston, TX 77092

Ankomst fredag den 6. > afrejse lørdag den 7. januar

Days Inn Houston ligger nær Houston downtown og the Energy Corridor og i området finder man også nogle af de bedste restauranter i byen. Hotellet byder bl.a. på gratis Wi-Fi, kontinental morgenmad, udendørs pool, business center, fitnesscenter og parkeringspladser.

 

Lørdag den 7. januar

Dagens program:

Turens første PhotoTour som er en køretur med fotostop undervejs til San Antonio hvor vi regner mad at ankomme sidst på eftermiddagen. Der er ca. 4 timers kørsel + fotostop/pauser.

Vi har booket hotel Downtown San Antonio, tæt på hvor Imaging USA / PPA Convention afholdes.

Der er ca 2 miles som tager 10 min i bil / gå ca. 45min fra hotel til Imaging USA.

HOTEL

Ankomst lørdag den 7. > afrejse onsdag den 11. januar

Knights Inn and Suites San Antonio Downtown/Market Square, 1025 S Frio Street , San Antonio, TX  78207

Hotellet ligger i gåafstand fra River Walk med sine mange restauranter, barer, cafeer og butikker.  Af faciliteter på hotellet kan nævnes udendørs pool, gratis Wi-Fi og mødelokale. Værelser er udstyret med aircondition, tv, mikrobølgeovn og  strygejern/bræt.

Søndag den 8. januar

Dagens program:

Imaging USA åbner med diverse seminar og foredrag samt billedeudstilling og workshops. Leverandørudstilling og welcome party med ca 5-6.000 fotografer. International reception VIP.

 

Mandag den 9. januar

Dagens program:

Imaging USA seminar og foredrag samt billedudstilling og workshops. Leverandørudstilling og WPC

Tirsdag den 10. januar

Dagens program:

Imaging USA seminar og foredrag samt billedudstilling og workshops. Leverandørudstilling.

Onsdag den 11. januar

Dagens program:

Vi fortsætter PhotoTour fra San Antonio og kører nord øst i Texas.

Der bliver rig mulighed fotostop i bilerne. Vi kører individuelt, men mødes til frokost og igen på hotellet onsdag aften i Jasper. Dagens køretur er ca. 6 timer

HOTEL

Ankomst onsdag den 11. > afrejse torsdag den 12. januar

Super 8 Jasper TX, 2100 N Wheeler St, Jasper, TX 75951

Super 8 Jasper TX ligger nær Sam Rayburn Lake, Toledo Bend Reservoir og Martin Dies State Park og har bl.a. udendørs opvarmet pool, fitnesslokale, mødelokale, morgenmad restaurant samt gratis Wi-Fi. Af faciliteter på værelserne kan bl.a. nævnes aircondition, tv, mikrobølgeovn og køleskab.

 

Torsdag den 12. januar

Dagens program:

Vi fortsætter PhotoTour fra Jasper og kører syd øst i Texas og ind i delstaten Louisiana. Der bliver rig mulighed fotostop i bilerne. Vi kører individuelt, men mødes til frokost og igen på hotellet torsdag aften i New Orleans. Dagens køretur er ca. 5 timer.

New Orleans er den største by i den amerikanske delstat Louisiana. Byen kaldes også Crescent City på grund af den form, den har, med sin placering langs Mississippi-floden. Byens kælenavn er “Big Easy”.

HOTEL

Ankomst torsdag den 12. > afrejse søndag den 15. januar

The Hotel Modern New Orleans, 936 St Charles Ave, New Orleans, LA 70130

Hotel Modern ligger nær St. Charles Street Streetcar Line, som giver let adgang til bl.a. French Quarter og Garden District. På hotellet finder man morgenmads-restaurant, loungebar, mødelokaler Værelserne er bl.a. udstyret med gratis Wi-Fi, tv, kaffemaskine og sikkerhedsboks.

Fredag den 13. januar

Dagens program:

PhotoTour rundt i New Orleans. Der arrangeres fotograf besøg og andre faglige indslag.

  

 

 

Lørdag den 14. januar

Dagens program:

PhotoTour rundt i New Orleans. Der arrangeres fotograf besøg og andre faglige indslag.

Søndag den 15. januar

Dagens program:

Vi fortsætter PhotoTour fra New Orleans og kører syd vest i Texas igen. Der bliver rig mulighed fotostop i bilerne. Vi kører individuelt, men mødes til frokost og igen på hotellet søndag aften i Houston.

