dff FotografElevPris

Prisen uddeles til eleven som “rager op” og er “unik” på hvert afgangshold fra fotografskolerne.

Fotografuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, hvor fotografeleverne skal fremstille en række billeder, der viser deres kundskaber indenfor fotografiet. Den elev som løser svendeprøven på et højt fagligt niveau og samtidigt give beskueren en oplevelse ud over det sædvanlige, udnævnes af et udvalg i dff, som årgangens Fotograf Elev.

dff/Dansk Fotografisk Forening vil gerne tilkendegive og præmiere den elev på holdet og har derved indstiftet FotografElevPrisen som består at et kunstværk “Viggo”, en lille fotograf der er “på vej ud i den store verden for at prøve kræfter med virkeligheden”.

Hanne Møller er kunstneren bag dette trofæ som yderligere følges af 2 års kontingent i dff (værdi 2017 kr. 7.000) samt for kr. 5.000 deltagelse i foreningens aktiviteter indenfor 2 år.
Det er op til prismodtageren om prisen skal bruges til event, kursus, studietur ”PhotoTour” til f.eks. USA eller deltage i nogle af de mange andre tilbud som hele tiden annonceres på vores hjemmeside og på de sociale medier.

Derved opnår modtageren af Fotograf Elev Prisen udover den store ære, en mulighed for at udbygge og vedligeholde sit fotografiske netværk efter skolen er tilendebragt.

Hvem står bag “Rigmor” og “Viggo” ?
Hanne Møller
 49 år, født og opvokset i Skagen, nu bosiddende i Horsens har igennem de sidste 10 år arbejdet med forskellige modelleringsmaterialer og glas. Hovedinteressen er skulpturer. Der kan være flere budskaber i hendes skulpturer ofte tabubelagte og samfundsrelaterede emner, hverdags situationer og det sætter gang i beskuerens tanker og reaktion. I Hannes verden er det ikke enten eller, op eller ned, men både og.

I forbindelse med arbejdet for dff / Dansk Fotografisk Forening er det figuren Selverkendelse som er blevet valgt til Årets Fotograf, et trofæ som er døbt “Rigmor” og som følger med den fornemme titel ”Årets Fotograf”.
Denne skulptur symboliserer at man trods dygtighed, vil støde på forhindringer (personlige og ydre) og at der altid er mulighed for udvikling og dygtiggørelse. En proces som fortsætter, udfordre og glæder.

Da jeg fik opringningen om at forme en figur til skolens “bedste” elev, var jeg så heldig at få frihed til selv at udforme skulpturen. Jeg mærkede straks glæden – glæden ved at være færdiguddannet – at modtage anerkendelse, men også glæden og forventningerne til nu at skulle personen for alvor ud at prøve sig selv af i den “store” verden, fortæller Hanne Møller

Jeg er meget beæret over, at jeg er blevet udvalgt til at fremstille skulpturerne til dff / Dansk Fotografisk Forening og finder samarbejdet spændende og givende. Hvem bliver nogen sinde træt af at lave en glad figur med fremtid og betydning eller en skulptur, som viser en person med anerkendelse og respekt for sin dygtighed.

Hvem er “Rigmor” og “Viggo” ?
Det er absolut ikke tilfældig at de to skulpturer hedder Rigmor & Viggo, det er selvfølgelig inspireret at to legender i dansk fotografi.

Rigmor Mydtskov, 23.5.1925-15.2.2010, fotograf. Mydtskov tilbragte sin barndom i den gamle købmandsgård i Helsingør Stengade 50 hvor hendes far både havde atelier og bopæl. Optagelser fra Helsingør sommerteaters revyer havde gjort ham kendt som teaterfotograf så han knyttedes til andre private scener og fra 1930 til Det kgl. teater. Han beholdt dog sit portrætatelier, også da han 1937 flyttede til København. Her, Store Kongensgade 27, blev Mydtskov elev og fra 1944 portrætfotograf, mens broderen Jørgen Mydtskov, f. 1931, der siden 1975 var teknisk direktør ved Det kgl. teater, uddannedes til teaterfotograf, et arbejde Mydtskov, der fra 1952 havde været still-fotograf hos Johan Jacobsen på Flamingo Film, overtog 1954-55 mens broderen aftjente sin værnepligt i flyvevåbenet.

Hun fortsatte dog som portrætfotograf, også i ægteskabet med Steen Rønne. Sammen havde de først et lille atelier i Kattesundet i København, fra 1965 et større i Badstuestræde. Samtidig begyndte Mydtskov den fotografering af kongehusets medlemmer hun er blevet så kendt for, først med billederne af den vordende dronning af Grækenland, prinsesse Anne Marie, og fortsat med især ypperlige portrætter af Margrethe II. 1988 blev hun officielt Fotograf for hendes majestæt Dronningen. Da broderen i begyndelsen af 1970erne ændrede sit arbejdsfelt på Det kgl. teater fik Mydtskov lejlighed til at genoptage teaterfotograferingen som altid havde fascineret hende og som hendes indlevelsesevne, kunstneriske sind og faglige skoling gav hende særlige forudsætninger for hvilket medførte mange opgaver også for andre teatre. Portrætfotograferingen fortsatte hun dog med stor succes. Her foretrak hun at forevige folk på den hjemlige scene, i deres miljø, hvad enten det var Amalienborg eller mere ydmyge steder.

