Generalforsamling 2010

Skrevet af

Søndag d. 14. marts afholdt photo-dk / DFF den 131. ordinære generalforsamling på Comwell i Middelfart.

Arrangementet var denne gang en koordineret indsats i samarbejde med Colour Art Photo, der også afholdt deres generalforsamling søndag. Stemingen blandt de fremmødte tydede på stor tilfredshed med netop arrangementets form….

Formand Knud E. Jensen startede generalforsamlingen med sin beretning og kunne melde om øget aktivitet i foreningen, ansættelse af Bent Nygaard Larsen som foreningschef, og om bestyrelsens arbejde med at trimme foreningens administration, arbejdsstruktur og ambitioner i det forløbne år.

Knud E. Jensen blev genvalgt til foreningens bestyrelse og som nyt bestyrelsesmedlem valgtes Geir Haukursson, der afløser Dorthe Grann. Der var desuden genvalgt til Michael Grøn som 1. suppleant og som 2. suppleant valgtes Mette Lyck.

Knap halvdelen af foreningens medlemmer var mødt op til arrangementet i Middelfart, som blev sparket igang af fotograf Jens Haugen (Norge), der på underholdende vis over to sessions viste og fortalte om sine flotte optagelser og sin unikke arbejdsstil.

Mandag fortsætter arrangementet med seminar af endnu en norsk fotograf: Peder Austrud, der bla. viser sit arbejde med lyslægning og komposition.

Se det store gruppeportræt her

Foto: Thomas Juul, Silkeborg

9 kommentarer

  1. Bent Nygaard
    15. marts 2010 on 09:11

    Seminar med Jens E. Haugen var en uforglemmelig dag, men masser af inspiration. Jens var underholdende og meget dygtig, viste en masse gode billeder og hvordan de er blevet til. Alle fremmødte (ca. 90 fotografer) sad totalt tryllebundet i salen på Hotel Comwell i Middelfart.
    Under generalforsamlingen blev vores nye hjemmeside lanceret, og som lovet var vi i luften her mandag morgen fra 08:30.
    Vi håber at I vil benytte siden meget og vi glæder os til at få lagt en masse oplysninger ind a.s.a.p.

  2. Kurt Lauritsen
    15. marts 2010 on 19:31

    Super weekend – rigtig godt gået.
    Jens E. Haugen´s bidrag var “enormt” inspirerende og tankevækkende.
    Den nye hjemmeside – god / overskuelig og meget brugervenlig.
    TAK for det, ser frem til mere af samme slags.

  3. Stefan Nielsen
    15. marts 2010 on 23:02

    Tak for en spændende og inspirerende søndag i Middelfart. Jens Haugens indlæg var i absolut særklasse :)

  4. Jørgen Brandt
    16. marts 2010 on 08:06

    Dejlig weekend – det var en fornøjelse

    Jens Haugen’s kærlighed til fotografiet er skøn at se – og en smittende oplevelse. Fedt!

    Kunne desværre ikke være der mandag, men håber I ale havde en god dag

    Arrangements-samarbejdet med Color Art var en god ide og virkede godt. Samarbejde giver styrke!

  5. Jørgen Lorentsen
    18. marts 2010 on 00:10

    Som nævnt før, det var et par fede dage. Det manglede da også bare..
    To gode fotografer Jens Haugen og Peter Austrud, med masser af guldkorn… og ikke mindst en masse gode fotografer der var med til at at gøre det hele lidt sjovere.

    Mange hilsenere til alle der var med.

  6. Anneli Aasmul
    18. marts 2010 on 10:06

    Det var en meget inspirerende weekend. Der var mange nye god tips fra både Jens Haugen og Peder Austrud, samtidig med at det var meget underholdende at høre på. Et godt program som var vær at bruge en weekend på, og så selvfølgelig var det rart at møde alle de mange fotografer.

  7. Jørgen Lorentsen
    18. marts 2010 on 10:23

    Fra photo-dk/DFF, Colour Art Photo weekenden kan du hente et gruppefoto til scrapbogen:
    http://www.colourart.dk/photo-dk_colour_art_photo_2010.jpg

  8. Inge Åsmul
    18. marts 2010 on 12:44

    Det var meget fint med samarbejdet mellem DFF og Colour Art Photo.Så vi blandt andet fik gode foredragsholdere. Det var også rart, at møde så mange fotografer på en gang. Det var ligesom i DFF velmagts dage.Lad os fortsætte med det.
    Hilsen en yder/nyder gennem 43 år

  9. Knud E. Jensen
    18. marts 2010 on 21:29

    Hvor var det dejligt at være sammen med så mange gode kolleger et par dage med et inspirerende program og givende socialt samvær.
    Så er der noget ved at invitere.
    Samarbejdet med CAP var fortrinligt, og photodk/dff er altid klar til et samarbejde, der kan gavne danske fotografer.

    På gensyn en anden gang.

    Knud E. Jensen
    formand photodk/dff