Take Off event i REKLAMEgruppen

Take Off – Event for reklamefotografer arrangeret af dff REKLAMEgruppe

Af Henrik Malmgreen

 

Adopt or Die…!

I dag handler grafisk produktion om benhård kalkule og produktionsbudgetter, der aldrig har været mindre. Derfor skyder flere og flere reklamebureauer deres egne billeder eller køber dem som hyldevarer. Men reklamefotografen er ikke en uddøende race. Hvorfor – det får du svaret på her.

For en del år siden arbejdede jeg som journalist sammen med en fotograf, der havde en forrygende egenskab for at få det maksimale økonomiske udbytte af sit arbejde. Vi havde været sammen på en opgave for et magasin, og da udgiveren senere i marketingmæssigt øjemed fik taget et billede, hvor man så en interesseret læser sidde og studere opslaget med den pågældende artikel – og man lige kunne ane et af fotografens billeder – sendte han fluks en faktura for genbrug.

Om fakturaen var berettiget eller ej, er i bund og grund helt lige meget, men dengang tilbage i 80’erne så det faglige univers ganske anderledes ud. Dengang var det kun uddannede og organiserede fotografer, der trykkede på udløserknappen – med mindre man for alvor ville have fingrene i klemme samt risikere at blive seriøst upopulær blandt såvel journalistiske som fotografiske kolleger. Kun en tåbe overskred de fagpolitiske grænser.

Inden for reklamefotografiet har de måske nok været en kende mere utydelige, men én ting er helt sikkert. Hvis dagens fotograf tror, han er uundværlig og kan skrive lige præcis den faktura, han har lyst til, kan han godt tro om igen. Det var det tydelige og klare budskab, da reklamegruppen under dff for nylig holdt en Take Off event for reklamefotografer hos Søborg Jensen Fotografi i Aarhus.

Oplæg ved Brian Østergaard vedr. bureauers brug stock/egne optagelser
Foto: Henrik Malmgreen

 

Hvorfor skal vi handle hos Jer…?

Mange reklamefotografer oplever nemlig at flere og flere kunder enten begynder at tage flere og flere billeder selv, eller benytter sig af stockphotos. Det gør man også hos reklamebureauet e-mergency, og bureauets direktør, Brian Østergaard – der var foredragsholder på eventet – lagde ikke fingrene imellem, da han skitserede hvorfor.

I dag handler grafisk og fotografisk produktion om benhårde kalkuler og produktionsbudgetter, der er langt lavere, end de var tidligere. Samtidig er det muligt at vælge mellem hundredtusindvis af royalty fri billeder fra anerkendte stockphoto bureauer som iStock, Color Box og Getty Images. Derfor var hans helt naturlige spørgsmål til forsamlingen: Hvorfor i alverden skal jeg bruge en større eller mindre formue på at købe billeder hos en af Jer…?

”I dag er der heller ikke hverken tid eller råd til kostbar billedbehandling eller avanceret repro”, konstaterede han og understregede dermed, at vi lever i en digital verden, hvor en række fagkompetencer i produktions workflowet ganske enkelt er forsvundet. Med dagens software og et gennemsnitligt digitalkamera kan de fleste lave det meste selv. Og den udvikling kan ikke sættes i bakgear.

Direktør Brian Østergaard fra reklamebureauet e-mergency gav dagens tilhørere en opsang, hvor et af hovedargumenterne var: Kend dine kompetencer og gør kunden tryg.
Foto: Henrik Malmgreen

I skal kende Jeres kompetencer

”Det er forholdsvis enkelt for mig at regne ud, hvad det vil koste mig selv at investere i det nødvendige fotografiske udstyr frem for at skulle ringe til en af Jer, hver gang, jeg skal have taget et billede”, sagde Brian Østergaard – dog med den for reklamefotograferne behagelige efterrationalisering, at han kender sine fotografiske begrænsninger.

Den store udfordring for reklamefotograferne er imidlertid, at det er der mange andre marketingfolk og produktionsansvarlige, der ikke gør. Derfor er det ifølge reklamebureaudirektøren essentielt, at reklamefotografen finder den niche, han er god til, at han leverer en fremragende service og sidst – men ikke mindst – giver kunden lyst til at handle med sig.

