Billedkonkurrence 2010 – vinderne

Skrevet af

Vinderne photo-dk/dff årlige billedkonkurrence blev søndag den 31. okt. offentliggjort og præmieret under UPDATE2010 arrangementet på Gl. Avernæs. De dygtige vindere modtog medaljer og præmier i overværelse af ca. 100 fremmødte kolleger fra fotografbranchen.

Forud for kåringen gik søndagen med workshops af fotograf Jens Haugen (Norge) og Roy Rossovich (Sverige/USA) på og omkring det smukke Gl. Avernæs.

Mere end 200 billeder var indsendt til konkurrencen, der tidligere på måneden var udstillet på Fyns Mediecenter i Odense. Se billederne i konkurrencen her:

Bryllup

Portræt

Natur

Monochrome

Arkitektur

Food

Tema – PhotoShop

7 kommentarer

  1. Jens Hvidtfeldt
    1. november 2010 on 08:44

    Hvem fik præmien som årets elev ??

  2. Peter Halskov
    1. november 2010 on 09:50

    Fotografeleverne deltog i konkurrencen på lige vilkår med alle andre…og de løb endda med adskillige medaljer.

  3. Helle
    1. november 2010 on 19:19

    Årets elev blev Lærke Johanne Grønborg fra Billedmageren i Århus

  4. Ole Mortensen
    1. november 2010 on 21:48

    Til lykke til alle vinderene. Flot Flot.
    Der er dog efter min mening enkelte “missere” imellem medaljebillederne som end ikke burde være gået igemmen til udstillingen. Dommerene må efter min mening have fået “fjolle” tobak eller noget i den retning for at lige netop billedet til sølvmedalje i kategorien bryllup. Hvis det er hvad foreningen/dommerene ønsker at vise som vores ypperste billedkvalitet, så står verden ikke længere. Dette er IKKE en hetz mod billedet som sådan men blot en tilkendegivelse om at der må være gået en engel gennem styen…!
    ;-)

  5. Ragne Kristine Sigmond
    2. november 2010 on 23:40

    Kommentar til sølvmedalje-billede, kategori bryllup:
    Det første der slår mig når jeg ser dette billedet er den umiddelbare livsglæde hos brudeparet!

    Et moderne billedsprog og behærskelse af håndværket i form af godt toneomfang og lækker, klassisk sorthvid-kopi vidner om en dygtig fotograf der har evner til at være alsidig i kunsten at forene den klassiske tradition med et friskt pust af nytænkning. Den omsluttende komposition fremhæver samhørigheden mellem de to. Styrken i dette billede ligger i troværdighed og autensitet. Med andre ord: Man viser brudeparet som “hvem de er” og ikke “hvad de gør” eller hvem de vil være/ forestille. Det er et billede som ikke føles arrangeret, og man får en indtryk af at fotografen er i god dialog med paret. De føler sig tilpas foran kameraet! Settingen er tryg og hyggelig, og lidt ligesom at være en flue på væggen, får man et lille indblik i en påbegyndt rejse med et brudepar der udstråler en sådan varme, at jeg umiddelbart smiler og tænker “her har vi to flotte mennesker jeg kunne tænke mig at blive kendt med”.
    Og i kontrast til en bryllupstrend hvor alt er ret iscenesat og skal ligne et glansbillede, så bliver det faktisk interessant når man ser et ærlig billede. Et billede hvor personerne er nærværende som her!

    Det skal siges at udaf de fire dommere (hvoraf jeg er en af dem) så var der i fuldt alvor og uden “fjolletobak” at et FLERTAL ønskede dette billede til den afgørende runde hvor medaljebillederne skulle vælges. Dette alene indikerer at billedet kommunikerer, ik? Med andre ord: Det er et billede der evner, på den ene eller anden måde, at berøre os som publikum. Tak for denne oplevelse!

    Ragne K.Sigmond
    Fotografuddannelsen
    Medieskolerne

    (ps. i tilfælde undring over gramatiske fejl i teksten: Jeg er norsk :)

  6. Niels Schou Lindegaard
    3. november 2010 on 14:36

    Bryllupsfotos og sølvmedalje.

    Selvom jeg ikke selv ville have stemt på sølvmedaljebilledet som et vinderfoto kan jeg kun give Ragne medhold i, at her er der tale om ummiddelbar glæde og intet er forstilt, skævt, forvrænget, opstillet, saturiseret ….. Et måske nok ortodoks foto blandt vinderbillederne, der domineres af specielle lyssætninger etc.

    Dernæst er det utroligt dejligt – og tak for det – at få indsigt i både vinderbilleder og udstillede billeder når ens egen kapacitet ikke har strukket så langt som at deltage i konkurrencen eller deltage i arrangementet.

    Det giver også “de hjemblevne” fotografer et indtryk af, om man er yt eller måske in i sin stil og udtryksform.

    Tillykke til vinderne!
    Niels Schou Lindegaard

  7. Ole Mortensen
    4. november 2010 on 08:59

    Kære Ragne!
    Tak for dit ærlige svar ;-)
    Jeg provokerer bare lidt for at blive klogere. Om det lykkedes at blive det må fremtiden vise.
    Jeg kan fint følge jeres hensigt. Det er dog lidt synd at billedets skarphed kun ligger omme i bagruden. (Der kan man ikke se på webudgaven med tydeligt på originalprintet)
    Tak.