fotokonkurrence & UPDATE 2011

Skrevet af

Den årlige event UPDATE blev i år afviklet med bl. en lille fotokonkurrence blandt deltagerne i workshopen med Jen Hillenga. Vinderen af konkurrencen er fundetaf dommerkomiteen, det blev et billede af en pige i rød kjole foran hotel Bella Sky Comwell, taget af fotograf Peter Dahlerup.

FOTO: Peter Dahlerup

Billedet viser de meget fine linjer i det skæve hotel Bella Sky Comwell og pigen i den flotte røde kjole står i skærrende kontrast til den blå himmel, udtaler salgsdirektør Morten Jensen, Bella Sky Comwell, på juryens vegne.

Fotograf Peter Dahlerup får nu selv mulighed for at opleve hotellet idet 1. præmien er et gavekort til Bella Sky Comwell.

FOTO: Dorte Gran

I galleriet kan du se alle 99 indsendte billeder. KLIK HER

FOTO: Anette Damgaard

Årets UPDATE i dff/Dansk Fotografisk Forening fandt sted i og omkring Sky – det helt nye hotel, som er bygget i tilknytning til Bella Centret. Et spektakulært byggeri, der med sine to skæve tårne ikke lader det skæve tårn i Pisa meget efter – og som stræber mod himmelen i en mosaiklignende ornamentik.

FOTO: Bent Nygaard

Der blæste en kold og bidende vind, da de mange fotografer var samlet til fotografering, men selv om der også var mange spændende motiver inden døre i det nye hotel, var det trods alt den ydre profil, der tiltrak sig mest opmærksomhed.

UPDATE 2011 strakte sig vanen tro over to dage og blev indledt med et besøg hos Canon i Søborg, hvor der blandt andet var foredrag med Jen Hillenga,USA, som ligeledes stod for en af workshoppene dagen efter. Der var der også mulighed for at opleve den kendte madfotograf René Riis, som viste hvorledes man fotograferer et godt måltid mad, og det er en fotografisk disciplin helt i sin egen klasse, skulle vi hilse og sige. René Riis har arbejdet sammen med flere af landets superkokke. I de internationale madkredse er det nemlig ikke nok, at maden smager godt – den skal også tage sig godt ud.

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

Der var både mulighed for at opleve René i aktion bag kameraet og høre ham fortælle om sit virke, der blandt andet har resulteret i forsider på internationale madmagasiner og ikke mindst samarbejde med flere af de helt store aktørerinden for fødevarebranchen. Mere end 20 bøger om mad og vin er det også blevet til.

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

Mennesker og arkitektur

FOTO: Bent Nygaard

Samen med Jen Hillenga, der driver fotovirksomheden Momento Images i USA, var der mulighed for at deltage i workshoppen ”Mennesker med Jen”, og det er da netop også mennesker, der er hendes absolutte speciale. Som nævnt blæste der en strid vind ved Bella Sky, men både fotografer og især modeller udviste stort tålmod i vinden og dagen resulterede i adskillige særdeles flotte billeder. Også inden døre, hvor blandt andet trappepartier og møblement blev taget i brug til de mange opstillinger – ja selv hotellets fitnesscenter undgik ikke at få besøg af de nysgerrige fotografer.

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

Tid til nytænkning

Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, og uanset hvor flotte billeder en fotograf kan tage, er der ikke meget ved at arbejde som fotograf, hvis man ikke kan sælge sine billeder.

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard

FOTO: Bent Nygaard powertalker Emil Hejlskov fra Performanze

Blandt foredragsholderne på Update 2011 var således også powertalkeren Emil Hejlskov, der fortalte om hvordan det er muligt at optimere sin indtjening og samtidig yde endnu bedre kundeservice.

FOTO: Bent Nygaard Mikkel deMib Svendsen

Mikkel deMib Svendsen fortalte om billeder på nettet – ikke blot brugen af dem, men også om de ændrede for- retningsmodeller, nettet indebærer. Det er et område, hvor fotograferne skal være vakse ved havelågen, når det gælder om at sikre fortsat indtjening, og det budskab blev bakket op af kommunikationseksperten Tim Frank Andersen, der talte over emnet fra print til digitale medier.

Fremtiden for fotografi? Fra print til digital medier foredrag med kommunikationsekspert Tim Frank Andersen.

Tim´s hovedbudskab var, at selv om de trykte medier – fotografens hidtidige hovedforretningsområde – ikke forsvinder, vil de blive stærkt marginaliseret. Til gengæld understregede han også, at der venter masser af ny forretning i den digitale verden.

FOTO: Bent Nygaard kommunikationsekspert Tim Frank Andersen

Hvem er Tim Frank Andersen?

Mange har set Tim i bl.a. TV2 i “Godmorgen Danmark” og dagbladene, da han meget ofte bruges som ekspert i spørgsmål om fremtidens elektroniske dimser og tendenser. Han var fra februar 2007 vært på programmet “Danmarks bedste Ide”.

Yderligere har Tim skrevet bogen “Mærkevarer på Internettet” og er IKT-Iværksætter

Tim er bestyrelsesformand og partner i In2media samt partner i IT Venture-selskabet IVS og bl.a. medlem af IKT Rådet  som er Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen´s råd. Rådet, som består af 17 medlemmer, skal blandt andet medvirke til at fremme en langsigtet strategi- og policyudvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Derudover består IKT-rådets opgaver i at rådgive ministeren på IKT-området samt at medvirke til at sætte IKT højt på den politiske dagsorden i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. - LINK

FOTO: Bent Nygaard

Tim var tidligere adm. direktør i magasinet Where2Go. I mere end 16 år har Tim arbejdet med interaktive medier og har i den forbindelse stået bag en række projekter og virksomheder på området, deriblandt Networkers og Framfab. Han har mere end seks års erfaring med at udvikle Internetstrategier for blandt andre TDC, Danske Spil, Novo Nordisk og Danske Bank. Han har desuden arbejdet med digitale brandstrategier for internationale virksomheder som Masterfoods, Kellogg’s, Nike og Unilever.

Kommunikation og trivsel !

Motion blev der også tid til på årets UPDATE, Jan Huus kom på “podiet” sent søndag eftermiddag med ”Fnidderspillet”

FOTO: Bent Nygaard

-et hylende humoristisk og interaktivt foredrag om kommunikation, samarbejde og dialog med hovedvægt på det underholdende. Med en række kommunikative redskaber indlagt, får du eksempler på, hvordan kommunikationen kan gå godt eller skidt.

En peptalk, hvor der er skruet meget op for humoren og underholdningen bl.a. med en række morsomme øvelser, sketchs og monologer. Og samtidig et foredrag, hvor der også lægges vægt på indsigt og viden.

Freud kalder humoren for ”den menneskelige ventil”. Mange stressforskere er enige med ham. Humor jagter stressen væk, lukker op, giver gode relationer og gør hverdagen mere spændende og temmelig sjovere. Og det smitter.

Jan Huus er udover tidligere DR-journalist og virksomhedskonsulent også skuespiller, komiker og psykoterapeut. Alt sammen bruger han til fulde i dette foredrag og serverer en række komiske ind- og udfald, hvor I bl.a. kan møde Jan i rollen som Pølse-Jørgen.

Om dig, mig og os alle sammen, når vi kommunikerer, er i kontakt og er værst.

Fjerner for en stund alle rutiner, stress, spekulationer, bundlinje, fyringsrunder, besparelser etc.

Comments are closed.