Når en fotograf bliver krænket

Skrevet af

Krænket ophavsret kan koste dyrt . . . . . . 

 

Du har måske selv prøvet det. Oplevet at et af dine billeder er blevet brugt uretmæssigt. Lærke Grønborg fra Billedmageren i Århus har også prøvet det. Hun krævede 30.000 kr. i vederlag samt godtgørelse – og fik det.

Se også denne artikel om et dff medlem som vandt over bl.a. Ekstra Bladet

Af Henrik Malmgreen

 

Mange fotografer har desværre oplevet, at et eller flere af deres billeder er blevet uretmæssigt benyttet, men uanset hvor krænket han eller hun føler sig, er det i sidste ende omfanget af dokumentationen, der afgør om det er muligt at gøre krænkelse gældende, herunder fremsætte krav om erstatning og/eller vederlag. I den sammenhæng er det derfor vigtigt at kunne dokumentere helt præcist, hvad der er aftalt med kunden.

”Selv om en mundtlig aftale også er bindende, anbefaler jeg, at man indgår en skriftlig aftale, da det således er nemmere at sandsynliggøre en krænkelse”, siger advokat Louise Mühlbach fra advokatfirmaet Bech-Bruun i Århus.

Hun anbefaler derfor, at fotografen altid sørger for skriftligt at aftale vilkårene for brugsretten med kunden i en kontrakt. Det kan lyde administrativt bøvlet, men behøver ikke være det, hvis man sørger for at udforme en standardkontrakt, der nemt kan rettes til.

”Det er ikke tilstrækkeligt, at fotografen blot henviser til de almindelige samhandelsbetingelser”, siger Louise Mühlbach videre og tilføjer, at det ligeledes er vigtigt, at den enkelte fotograf sætter sig ind i den ophavsretslige lovgivning.

 

Alle har pligt til at kende loven

I en digital verden er mange af den opfattelse, at alt på internettet frit kan benyttes, hvis blot det er offentligt tilgængeligt. Det er billeder som oftest, idet et højreklik med musen gør det muligt at gemme billedet på sin egen computer.

Billeder er imidlertid oftest ophavsretligt beskyttede værker, som ikke må anvendes uden ophavsmandens – typisk fotografens – samtykke, og i øvrigt har man jo heller ikke mulighed for at vurdere, om den, der har offentliggjort billedet, rent faktisk har ret til det. Som udgangspunkt er mange dog i god tro, når de ”låner” et billede fra nettet og tror, det er gratis, men uvidenhed fritager principielt ikke for ansvar.

”Det er altid den enkeltes ansvar at gøre sig bekendt med de gældende regelsæt, og påstanden om, at man har handlet i god tro, kan derfor alene have betydning for udmålingen af erstatningen. Det er på ingen måde et argument for ansvarsfritagelse i forhold til, hvorvidt man har krænket en ophavsret”, siger Louise Mühlbach videre.

 

Billedfilens uransagelige veje

I sommeren 2012 modtog fotograf Lærke Grønborg fra Billedmageren i Århus pludselig et udklip fra en lokalavis. Det skete helt anonymt og viste en annonce for en guldsmed, der havde benyttet et af hendes billeder.

Billedet var en del af en billedserie optaget for en anden guldsmed i København, der er Lærke Grønborgs kunde og har benyttet billedserien i mange sammenhænge – både i digital og trykt form – hvilket har betydet stor cirkulation af de faktiske billedfiler.

”Billedet var dog kun brugt uretmæssigt en enkelt gang, men vi har lige fra starten alligevel fastholdt, at der var tale om en krænkelse af Lærkes ophavsret til billedet”, siger Louise Mühlbach, der repræsenterede Lærke Grønborg.

 

Mere end blot et fotografi

Omfanget af et vederlags størrelse afhænger dels af den sammenhæng, det er benyttet i, dels omfanget af brugen. Som en biting kan omfanget af de ressourcer, der er anvendt til skabelsen af det ophavsretligt beskyttede værk, tillægges som en mindre faktor.

”Som udgangspunkt synes jeg imidlertid ikke, det skulle koste mindre at stjæle billedet end at købe det, og i den konkrete billedserie blev der eksempelvis benyttet en model, der kun arbejder for min kunde, guldsmeden i København, hvilket derfor også blev taget i betragtning”, siger Lærke Grønborg.

Louise Mühlbach supplerer dog med det faktum, at ifølge retspraksis er de udmålte vederlag generelt ganske lave, hvilket man skal være klar over, inden man fremsætter et krav om vederlag og/eller godtgørelse.

 

Forhandlingens svære kunst

Kunsten er altså at fremsætte et krav, der så præcist og overbevisende som muligt dokumenterer, at ophavsretten til et billede er krænket og, at det derfor kun er ret og rimeligt, at fotografen ydes en erstatning.

I den konkrete sag fremsatte Lærke Grønborg et krav på 30.000 kr., hvilket svarede til, hvad det ville koste at skabe et lignende billede. Selv om guldsmeden erkendte at have benyttet billedet uberettiget, men i første omgang ikke ville betale for brugen, nåede man dog efter nogen korrespondance frem til at sagen blev forligt mod honorering af det nævnte beløb.

”Vi påstod blandt andet, at alene det, at min oprindelige kunde havde betalt forholdsvis mange penge for brugsretten til billederne var en skærpende omstændighed, så jeg synes, vi fik en fornuftig afslutning på sagen, og jeg vil godt rose Bech-Bruun for en professionel håndtering. Det var en god beslutning at gribe sagen rigtig an fra starten”, siger Lærke Grønborg.

 

 Hvad kan du selv gøre…?

En af fordelene ved at være medlem af dff / Dansk Fotografisk Forening er en samarbejdsaftale med advokatfirmaet Bech-Bruun, der sikrer rådgivning i relation til ophavsretslige spørgsmål og problemstillinger.Generelt kan man dog sige at:Hvis dine rettigheder til et billede er blevet krænket, er du bedst stillet, hvis du kan fremvise en skriftlig aftale med kunden, som dokumenterer, at du er indehaver af ophavsretten til billedet, og kunden alene har en nærmere beskrevet brugsret til billedet.Hvis ikke du har en sådan aftale, skal du kunne dokumentere hændelsesforløbet bedst muligt, eventuelt i form af mailkorrespondance.Dernæst vurderer advokaten sagen og rådgiver, om der skal sendes et påkrav om at ophøre med den uberettigede brug og eventuelt fremsætte krav om erstatning og/eller vederlag, eller hvorvidt der bør opstartes retssag.

Se også denne artikel om et dff medlem som vandt over bl.a. Ekstra Bladet

Comments are closed.