Billeder på vandet

Skrevet af

Ved den nye Christiansmindebro kan du frem til den 29. august opleve den unikke udstilling “MIG OG MIN BÅD”. En række sigende portrætfotografier af lokale fritidssejlere og deres både fortæller, sammen med citater af sejlerne, om, hver enkelt sejlers opfattelse af “det gode liv” på vandet.

Udstillingen, der står i den fri natur, er blevet til i et samarbejde mellem Svendborg Havn, fotograf Geir Haukursson (medlem af photo-dk/dff) og Svendborg Museum.

UNDERSØGELSEN BAG UDSTILLINGEN

Udstillingen tager udgangspunkt i undersøgelsen “MIG OG MIN BÅD” som blev foretaget i 2009. Her tegnede Svendborg Museum et øjebliksbillede af fritidssejladsen i Svendborg. I en række interviews beskrev sejlere fra Christiansmindeboren, hvad det betyder for dem, at have en båd og at sejle i deres fritid.

Gennem undersøgelsen kunne Svendborg Museum kortlægge, hvad der kendetegner “det gode liv” på vandet for en række meget forskellige fritidssejlere. Undersøgelsen blev foretaget med støtte fra Kulturarvsstyrelsen.

Du kan se eks. på billederne HER

Du kan læse meget mere HER

Udstillingen er åben frem til 29. august.

MIG OG MIN BÅD er en udstilling som du kan opleve frem til den 29. august i vandkanten lige udenfor Svendborg

Comments are closed.