”I skal pine død give kunden en oplevelse, og I skal give kunden det produkt, han ikke kan lave selv. I skal med andre ord gøre kunden tryg, men nok så væsentligt skal I også kunne argumentere for, hvad det er for faglige kompetencer, kunden rent faktisk betaler for. Det virker langt hen ad vejen, men samtidig skal I turde sige nej, hvis I føler I går på kompromis med kvalitet og/eller pris”, sagde Brian Østergaard.

Er det mig han taler til ?
Foto: Henrik Malmgreen

 

Et fælles ansvar for de gode billeder

Han føjede til reklamebureauerne naturligvis har et stort medansvar for, at der bruges billeder af god kvalitet, men understregede, at det kan være økonomisk fristende at springer over, hvor det økonomiske gærde er lavest. Især på opgaver eller projekter, der ”bare er til internettet”, hvilket er en gigantisk misforståelse, da netop internettet i dag er de fleste virksomheders primære markedsføringskanal.

”Jeg vil gerne gribe i egen barm på min branches vegne og erkende, at nogle bureauer ikke er kritiske nok og ikke tør sige fra over for kunden, men samtidig er det essentielt, at I husker på tre små, men vigtige ord, nemlig Adopt or Die…!

Lige så vel som mange af de gamle faggrænser er forsvundet, er mange af de gamle afregningsformer også væk. Hvis I før en opgave f.eks. spørger mig, i hvilken sammenhæng billedet skal bruges, er I ude ad døren næsten før, I kom ind. I dag er en opgave en opgave, og den løses til en aftalt pris. Om billedet så skal bruges som et lille produktfoto eller på et kæmpe stort facadebanner, er mig komplet lige gyldigt”, lød Brian Østergaards afslutningssalut.

 

Facebook som strategisk værktøj

3,2 millioner danskere bruger Facebook. Og det skulle da være mærkeligt, om ikke du kunne hente en kunde eller to på den konto. Men hvordan optimerer du den tid, du bruger på Facebook bedst muligt? 

”I er lidt tunge bagi, er I ikke…?” Sådan lød det lidt provokerende indledningsspørgsmål til forsamlingen, da kreativ direktør Allan Loumann Lissau fra konsulentfirmaet Social Image bød velkommen til sit indlæg på dff-reklamegruppens Take Off event.

Spørgsmålet var en slags konstatering af, at selv om der er ca. 3,2 millioner danske brugere på Facebook, er der ikke ret mange fotografer, der bruger dette sociale medie, som det markedsføringsværktøj, det faktisk er.

”Facebook er ikke et mirakelmiddel, men det er et rigtig godt værktøj til at nå ud til nye kunder og ikke mindst fastholde kontakten til disse. Faktisk virker Facebook – når værktøjet benyttes korrekt – bedre end at ringe og forstyrre med en salgssnak”, sagde Allan Loumann Lissau videre.

At Facebook ikke er et mirakelmiddel betyder, at selv om det er et glimrende markedsføringsværktøj, må det ikke være det eneste værktøj i hele den samlede palette af værktøjer, som fotografen bør benytte.

”I er lidt tunge bagi, er I ikke…?” startede direktør Allan Loumann Lissau
Foto: Henrik Malmgreen

Læg en plan – og følg den

”Men det blå F skal tydeligt fremgå af den hjemmeside, I alle sammen har, og det er et værktøj, I helt klart skal prioritere. Ellers må I hellere helt lade være med at være på Facebook. Et mål uden en plan er nemlig blot et ønske, så derfor er det vigtigt, at I laver en strategiplan og holder Jer til den.

Men allerførst skal I spørge Jer selv, hvor for det nu lige egentlig er, at folk skal følge Jer. Det betyder, at I skal overveje målsætning og målgrupper, hvad indholdet skal være på Jeres Facebook profil samt ikke mindst, hvor tit det skal opdateres, sagde Allan Loumann Lissau videre, idet han pointerede vigtigheden af integration med de øvrige marketingværktøjer.

Et af disse kan være annoncering, og annoncering er jo ligeledes mulig via Facebook. Faktisk er det et must, mener Allan Loumann Lissau. Men inden man går i gang, er det vigtigt at lægge et budget. En anden mulighed er at booste sine indslag, altså betale sig til at få spredt sine opdateringer til et bredere publikum, men her skal man gøre sig klart, hvor mange og ikke mindst hvilke modtagere, man ønsker kontakt til. Det handler med andre ord om at opsætte realistiske mål.

