EISA Awards til…..

Skrevet af

bl.a. Canon, Nikon og Sony …………………………

(BNL 15. aug 2013)

Sensommeren er lig med den prestigefyldte EISA Awards uddeling.

EISA-priserne ( European Imaging and Sound Association ) tildeles af et panel af redaktører, der repræsenterer 50 prominente magasiner i 18 lande. Prisuddelingen giver anerkendelse til de produkter, der kombinerer den mest avancerede teknologi, de mest attraktive funktioner og et førende design med ægte brugsværdi.

Power to Your Next Step: Canon modtager prestigefyldte EISA Awards i begynder-, entusiast- og professionelle imaging-kategorier

European SLR Camera 2013-2014: Canon EOS 100D

Som en kommentar til Canon EOS 100D udtaler EISA’s dommerpanel: “Canon EOS 100D er verdens mindste og letteste digitale spejlreflekskamera med en APS-C-sensor. Som et spejlreflekskamera byder det på en meget høj ydeevne, og det er kompatibelt med tilbehøret og objektiverne i EOS-familien, selvom nogle objektiver vil se lidt store ud, når de er monteret på denne lille model. Huset i miniatureformat vil tiltrække brugere, som er på udkig efter et lille, letvægts- og bærbart kamera, men som giver dem de betjeningsmuligheder, som kræves for kreativ fotografering. Et udvalg af automatiske programmer og betjening via en touchscreen gør kameraet meget nemt at bruge for helt nye fotografer, men sensoren med 18 Megapixel opløsning fremstiller dog billedkvalitet på højeste niveau.”

European Professional Lens 2013-2014: Canon EF 200-400mm f/4L IS USM Extender 1.4x

Som en kommentar til Canon EF 200-400mm f/4L IS USM Extender 1.4x udtaler EISA’s dommerpanel: “Dette fullframe-stabiliserede super-telezoomobjektiv er en fremtrædende optisk sensation og er begyndelsen på en ny æra for professionel optik. Canon EF 200-400mm f/4L IS USM Extender 1.4x har en indbygget telekonverter, som sætter fotografen i stand til at skifte til større brændvidder på et splitsekund. Eftersom telekonverteren er integreret i objektivdesignet, kan den trygt aktiveres i barske optagelsessituationer, uden at man udsætter kameraets spejl og sensor. Når konverteren er aktiveret, bliver objektivet et 280-560mm f/5.6, men for dem, der har behov for et endnu større zoomområde, er denne optik kompatibel med Canons Extender EF 2x III. Selvom det er et ekstremt dyrt objektiv til entusiastfotografen, sikrer dets ultimative optiske kvalitet kompromisløse resultater i fotograferingen af dyreliv og sportsbegivenheder.”

European Advanced SLR Camera 2013-2014: Canon EOS 6D

Som en kommentar til Canon EOS 6D udtaler EISA’s dommerpanel: “Canon EOS 6D har mange af de funktioner og fordele, som findes på Canons professionelle fullframe-kameraer, men til en meget mere tilgængelig pris. Visse funktioner overgår endda virksomhedens EOS 5D Mk III, som for eksempel kameraets AF-ydeevne under svage lysforhold – det er både hurtigere og mere effektivt i mørkere optagelsessituationer. Med fullframe-fordelene af lavt støj, udvidet eksponeringsfrihed og et højt dynamikområde byder EOS 6D også på en lukkerforsinkelse på kun 47 ms og en kontinuerlig optagelseshastighed på 4,5 billeder/sek. for op til 1.250 billeder. EOS 6D er Canons mindste fullframe-kamera, og kombineret med dets Wi-Fi-funktionalitet og GPS er det et meget godt valg for entusiastfotografer.

 

Nikon vinder EISA-pris

European Camera 2013-2014: Nikon D7100

D7100 er topmodellen i Nikons DX-serie, der kombinerer høj billedkvalitet med avancerede funktioner. Kameraets APS C sensor er designet uden det traditionelle optiske low pass filter, og man kan derfor få det fulde udbytte af dens 24 millioner pixels – uden tab i skarphed. Det hurtige 51 punkters autofokussystem og mulighed for kontinuerlig high-speed fotografering gør kameraet perfekt til action-foto, og det understøttes af det pålidelige lysmålingssystem, der konstant sikrer eksponering. Takket være den lysstærke optiske søger og den flotte LCD-skærm har man både mulighed for almindelig i-øjenhøjde-fotografering og forskellige former for “live-view”-fotografering. Videofotografer vil værdsætte det rene, ukomprimerede HDMI-output, som kan optages direkte på en ekstern harddisk.

 

Sony vinder fem EISA-priser

 

  • European Advanced Camera 2013-2014: SLT-A99
  • European Compact Camera 2013-2014: DSC-HX50/HX50V
  • European TV 2013-2014: KDL-55W905A
  • European HT Receiver 2013-2014: STR-DA5800ES
  • European Tablet 2013-2014: Xperia Tablet Z

EISA-priserne bekræfter Sonys engagement, når det handler om at producere pålidelige produkter i høj kvalitet – uanset om det drejer sig om tv, digitale kameraer, hjemmebiografer eller mobile enheder.