Både i teater- og portrætoptagelser gik Mydtskov mere og mere over til brug af farvenegativer ud fra hvilke hun med eminent farvesans fremstillede aftryk i tætte, mættede kulører. Sammen med sin bror deltog Mydtskov i faderens store jubilæumsudstilling efteråret 1955 i Hammondhuset, Østergade 15. Den var kilde til hovedparten af billedstoffet i Svend Kragh-Jacobsen og Kaj Christensens 25 teatersæsoner, 1956. April-maj 1975 deltog Mydtskov i udstillingen Gråtoner på Kunstindustrimuseet. og har senere deltaget i adskillige udstillinger, bl.a. i jubilæumsudstillingen Fotografer ser sig selv i Rundetårn, 1991. Mydtskov har udgivet flere fotobøger, fx Portrætter af en dronning, 1991 og Ballettens pragt og eventyr, 1995. Foto: Rigmor Mydtskov. En dokumentation, 2003, har tekst af Niels Birger Wamberg og Bente Scavenius. Mydtskov modtog Kunsthåndværkerrådets årspris 1988 og Thorvald Bindesbøll-medaljen 1992. (kilde: Gyldendal Den Store Danske)

Viggo Rivad, Viggo Reinholt Rivad, 3.7.1922-8.2.2016, fotograf. Født i Kbh. (Johs.). Som den yngste af fem børn i en økonomisk dårligt stillet familie der blev holdt sammen af en ukuelig og opofrende mor havde R. en omtumlet og i materiel henseende hård barndom. Tidligt måtte han ud som bybud, blev derpå arbejdsmand, specialarbejder og endelig selvstændig taxavognmand, en levevej han har holdt fast ved. Den arbejdsomme ungdom levnede dog tid til sportslig udfoldelse. R. gjorde sig gældende ved adskillige cykelløb på Ordrupbanen i 1940erne, dyrkede desuden boksning og motorløb og fik senere brug for sine kræfter i hjemmeværnet. Som ganske ung malede R. en del portrætter, men først da han var i tyverne blev han klar over, at fotografiet var hans rette udtryksmiddel, og under ret primitive forhold skaffede han sig den tekniske viden og kunnen der er en forudsætning for fotografisk kunst. Fotografien gav R. mulighed for at udfolde de skabende kræfter der længe havde været blokeret i ham, og fra at være temmelig sky og indesluttet blev han udadvendt, kontakt- og oplevelsessøgende. Han rejste meget, ikke som turist, men for at lære andre folks levevis og miljø at kende, og fæstnede sine indtryk i fotografiske reportager fra Skandinavien, Tyskland, Holland, Belgien, England, Frankrig, Schweiz, Italien, Spanien, Polen og Jugoslavien samt Algeriet, Marokko, Israel og Mexico. Her hjemme har hans indlevelsesevne og medmenneskelige engagement bl.a. givet sig udtryk i hans berømte serie Døden der skildrer en gammel kvindes sidste besøg hos sin mand på hospitalet, og i reportager om en husmand fra Ringstedegnen, om Fredensgården i 22 billeder og om Kofoeds skole. Sidstnævnte billedserie kunne R. først virkeliggøre då Statens kunstfonds treårige arbejdsstipendium på i alt 100 000 kr., det første der blev tildelt en fotograf, 1974 gjorde det muligt for ham gennem måneder at leve sig ind i dette særlige miljø. Et andet udbytte af denne fortjente støtte var en række prægtige optagelser 1976 fra Venezia i farve og sort/hvid.

R. vandt 1948 sin første præmie for fotografi, i 1950- og 60erne mange præmier i Politikens fotokonkurrencer og 1976 to i miljøtjenestens fotokonkurrence. Han udstillede på Charlottenborg 1954–57, 1959, 1965, 1968 og 1970, Den frie udstilling 1972–76, verdensudstillingen i New York 1965, Krakow 1974, Bibliothéque Nationale i Paris 1976 og rundt om i Danmark, bl.a. Esbjerg kunstmuseum 1973, Århus kunstmuseum 1974 og separat i Tranegården i Gentofte s.å. Han var 1970-88 medlem af kunstnergruppen M 59 samt af Galleri A-gruppen, Det danske kunstnersamfund og æresmedlem af Selskabet for dansk fotografi. 1973 medstifter af Fotografisk selskab. – Hovedparten af R.s produktion er sort/hvid. Sine fremragende farvebilleder fremstiller han selv fra diapositiver, der bedre end farvenegativer tillader ham at kontrollere aftrykkets valører som hos ham aldrig bliver kulørte. – Det er den menneskeligt engagerede dokumentarisme der er R.s mål. For at budskabet kan nå frem må fotografen samtidig følge æstetisk-psykologiske love som R. er fortrolig med. Kunsten er således for ham ikke hovedformålet, men en velkommen side ved hans arbejde der kun i enkelte tilfælde, som fx Veneziaoptagelserne, får lov at dominere og da også her viser hans mesterskab. R. har bl.a. udgivet 8 Skildringer, 1975 og, sammen med Chr. Heilskov Rasmussen Mexicansk hverdag, 1978, sammen med Mark Hebsgaard Fra Venezia, 1980, sammen med Torben Weirup Indtryk fra Auschwitz 1975-91, 1992 Set. Fotografier 1948-1994, 1994, Amra, 1997, Rivad i Sundby, 1999 og 101 danske billedkunstnere, 2004. Hans fotografier er fyldigt repræsenteret i Det kgl. bibliotek. R. er blevet tildelt en række legater og hædersbevisninger: Han tildeltes Thorvald Bindesbøll medaljen 1984, LO’s kulturpris 1985, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1999 og Fogtdals fotografiske hæderspris 2004. ( kilde: Gyldendal Den Store Danske )