”Men budskabet om Jeres tilstedeværelse på Facebook skal altså spredes. I skal ikke bare have logo og link på Jeres hjemmeside og i elektroniske nyhedsbreve. I skal også have logoet på trykte brochurer, annoncer, og I bør måske også få lavet nogle ”Følg os på Facebook kort” til uddeling”, sagde Allan Loumann Lissau videre.

Foto: Henrik Malmgreen

Skab trafik til din hjemmeside

Selv om Facebook i sig selv er et glimrende markedsføringsværktøj, er en af de primære effekter imidlertid at skabe trafik til fotografens hjemmeside. Derfor er det blandt andet vigtigt at sørge for, at hjemmesideadressen tydeligt fremgår i Facebook profilens informationslinje under coverbilledet. Og apropos coverbilledet – det bør ifølge Allan Loumann Lissau skiftes hyppigt for at fastholde opmærksomhed og nysgerrighed.

”I øvrigt er det en god idé at genbruge elementer fra hjemmesiden på Facebook. Det kan f.eks. være kontaktformularer eller elektroniske brochurer og kataloger”, sagde Allan Loumann Lissau og føjede til, at det faktisk er muligt at lave hele hjemmesider i Facebook look og på den måde totalintegrere tingene.

Han understregede samtidig, at når først toget ruller, kan det ikke stoppes. Man kan med andre ord ikke holde ferie fra Facebook. Et af de vigtigste virkemidler ved et medie som Facebook er nemlig kontinuiteten – den vedholdende og fortsatte indsats.

Men ferie og fridage har vi alle sammen, og i den forbindelse anbefalede Allan Loumann Lissau værktøjet Hootsuite (www.hootsuite.com), der både på computer, tablet og smartphone kan benyttes til at administrere indholdet på alle ens sociale profiler – og ikke mindst styre en tidsplan for offentliggørelse af indholdet, således at alt kan gøre klar inden man trækker stikket ud.

 

De vigtigste værktøjer i Facebook kassen:

-       Indholdet skal være relevant og struktureret.

-       Opdatering skal ske kontinuerligt.

-       Brug masser af billeder.

-       Annoncér.

-       Informér om events.

-       Beskriv kundecases.

-       Fortæl om gode tilbud

-       Lav konkurrencer – med præmier, der tiltaler målgruppen…!

 

Krænket ophavsret kan koste dyrt

Et øjebliks ubetænksomhed, og du har krænket andres ophavsret. Er det sket i kommercielt øjemed, kan du hurtigt komme alvorligt i klemme rent økonomisk. Her beskrives de mest almindelige faldgruber – og hvordan du undgår dem.

Som fotograf er der naturligvis altid en risiko for at komme til at krænke andres ophavsret. Det kan f.eks. være ophavsret vedrørende kunstværker eller varemærker, som uforvarende har fået en lidt for fremtrædende placering på et billede.

Men især som reklamefotograf kan de økonomiske konsekvenser blive ganske alvorlige, idet reklamefotografiets natur jo er at skulle benyttes i en kommerciel sammenhæng – og det er ikke sikkert, at det er en sammenhæng, ophavsretshaveren bryder sig om.

På dff-reklamegruppens Take Off event hos Søborg Jensen Fotografi i Aarhus orienterede advokat Line Bruun Iversen fra advokatfirmaet Bech-Bruun i Århus om de faldgruber, man skal være opmærksom på.

”Risikoen for at gå i fælden er ganske stor, hvis ikke man tænker sig om. Det kan f.eks. være et maleri, der indgår som en del af interiøret i billederne til et møbelkatalog. Og det behøver ikke engang have en fremtrædende placering”, fortalte Line Bruun Iversen og føjede til, at ophavsretshaveren rent faktisk kan gøre krav gældende mod både fotografen og den stylist, der eventuelt har ansvaret for opbygning af interiøret i studiet.

Advokat Line Bruun Iversen fra advokatfirmaet Bech-Bruun fortalte bl.a. om de faldgruber, man skal være opmærksom på.
Foto: Henrik Malmgreen

 

Fotografering i det offentlige rum

Især i forbindelse med modefotografering kan det være fristende at benytte et kunstværk i form af en skulptur som staffage. Hvis den er opstillet i det offentlige rum, og der tale om det man i juramæssig sammenhæng kalder for varig anbringelse, må man gerne benytte skulpturen i et kommercielt billede uden godkendelse – blot den ikke udgør hovedmotivet.

