Kick Off 2014

Skrevet af

kommunikation for fotografer

Kick Off 2014 – søndag den 16. & mandag den 17. marts
Tilmelding kan kun ske online  www.dff-event.dk indtil onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00

Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som virkeligt kan sparke gang i 2014 ” kommunikation for fotografer ” er årets tema for Kick Off arrangement som er arrangeret i samarbejde med Art Studio – Colour Art Photo – dff/Dansk Fotografisk Forening.
Vi har alle 3 valgt at afholde generalforsamling søndag den 16. marts således der er mulighed for at deltage i de relevante generalforsamlinger og yderligere deltage i nogle spændende foredrag.
Omgivelserne er velkendte, Hotel Comwell Middelfart (ved den nye Lillebæltsbro), centralt placeret tæt på motorvejen og ”midt i Danmark”.
Du kan vælge at deltage i den enkelte generalforsamling ganske gratis eller du kan vælge imellem 2 forskellige ”pakker”, se tilmelding & priser på www.dff-event.dk
Programmet er en skøn blanding af faglige indslag og fag-relevante indlæg fra personer som arbejder med mennesker & kommunikation hver dag. Du har mulighed for at møde en dansk fotograf som har arbejdes sig til tops i den internationale mode verden og som i dag arbejder primært i London og Paris, hvor han også har slået sig ned med sin familie.
Yderligere kan du opleve en fotograf som er ”på vej op” – en af de nye stjerner som lyser over Danmark, hvilket Canon Danmark har set og derfor sponsorer ham.
I alle pauser vil der være mulighed for at få en faglig snak med diverse leverandører og se billeder fra bl.a. dff billedkonkurrence 2013 som netop er gået ind i sidste fase, bedømmelse af finalebilleder og diplom uddeling samt udnævnelsen af Årets Fotograf.
Søndag aften vil der være netværksmiddag hvor du har mulighed for at møde dine kollegaer og opleve fordelen ved det personlige møde, det er her du har muligheden for at opbygge venskaber som er til gavn for dig, både menneskeligt og fagligt.
Mandagen står i ”kommunikationens tegn”. Vi starter med grundbegreberne i kommunikation og kropssprog, hvordan opfatter andre dig og hvordan bruger og læser du kropssprog. Det er nogle af de ting som Instruktør og leder af Odense Skuespillerskole kommer ind på i formiddagens foredrag inden du selv skal i gang i workshoppen ”kend din model”. Efter frokost tager vi en tur op i helikopteren og ser ned på vores branche og reklameverdenen ”piloten” er den kreative direktør hos reklame bureauet Nørgård Mikkelsen og efter hans indlæg kommer vi helt ind i sindet….. vi skal længere ind, helt ind til vores egen kommunikation. Vi skal hører om kommunikation for fotografer, forretningskommunikation – få nye input til hvordan du kan løse udfordringen.

Her kan du se billeder, video og meget mere

 

Program:

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Ankomst & registrering
søndag kl. 09:00 – 10:00
Vi møder ind til morgen/formiddag buffet, leverandør og billedudstilling

Art Studio Generalforsamling
søndag kl. 09:00
Art Studio afholder generalforsamling for deres medlemmer. 

Fotograf Peter Christian Christensen
søndag kl. 10:00 – 12:00
Jeg er glad for at blive spurgt om at komme og vise lidt af mine billeder og tale om dem og om mit forløb. Jeg har ikke vundet nogle store foto priser, ej heller udgivet bøger med mine billeder. Jeg er en fotograf som mange af jer , hvor det at tage billeder er en passion som startede meget tidligt og som blev min levevej.
Den passion har så taget mig væk fra Danmark, og jeg lever nu i Paris og London, Det jeg vil tale om  er vejen til nogle af billederne , prisen som vi nogen gange betale for at prøve at følge vores passion. og det at leve af vores håndværk i dag. LINK

Frokost & billede / leverandør udstilling
søndag kl. 12:00 – 13:15
Fælles frokost for alle som har tilmeldt sig søndag/mandag event.