Dagens køretur er ca. 7 timer via kysten eller ca. 5 ½ time på HighWay 10.

Vi overnatter sidste nat i Houston på Days Inn And Suites Houston North/Aldine.

HOTEL

Ankomst søndag den 15. > afrejse mandag den 16. januar

Days Inn And Suites Houston North/Aldine, 10137 North Freeway, Houston,  TX, 77037

Hotellet ligger nær shoppingområder og restauranter og tilbyder sine gæster udendørs pool (i sæsonen), gratis Wi-Fi og morgenmad samt parkeringspladser. På værelserne finder man bl.a. aircondition, tv, køleskab, mikrobølgeovn samt strygejern/bræt.

Mandag den 16. januar

Dagens program:

Sidste dag på turen bruges på PhotoTour i Houston.

Houston er den største by i staten Texas og USA’s fjerdestørste by med 2.160.821 indbyggere, heraf ca. 24% sorte og 44% spansktalende. Byen har et areal på 599,6 ‘square miles’ (1.553 kvadratkilometer). Efter i kort tid at have været hovedstad i delstaten Texas (1836-39, 1842-45) voksede den langsomt som handelscenter i 1800-tallet (bomuld, kvæg og ris).  Senere satte væksten for alvor ind kort efter år 1900, da byen blot talte 45.000 indbyggere. Væksten skyldtes dels nogle store oliefund, som på få år forvandlede byen til et førende oliecenter, dels færdiggørelsen af en 80 km lang skibskanal med forbindelse til Den Mexicanske Golf (1914). Havnen er i dag blandt de største i USA, og her findes en stor koncentration af især olieraffinaderier og petrokemiske virksomheder. NASA kontrolcenteret Johnson Space Center ligger i Houston hvorfra kontrollen med USA’s bemandede rumflyvninger koordineres. Downtown Houston, som omfatter Historic District og Theater District, er hjemsted for en række Fortune 500 selskaber, herunder nogle af de største energiselskaber i verden. Det er også hjemsted for Houston Ballet og Houston Symphony. West Loop er kendt fra høje ende af shopping komplekser, og er hjemsted for nogle af de velhavende og eksklusive kvarterer i byen.

Kl. 19.00   Aflevering af biler i Houston lufthavn.

Kl. 21:30   Flyrejse fra Houston på økonomiklasse.

 

Tirsdag den 17. januar

Kl. 12:25               Ankomst til London Heathrow / flyskifte.

Kl. 13:40               Vidererejse fra London til Danmark.

Kl. 16:35               Ankomst til København efter en samlet rejsetid på 12 timer og 10 minutter.

 

Det praktiske:

Det anbefales at du pakker i en blød taske/kuffert idet der er forholdsvis begrænset bagage plads i bilen (i beskrivelsen af bilen står der 6 kuffeter). I USA anvender man 110 volt, husk derfor at check dine opladere mv. fungere med 110 volt og husk adapter stik til stikkontakt og måske en 3 i 1 fordeler stikdåse.

Billetter:   

Flybilletterne udstedes af Nyhavn Rejser A/S og sendes til de enkelte rejsedeltagere via dff, eventuelt elektronisk.
Deltagernes navne skal stemme overens med navnet i passet.
Det er kundens ansvar at sørge for gyldigt pas, visa og vaccinationer, som er nødvendige for rejsens gennemførelse. Navn i flybillet skal altid være i overensstemmelse med det i passet indførte navn. Uoverensstemmelse mellem navne i flybillet og pas kan føre til afvisning ved check-in til flyet. Det er ligeledes kundens ansvar, at de ved tilmeldingen oplyste for- og efternavne på deltagerne er korrekte og i overensstemmelse med alle for- og efternavne i deltagernes pas.
Ligeledes er det kundens pligt umiddelbart efter modtagelse af rejsedokumenterne, at kontrollere, at disse er i overensstemmelse med det bestilte, og at for- og efternavne i billetter og øvrige rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med hinanden. Nyhavn Rejser A/S og dff påtager sig intet ansvar for de følger, afgivelse af ukorrekte eller manglefulde oplysninger kan medføre.