Mange billeder tages netop i det offentlige rum, hvor andre mennesker indgår som en del af billedet. Her sonderer man mellem optagelse og brug, hvilket vil sige, at man principielt må fotografere alt det, man vil, men naturligvis skal indhente tilladelse fra personer, der eventuelt udgør hovedmotivet i billedet.

Loven er dog ikke helt entydig. Således vil det generelt være krænkende, hvis man f.eks. fotograferer privatpersoner i en intim situation uden tilladelse, men i særlige tilfælde kan sådanne, eller andre situationer, være af offentlig interesse – og derfor være tilladt.

”Generelt kan man sige, at fotografen ikke kan fraskrive sig det objektive ansvar og heller ikke påberåbe sig manglende kendskab til loven. Fotografen skal altså vide, hvad han må, og hvad han ikke må. Men bliver han dømt til at betale en godtgørelse til en krænket part, kan beløbet meget vel variere alt efter, hvad billedet er blevet benyttet til. Der vil således ligge et subjektivt skøn til grund for godtgørelsens størrelse.

 

Pas på andres varemærker

Endnu en faldgrube er at benytte andres varemærke i sine optagelser. I et konkret eksempel viste Line Bruun Iversen en reklame for cykkeltøj, hvor modellen sad på en spinnercykel, hvor man kunne se cykelproducentens logo.

Producenten ønskede ikke at deres spinnercykler blev brugt i den sammenhæng. Så for at være på den helt sikre side, bør man enten helt undlade at inddrage andres varemærke eller i hvert fald indhente tilladelse.

Sådan lidt længere ude i periferien af den fotografiske hverdag skal man også passe på ikke at efterligne andres billeder. Uden at gå for meget i detaljer med en forseelse, som ingen dff’er kunne drømme om at lade sig friste til, kan man sige, at jo større originalitet, der kendetegner det efterlignede billede, jo større beskyttelse vil det nyde. Dog skal det pointeres, at ophavsretten ikke giver en idé eller motivbeskyttelse.

 

Undgå selv at blive krænket

Men ud over, at en fotograf kan komme ud for at jokke i den ophavsretslige spinat, kan han selvfølgelig også komme ud for selv at blive krænket. Enten ved at en kunde eller andre benytter et billede uden at have fået lov, benytter det på en måde, der ikke er aftalt, eller f.eks. ændrer på det.

”En kunde kan ikke forlange, at fotografen skal overdrage rettighederne til et billede, men typisk vil der jo være tale om, at fotografen i et eller andet omfang overdrager brugsretten, hvilket er at sammenligne med en delvis overdragelse af ophavsretten.

En overdragelse af brugsretten giver dog ikke kunden ret til hverken at ændre på et billede eller overdrage det videre uden forudgående aftale. Ligeledes skal nævnes, at hvis det er specificeret, hvad brugsretten omfatter, må billedet naturligvis ikke benyttes til andet formål.

”I mangel af en aftale vil formodningen nemlig næsten altid være, imod at der foreligger en hel overdragelse, hvilket i retslig sammenhæng vil sige overdragelse af selve ophavsretten”, siger Line Bruun Iversen, som altså klart anbefaler, at der så at sige er papir på samarbejdet med kunden.
Foto: Henrik Malmgreen

 

Hvad siger loven om fotografisk ophavsret:

Fotografiske billeder er omfattet af såkaldt paragraf 70 beskyttelse, som er gældende 50 år efter dets fremstilling. Fotografiske værker er omfattet af såkaldt paragraf 1 beskyttelse, som er gældende 70 år efter skaberens død. Forskellen på et fotografisk billede og et fotografisk værk er typisk graden af kreativitet. I den sammenhæng skal det nævnes, at det ikke behøver være den, der trykkede på udløseren – altså fotografen – der har ophavsretten efter paragraf 1. Det kan lige så vel være skaberen af det kreative univers, som billedet – værket – gengiver. Her kan ophavsretten således knytte sig til eksempelvis komposition, lyssætning eller andre tekniske virkemidler, hvilket giver en bredere ophavsretslig beskyttelse end det objektive fotografi.

Dagens program – Take Offklik her og se hele programmet 

Hvad er dff REKLAME gruppe - klik her for mere info