nyt JOB ?

Skrevet af

Faglærer til fotografuddannelsen


KTS har store og ambitiøse målsætninger og sigter efter at udbyde de bedste uddannelser i landet.

Med målsætningerne i hånden og ved fælles hjælp vil vi vise hinanden og omverdenen, at vores skole er én skole kendetegnet ved en høj faglighed og dygtige medarbejdere.

Vi søger en faglig og kompetent kollega til at undervise på fotografuddannelsen.Vi tilbyder et alsidigt job i en travl organisation, hvor du får kompetente, motiverede og engagerede kolleger i et nyt og velfungerende team med høj faglighed. Kvaliteten i undervisningen er høj, og for os er det vigtigt, at eleverne lærer at producere billeder med stor kommunikationsværdi.

Jobbet giver dig gode muligheder inden for udvikling af din viden og kunnen i samarbejde med gode kolleger inden for medieproduktion. Der er desuden gode muligheder for efteruddannelse.

Du skal undervise på hoved- og grundforløbet i alle fotograffagets specialer, grundlæggende begreber og teknik.
Herudover skal du fungere som mentor, kontaktlærer og vejleder for skolens elever og være med til, at opbygge netværk med branchen, herunder både eksterne og interne interessenter.

Vi forventer, at du

- er uddannet fotograf med svendebrev og har mindst fem års relevant erhvervserfaring
- kan mestre belysning af alle slags genstande og situationer i studiet
- har erfaring med produktfotografering
- er avanceret bruger i Photoshop og kan beskrive effektive Workflows
- forstår og behersker farvestyring
- har kendskab til storformatskameraets metoder og teknikker
- har kendskab til filmoptagelse på dslr kamera
- kan komponere og forklare visuelle virkemidler
- har lyst til at udforske de nyeste trends og teknikker
- er initiativrig med lyst til at udvikle undervisningsforløbet og -materialer
- kan arbejde med unge på forskellige faglige niveauer og aldersgrupper

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 %. Tiltrædelse 1. december 2015 eller snarest muligt.

Du skal have almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en gymnasial uddannelse. Har du ikke det, skal du selv sørge for, at du har disse kvalifikationer senest tre år efter, at du er ansat. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende pædagogisk baggrund skal ligeledes gennemgå et pædagogisk uddannelsesforløb, som skolen betaler.

Uddannelsescenter Medieproduktion er placeret i Kastrup og på Frederiksberg, så du skal påregne skiftende arbejdssteder.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket i stillingsannoncen.
Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 46/47.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

- See more at: https://golf.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=91284&DepartmentId=8416&MediaId=59#sthash.MRKI7hIF.dpuf

Comments are closed.