Medlem holder indlæg på tema møde

Skrevet af

”Hvorfor er der ingen der har fortalt mig om det”? - i Kalundborg

Dårlig kommunikation koster hvert år danske virksomheder både tid, ærgrelser og penge. Ganske enkelt fordi kommunikation, internt som eksternt, ikke er et område der ofres særlig opmærksomhed. Måske fordi vi tror vi har styr på det. Eller fordi vi ikke ved hvor vi skal begynde henne.

Men nu ved du helt præcist hvor og hvornår, du skal begynde:

For onsdag den 15. juni 2011 kl. 15.00 inviterer Kalundborgegnens Erhvervsråd til ”kommunikationsfitness”, på Café Festivitas, Nytorv 22, Kalundborg.

To professionelle kommunikationsmennesker giver dig en guidet tur igennem kommunikationsjunglen, med gode råd og ideer indlagt undervejs.

• Hvordan bliver din virksomhed synlig? Tekst, billede, lyd og video

• Hvad er en god historie – og hvordan skaber vi en relation til pressen?

• Nyhedsbreve • Fungerer virksomhedens hjemmeside, og har den de ”rigtige” budskaber?

• Intern kommunikation

– og så lige lidt til: De to oplægsholdere er to x Jens;

Journalist Jens Møller; Journalist gennem snart 20 år, med to nationale priser for journalistik. Har arbejdet for DR i mange år, heraf to år i DR’s dokumentargruppe. Endvidere for Radioavisen i Grønland, TV2 Øst og CBS i San Francisco. I dag freelancejournalist, kommunikationsrådgiver og projektudvikler.

Fotograf Jens Nielsen; Selvstændig fotograf i snart 25 år med base i Kalundborg. Arbejder med billeder og videoløsninger til erhvervslivet. Bestået Qualified Master uddannelsen gennem Dansk Fotografisk Forening. Link til www.fotojens.dk

Tilmelding til arrangementet senest den 10. juni 2011 på info@59550055.dk eller på tlf.: 59550055.

Comments are closed.