Fotograf Martin Bubandt
søndag kl. 13:15 – 15:15
Martin Bubandt er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalist Højskole i 2008, og er i dag en af landets mest benyttede magasin & reklamefotografer.
Med en markant stil og personlig signatur i sine fotografier har han slået sit navn fast, og vundet flere nationale og internationale priser.
Martin Bubandt vil fortælle om og vise udvalgte billeder fra tidligere opgaver.
På Martin´s levende måde, vil han give et indblik i hele den måde hans arbejde bliver til på (sponsoreret af Canon). LINK

Kaffepause & billede / leverandør udstilling
søndag 15:15 – 16:00
Selvom du måske ikke har tilmeldt dig hele Kick Off 2014, er en rigtig god idé at benytte denne pause til at blive registreret hvis du skal med ind til dff´s generalforsamling, så vi kan starte kl. 16:00

dff generalforsamling
søndag 16:00
Vi starter med resultatet af årets billedkonkurrence samt informationer fra dff inden den egentlige dagsorden på den ordinære generalforsamling i dff / Dansk Fotografisk Forening.

Art Studio netværk
søndag kl. 16:00
Medlemmer af Art Studio arbejder videre i deres netværksgrupper ifa.

Colour Art Photo generalforsamling
søndag kl. 18:00
CAP afholder generalforsamling for deres medlemmer.

Netværksmiddag
søndag kl. 19:00 – 01:00
Der er bestilt 2 retters middag samt Winums OneManBand

Peder Dahlgaard
mandag kl. 09:00 – 10:00
Kropssprog for fotografer – KROPPEN SLADRER – så du må hellere vide hvad den siger! Hvordan opfatter jeg mig selv og hvordan opfatter mine omgivelser mig? I mange tilfælde er der ikke helt overensstemmelse mellem de to ting, fordi meget af vores kropssprog fortæller historier om os selv til de andre, uden at vi egentlig er klar over det. LINK

Kaffepause & billede / leverandør udstilling
mandag kl- 10:00 – 10:30

Peder Dahlgaard
mandag kl. 10:30 – 12:00
På en morsom og letforståelig måde giver skuespilleren Peder Dahlgaard et indblik i skuespillerens redskaber for på den måde at åbne vores øjne for, at en større bevidsthed om kroppens signaler kan hjælpe os til at kommunikere bedre i mange situationer – både i jobsammenhæng og privat. LINK

Frokost & billede / leverandør udstilling
mandag kl. 12:00 – 13:00

Viggo Thomsen
mandag kl 13:00 – 13:45
Som kreativ direktør og partner i et af danmarks største reklamebureauer skal der hele tiden tænkes anderledes, nye krav ser dagens lys og helst inden da skal Viggo Thomsen have ”set lyset”. Hvorfor virker reklame, hvorfor virker kommunikation imellem mennesker og hvordan kommunikerer man i dag et budskab bedst ud til sine kunder? Vi kommer langt rundt på kort tid med Viggo som bl.a. står bag ”det ikk så ringe endda” -reklamen med  Gunnar og Minna for fiskebranchen.
Intet er umuligt – det er kun spørgsmål om vilje – næsten… al kommunikation bygger på viden -  indsigt  – kan man ændre unges holdning til spritkørsel og at køre for stærkt, kan man ændre folks spisevaner, kan man ændre holdning til en virksomhed med et nyt navn og et purpose, der kan svare på hvorfor den er sat i verden. LINK

Kaffepause & billede / leverandør udstilling
mandag kl. 13:45 – 14:00

Bent Tilsted
mandag kl. 14:00 – 16:00
Foto & kommunikation – Kommunikation & foto – Især alle professionelle fotografer ved, at et billede siger mere end 1000 ord. Men ikke alle professionelle fotografer ved, hvordan det kommunikeres. Hvordan får vi målgruppen til at forstå, at det professionelle billede er bedre - og er pengene værd…? Plus lidt mere…..
Kommunikatør, fotograf, billedjournalist Bent Tilsted vil sammen med tre-fire dygtige professionelle fotografer fortælle og vise, hvordan de gør for at opnå succes. LINK
Kom til Kick Off 2014 og få input til, hvordan du kan løse udfordringen.