European Advanced Camera 2013‑2014: Sony Alpha SLT-A99

Sonys topkamera, Alpha SLT-A99, giver den krævende fotograf en fantastisk billedkvalitet plus en stribe nyskabende funktioner, baseret på kameraets full-frame sensor og dets elektroniske SLT søgersystem. Kameraets Exmor CMOS sensor rummer 24,3 mio pixels, og takket være dets BIONZ billedprocessor kan man tage 6 bill/sek i form af 14 bit raw-filer. Kameraets ”dual phase detection” autofokussystem er så hurtigt, at det kan klare motiver med hurtige bevægelser. Avancerede videofunktioner og indstillinger til højkvalitetsoptagelse gør det også til et godt kamera til optagelse af levende billeder. Sony har brugt en magnesiumlegering til at skabe et kamerahus i professionel kvalitet, og det er udstyret med en drejelig 3-tommers LCD-skærm med høj opløsning, så man kan lave optagelser fra praktisk taget enhver vinkel.

European Compact Camera 2013‑2014: Sony Cybershot DSC-HX50/HX50V

Som en opfølgning på sidste års EISA 2012-2013 vinder, Cybershot DSC-HX20, er dette års HX50 nu verdens mindste kompaktkamera med 30x zoomobjektiv, og dermed strækkes grænserne for  zoom-kompaktkameraernes muligheder endnu en tand – takket være et objektiv i Sony G-klassen. DSC-HX50 er en fantastisk kombination af problemfri point-and-shoot fotografering, avancerede manuelle muligheder og individuel brugertilpasning. Andre funktioner som  20,4 megapixel Exmor R CMOS sensoren, den effektive optiske billedstabilisering, 1080p AVCHD videooptagelse og knappen til dedikeret eksponeringskorrektion gør det til et kamera med appel til alle typer fotografer. HX50V-modellen har desuden GPS, så man altid ved præcist hvor billedet er taget.

European TV 2013-2014: Sony Bravia KDL-55W905A

Med KDL-55W905A lancerer Sony sit nye Triluminos LED display og anden generation af XReality Pro processoren. Resultatet er en fejlfri billedkvalitet med levende, livlige farver og en bevægelseskompensation, der både klarer sport, film og spil. Man får også en flot lyd, takket være det indbyggede højttalersystem. Et nyt, hurtigt interface gør TV’et nemt at bruge, og det samme gælder for funktioner som NFC-enabled fjernbetjening og TV SideView app. En smal aluminiumsramme og en flot fod er med til at give KDL-55W905A en udstråling af kvartsglaskvalitet. Det er et rigtigt godt valg for den krævende forbruger.

European HT Receiver 2013‑2014: STR‑DA5800ES

Sonys receiver-topmodel, STR‑DA5800ES, er en design- og kvalitetsmæssig sværvægter, der takket være et forfinet multikanalsystem leverer både filmlyd og musik med levende detaljer og masser af energi. Det er en 9.2‑kanals receiver, spækket med funktioner. Den har f.eks. ni HDMI‑indgange og tre -udgange, den har asynkron USB‑indgang og indbygget netværksswitch. Og som noget helt særligt for en AV‑receiver er der mulighed for video‑on‑demand, via Sony Entertainment Network. Den kraftige audioprocessor gør installationen nem, fordi man kan justere centerhøjttalernes lydstyrke virtuelt via funktionerne Lift Up og Virtual Height. Og man kan afspille både WAV‑ og FLAC‑filer i det stærke 192 kHz/24‑bit format. Hertil kommer den smukke og intuitive grafiske brugerflade og den effektive lydkalibrering. Kort sagt: Sony har skabt et inspirerende nyt medlem af sin produktlinje til hjemmebiografen.

European Tablet 2013‑2014: Sony Xperia Tablet Z

Selv om den er slank, så er den bestemt ikke svag! Sony Xperia Tablet Z er en af de tyndeste tablets på markedet, men alligevel er den både vand‑ og støvtæt – og den skulle efter sigende være fuldt funktionsdygtig en meter under vandet i helt op til 30 minutter. Det er en Android 4.1.3 tablet, bestykket med en hurtig quad‑core‑processor på 1,5 GHz og 2 GB RAM. Den 10,1 tommer store skærm har en opløsning på 1920×1200 pixels, hvilket giver en pixeltæthed på 224 ppi. Der fås versioner med henholdsvis 16 og 32 GB lagerplads, og hvis det ikke er nok, så kan kapaciteten udvides med MicroSD‑kort. Man får adgang til alle de nyeste kommunikationsteknologier: Wi‑Fi, Wi‑Fi Direct, Miracast, Bluetooth, FC og 4G LTE. Der er to indbyggede kameraer, hvoraf det på bagsiden er udstyret med en “CMOS Exmor R”-sensor, som tager stillbilleder med op til 8,1 megapixels og skyder video i fuld HD. Takket være den indbyggede infrarøde port kan man bruge Sony Xperia Tablet Z til fjernbetjening af hjemmets underholdningsudstyr. Den fås i en sort og en hvid. Den er det perfekte valg for alle, der ønsker en unik kombination af design og teknologi.

Comments are closed.