Duane Michals

Skrevet af

Fra d. 7 maj – 15 August er der mulighed for at opleve verdenskendte fotograf Duane Michals på Museet for Fotokunst i Brandts.

Duane Michals, f. 1932, har arbejdet med fotografi som udtryksform siden sidst i 50´erne. Hans værk er kendetegnet ved en fri og usentimental tilgang til fotografiet som kunstnerisk udtryk. Således tages alle midler i brug i en eksperimenterende praksis, der undersøger temaer som køn, død og spiritualitet. Dobbelteksponering, sammenkopiering og håndskrevne tekster er nogle af de teknikker Duane Michals benytter sig af. Typisk er også en narrativ tilgang til værkerne; ofte manifesteret i billedserier på baggrund af arrangerede studieoptagelser.

Udstillingen på Museet for Fotokunst er retrospektiv og giver hermed mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt udsnit af den verdenskendte fotografs værker.

 Museet for Fotokunst’s website om Duane Michals

Comments are closed.