 Der tages forbehold for ændringer i programmet

 

Tilmelding:

Der er i år 2 forskellige muligheder for at deltage i Kick Off, hvor alle er velkomne – også ikke medlemmer af hverken Art Studio, Colour Art Photo eller dff – altså; det er ikke et krav at man skal være medlem af nogen af de 3 arrangører for at kunne deltage.

Tilmelding kan kun ske online på www.dff-event.dk

Du kan vælge imellem 2 ”pakker”

Ønsker du at deltage søndag & mandag = stor pakke
Ønsker du at deltage mandag = lille pakke
Du bestiller én ”pakke” pr. person som ønsker at deltage.
Du kan selv bestemme om du vil bestille enkelt eller dobbeltværelse.

Din deltagelse er først gældende når du har bestilt på www.dff-event.dk hvor du modtager en bekræftelse på din bestilling og betaler med konto overførsel eller betale via PayPal.

Derefter vil du modtage en faktura fra dff – når betalinger er registreret.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at kontakte dff / Bent Nygaard på telf. 22 56 90 10

Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00

 

Pris:

Lille pakke ”søndag” indeholder: – B E S T I L L I N G
Deltagelse & foredrag søndag 16/3
Kaffebuffet med brød, juice og frugt (søndag)
Frokost inkl. 1 øl ell. vand (søndag)
Kaffebuffet med kage, juice og frugt (søndag)
Konferencemiddag 2 retter efter køkkenchefens valg inkl. 2 glas vin (søndag)
Kaffe/the med sødt (søndag)

Samlet kr. 1.800

Medlemmer kan søge kr. 500,- i tilskud hos dff -  anvend denne formular

 

Stor pakke indeholder:
Deltagelse & foredrag søndag 16/3 og mandag 17/3 – B E S T I L L I N G
Kaffebuffet med brød, juice og frugt (søndag)
Frokost inkl. 1 øl ell. vand (søndag)
Kaffebuffet med kage, juice og frugt (søndag)
Konferencemiddag 2 retter efter køkkenchefens valg inkl. 2 glas vin (søndag)
Kaffe/the med sødt (søndag)
Overnatning (søndag til mandag)
Stor morgenbuffet (mandag)
Kaffebuffet med brød, juice og frugt (mandag)
Frokost inkl. 1 øl ell. vand (mandag)
Kaffebuffet med kage, juice og frugt (mandag)
Samlet kr. 2.500 inkl. overnatning i enkelt eller delt dobbeltværelse

Medlemmer kan søge kr. 500,- i tilskud hos dff -  anvend denne formular

Art Studio medlemmer som deltager begge dage kan søge kr. 500,- i tilskud direkte hos Art Studio.

 

Lille pakke “mandag” indeholder:
Deltagelse & foredrag mandag 17/3 – B E S T I L L I N G
Kaffebuffet med brød, juice og frugt (mandag)
Frokost inkl. 1 øl ell. vand (mandag)
Kaffebuffet med kage, juice og frugt (mandag)
Samlet kr. 1.800

Medlemmer kan søge kr. 500,- i tilskud hos dff -  anvend denne formular

Art Studio medlemmer som deltager begge dage kan søge kr. 500,- i tilskud direkte hos Art Studio.

Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00

 

Hvornår og hvor:

Kick Off 2014 afholdes

søndag den 16. marts kl. 09:00 – 01:00

mandag den 17. marts kl. 09:00 – 16:00

Hotel Comwell Middelfart a-s
Karensmindevej 3
5500 Middelfart
Tel. 63 41 81 00
Find vej – klik her
Billeder af hotellet – klik her

Der tages forbehold for fejl, priser samt ændringer i programmet

(BNL 17. feb 2014, opdateret 25. feb 2014)

Comments are closed.