4 i 1 weekend i Aarhus

Skrevet af

Billedbedømmelse – Inspiration – Billedudstilling – Kvalifikation 

4 i 1 weekend i Aarhus

lørdag d. 3. – søndag d. 4. – mandag d. 5. & tirsdag d. 6. november 2012

Du inviteres hermed til en fantastisk og anderledes weekend i Aarhus, smilets by !

dff arrangerer en kreativ weekend med efterfølgende kursus – du kan selv vælge hvad du har lyst (og tid) til at deltage i – det er tre go´tilbud som kan kombineres efter ønske.

Denne event er anderledes end det vi ”plejer”. Således afholdes billedbedømmelsen, billedudstilling & medalje overrækkelsen samt Inspiration Camp i et af Danmarks største fotostudier lige uden for Aarhus, Highway Studio i Sabro.

Kvalifikationskursus afholdes i lokalerne hos Goecker i Aarhus.

Der er mulighed for at booke overnatning på Scandic Aarhus Vest til en rigtig fornuftig pris, se nedenfor. Du skal selv bestille dit hotelværelse, brug nedenstående rabatkode.

- – - og det go´tilbud – - -

Vælger du at deltage søndag i Inspiration Camp og på kursus mandag & tirsdag kan du søge kr. 3.000 i tilskud, læs mere om priserne nedenfor.

Tilmelding, Priser : -se længere nede i invitationen

Billedbedømmelse (lørdag den 3/11 kl. 13:00 – ?)

Årets dff billedkonkurrence bedømmelse foregår hos Highway Studio, Damvej 114, 8471 Sabro

Der er ligesom sidste år, en åben bedømmelse, altså en del af bedømmelsen foregår i offentlighed. Alle er meget velkommen, men husk at tilmelde dig / jer ved at sende en mail til bnl@dff-photo.dk senest den 29. oktober 2012.

 

 

 

Årets Billedudstilling opsættes hos Highway Studio, Sabro – og kan ses søndag den 4/11 fra kl. 09:30 til 16:00 – der er gratis adgang til billedudstillingen – og som er åben for alle.

 

 

 

Inspiration Camp (søndag den 4/11 kl. 09:30 til ca. 23:00)

Hvilken farve har en ide?

Kører du på rutinen?

Gemmer du dig i din komfortzone?

Er du offer for din egen vanetænkning?

 

SÅ ER TIDEN INDE TIL INSPIRERENDE GALSKAB DER SKABER RESULTATER!

Irsk galskab i form af Vincent O’Byrne. Og tro mig det bliver farligt. Ingen kan gemme sig, når Vincent viser dig vejen til systematisk kreativ tænkning.

Jamen, hvad er nu det! Kan kreativitet og ideudvikling baseres på et system?

Vincent O’Byrne er alt andet end det du er vant til at se og høre, når du deltager i workshops.

Han er i det hele taget anderledes. I sin måde at tænke på og i sin måde at arbejde på.

Netop derfor kan han være den, som hjælper dig til genfødsel som fotograf.

De fleste kreative mennesker går kolde ind i mellem. Ideer kommer bare ikke altid flyvende af sig selv. Og ville det ikke være rart at have et mirakelværktøj, når du går død i den kreative proces.

De fotografer der så og oplevede Vincent O’Byrne på Update i Ebeltoft fik et godt indtryk af at en systematisk indgangsvinkel kan være kilden til originalitet og kreativitet. Og her gik vi og troede at systemtænker enten var revisorer eller slet og ret kedelig. Tro om, min ven og kom til Sabro.

Der vil være mulighed for oversættelse, da hele Inspiration Camp foregår på engelsk.

 

Pris, tilmelding, overnatning m.v. – se længere nede på siden !

 

Program:

Dato: søndag 4. november 2012

Sted: Highway Studio  (Damvej 114, 8471 Sabro)

Husk at medbringe kamera og bærbar computer

kl. 09:30 – 10:00 Registrering og morgen kaffe/brød

kl. 10:00 – 11:00 Kick-off

kl. 11:00 – 13:00 Gruppearbejde: ideudvikling

kl. 13:00 – 13:30 Frokost

kl. 13:30 – 15:15 Gruppearbejde: realisering

kl. 15:20 – 16:00 Gruppepræsentation

kl. 16:00 – 18:00 Evt. chek in på hotel / netværk & billedudstilling

kl. 18:00 – 23:00 Netværks aften på Highway studio samt resultat af årets billedkonkurrence & medalje overrækkelse

 

Kvalifikationskursus (mandag den 5/11 & tirsdag den 6/11)

UDVIKLING ELLER AFVIKLING – VALGET ER DIT

I fortsættelse af Inspiration Camp kører dff/Dansk Fotografisk Forening nu Del 1 af et kvalifikationskursus med den irske topfotograf Vincent O’Byrne.

Del 2 planlægges til april/maj næste år.

De to kursusdele, der skal ses i sammenhæng, har til formål at sætte deltageren i stand til at påbegynde en udviklingsproces, der i sidste ende skal munde ud i et panel, som indsendes til bedømmelse.

