medlemsfordel

Skrevet af

Juridisk bistand til beskyttelse af ophavsrettigheder

Fotografer oplever ofte, at deres fotografier bliver brugt uberettiget, og ønsker juridisk bistand i den forbindelse, da reglerne om ophavsretlig beskyttelse er ret komplicerede.

  dff/Dansk Fotografisk Forening har derfor indgået en samarbejdsaftale med advokatkontoret Bech-Bruun, der er en af Danmarks førende advokatvirksomheder, og som bl.a. er specialiseret i håndtering af ophavsretlige og markedsføringsretlige problemstillinger.

dff’s samarbejdsaftale med Bech-Bruun betyder, at dff’s medlemmer kan få en gratis og uforpligtende indledende vurdering af en ophavsretlig problemstilling af en af Bech-Bruuns immaterialretlige specialister i Århus.

Den indledende vurdering, vil kunne hjælpe dff’s medlemmer til at beslutte, om det er fornuftigt at gå videre med en sag, og hvilken fremgangsmåde, der ville skulle anvendes i et sådant tilfælde.

Hvis du er medlem af dff og er interesseret i en indledende vurdering af en ophavsretlig problemstilling, kan du kontakte Advokat Louise Mühlbach Breining fra Bech-Bruun (lom@bechbruun.com) for yderligere information eller dff´s sekretariat (dff@dff-photo.dk) telefon 33 79 88 10

Comments are closed.