Ved rejse til USA – Pas og visum – Nye indrejseregler pr. 12. januar 2009:

I forbindelse med din kommende rejse skal du være opmærksom på at alle danske statsborgere rejsende til USA uden visum* nu søge om forhåndsgodkendelse på indrejse til USA. ESTA (Electronic System for Travel Authorization) godkendelsen er gyldig for indrejser i 2 år, dog skal der søges om ny godkendelse såfremt passet udskiftes. Du skal ansøge om godkendelse på https://esta.cbp.dhs.gov senest 72 timer før afrejse. Vær dog opmærksom på at svartiden kan være op til 72 timer, hvorfor vi anbefaler at ansøge i så god tid som overhovedet muligt. Ved afslag skal du kontakte Den Amerikanske Ambassade.

Pris mv.:

Prisen indeholder;

Flyrejse: København – London – Houston – London  - København på økonomiklasse inkl. alle kendte skatter og afgifter per dags dato.

Billeje
Hertz –  PFAR – T6 – 7 passagerer/6 bagage – start / slut Houston. Unlimited Mileage, Loss Damage Waiver, Liability Insurance Supplement, 1. tank of fuel FPO, 1 additional driver AAO, Personal Accident Insurance/Personal Effects Cover, Airport Fees, Local Taxes, VLCR (tax) & Surcharges.

I Rejsens pris er der ikke indregnet brændstof og andet forbrug til bilerne samt eventuelle adgangskort til National Parker. Det afregnes i den enkelte bil, efter aftale.

Hotel
1 nat: Houston, Days Inn
4 nætter: San Antonio, Knights Inn and Suites San Antonio Downtown/Market Square
1 nat: Jasper, Super 8 Jasper
3 nætter: New Orleans, Hotel Modern New Orleans
1 nat: Houston, Days Inn and Suites Hourston North, Aldine

Imaging USA Convention
Full Pass – adgangsbillet til Imaging USA – værdi kr 2.675

 

Prisen indeholder ikke;
Fortæring, ESTA (Electronic System for Travel Authorization)  samt personlige forsikringer og forbrugsomkostninger til bilerne.

dff/Dansk Fotografisk Forening kan på ingen måde holdes ansvarlig for programmet, afviklingen af turen, forsinkelser eller ændringer i denne tur. Der tages forbehold for eventuelle fejl og ændringer.

Bestilling: 
Kontakt dff hurtigt hvis du vil sikre dig den sidste plads, senest 1. December 2016, den sælges efter 1. til møllen princippet . . . . . . .

Forsikringer: 
Det anbefales at du cheker dine forsikringer dækker i USA og på erhvervsrejse.
Nyhavn Rejser tilbyder Gauda Rejseforsikring:
Sygdoms afbestillingsforsikring, spørg dff for pris
Global Business Rejseforsikring, spørg dff for pris
Afbestillingsforsikring http://www.gouda.dk/page277.aspx
Rejseforsikring http://www.gouda.dk/page3328.aspx
Forsikringerne skal bestilles sammen med fly og hotel bekræftes samlet af Nyhavn Rejser.

Bagage:    
Vi anbefaler at du pakker med omhu og tænker på at vi skal kører forholdsvis langt i bilerne. Der er beregnet 6 personer i hver bil, men på trods af det er store biler er der forholdsvis lidt plads til bagage idet der også skal være plads til fotoudstyr.
Vores erfaring er at vi helst skal undgå hårde kufferter og henstiller venligst til at man anvender ”bløde” sports taske lignende kufferter som kan formes efter bagagerummets facon.

Du må medbringe 1 kuffert/taske på max 23 kg. (op til 90 x 75 x 43 cm).
MEN TÆNK PÅ PLADS I BILEN – vi skal have plads til 6 kufferter plus det løse samt diverse håndbagage og fotoudstyr i bilen.

+ du må medbringe én håndbagage på fly – se reglerne her for bagage her

Hvad må du pakke og hvad må du IKKE medbringe på rejsen – se her

OBS – reglerne er anderledes ved udrejse fra USA – se dem her

 

H U S K !
At søge on ESTA – Visum – se her: www.esta.cbp.dhs.gov.
ABSOLUT senest 72 timer før afrejse – det er dit eget ansvar at dine papirer er OK – så vær sikker – 100% sikker – på dit navn, pasnummer mv. er korrekt.

Kreditkort:
Hvis du ikke har et kreditkort, kan det stærkt anbefales, Visa kort er ikke særligt udbredt i USA i forhold til MasterCard og Diners Card.
Hent eventuelt en Valuta regner til din smartphone.

 

Der tages forbehold for priser, fejl og ændringer i programmet.

 

Comments are closed.