Det vil være individuelt, hvor lang tid det tager den enkelte fotograf at udarbejde det endelige panel, som dokumenterer deltagerens kvalifikationsniveau. Det er vigtigt at være opmærksom på, at processen – rejsen – er lige så vigtig som resultatet.

Det drejer sig om at komme i gang med en positiv udvikling, hvor du styrker dine kompetencer, arbejder med dine svagere sider således at du i sidste ende kommer styrket ud med fornyet gejst og højere kompetenceniveau.

Det danske kvalifikationssystem er opbygget efter internationale principper med tre niveauer. Når du har indsendt og fået dit panel bedømt, er du berettiget til at betegne dig som henholdsvis

  • dff mester af 3. grad/Licentiate of the Danish Professional Photographers Association
  • dff mester af 2. grad/Associate of the Danish Professional Photographers Association
  • dff mester af 1. grad/Fellow of the Danish Professional Photographers Association

 

Der vil være mulighed for oversættelse, da hele kurset afholdes på engelsk, så hvis du har en sprog barriere – må det ikke holde dig tilbage


Før deltagelse:

Det kan være svært selv at vurdere, hvor man står og hvor man derfor skal starte.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte kvalifikationsudvalget, hvis du har spørgsmål før kurset.

Det anbefales, at du finder 10-20 billeder fra det sidste års tid, som du føler beskriver hvem du er, og hvor du står pt. som fotograf. (Billederne behøver ikke at hænge sammen, men skal blot give et indtryk af hvor du er nu rent fagligt).

Disse billeder vil blive sendt til Vincent, således at han på forhånd kan lære dig at kende og bedre kan rådgive dig, om hvor du står, om hvordan du kommer videre.

Med udgangspunkt i disse billeder vil der være mulighed for at få en personlig samtale med Vincent ved slutningen af første dagen.

Disse billedfiler ( max 1.200 x 1.200 pixel / 72 dpi ) sendes til bnl@dffphoto.dk - HUSK at skrive dit navn i billedfilen samt billed nr f.eks. Helle_01 & Helle_02 & Helle_03 osv. 

 

Forudsætninger:

Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage ud over at have lyst til at udvikle sig (deltagerne opdeles i løbet af kurset i grupper).

Det kan kun anbefales at deltage i Inspiration Camp om søndagen da dette program handler om udvikling af ideer, hvilket er en forudsætning for at realisere dine visioner om en personlig stil og udvikling

Uden tidligere kurser i kvalifikation:

Du er nu du skal i gang, hvis du ikke tidligere har deltaget i dffs kvalifikationskurser.

Hvis du ikke kender til kvalifikationssystemet, er det en god ide at læse nærmere på dffs website. Her finder du grundlæggende oplysninger om systemet og om idegrundlaget for kvalifikation.

De fleste ’uprøvede’ vil formentlig sigte efter kvalifikation som dff mester af 3. grad (tidligere benævnt master). Der gøres udtrykkeligt opmærksom på at kvalifikation på alle niveauer kræver en indsats fra deltagerne. Der er ingen ’gratis’ titler.

Tidligere M photo-dk/ QM photo-dk:

Som udgangspunkt henvender kurset sig til både dff M3- og dff M2-kandidater, men også fotografer der allerede har opnået kvalifikation på dff M3 og dff M2-niveau (masters og qualified masters efter det tidligere system) kan med fordele deltage.

Uanset om dit mål er at søge at nå kvalifikation på et højere niveau eller udbygge dit nuværende kompetenceniveau med endnu en titel på samme niveau inden for en anden genre.

Såfremt der er dff M2 (tidligere QM), som overvejer at arbejde sig frem mod en titel på dff M1-niveau, vil der også være megen interessant viden at hente, selv om du har prøvet noget af det før.

Der er bestemt ingen skade til at få genopfrisket lidt viden.

Selv om man har opnået en dff M2 i fx portræt, kan man også arbejde videre mod at skabe et panel i bryllup. For reklamefotografer gælder det naturligvis også at en dff M2 i arkitektur, kan suppleres med en titel i madfotografi osv.

Husk at et panel, der starter som et M2-panel, måske kan nå op på M1-niveau.

 

På kurset:

Du bedes medbringe ca. 10 af dine favoritbilleder (helst omkring 30×40 i størrelse) printede. Du er velkommen til at medbringe tidligere konkurrencebilleder.

Vincent O’Byrne vil starte med at forklare hvad et panel er og hvorfor et panel ikke bare er en samling af ‘gamle’ billeder fra dit arkiv. Vincent forklarer ’vægten’ af et billede mere gennemgribende og du vil nå frem til en forståelse af hele konceptet bag et panel. Vincent forklarer hvordan et panel der selv med flotte billeder kan fejle ved bedømmelse fordi opsætningen/kompositionen af panelet er forkert.

Du lærer at se, bedømme og i sidste ende at udvælge de rigtige billeder til dit panel.

I løbet af dagen vil deltagerne blive delt op i grupper af Vincent med udgangspunkt i kvalifikationsniveau.

Det er vigtigt at du viser åbenhed, når du deltager i udviklingskurser. Og du vil opleve hvor gavnlig konstruktiv kritik er, når dine egne billeder bliver bedømt af andre.

Ved selv at deltage aktivt som ’dommer’ får du en forståelse hvad der gør et billede godt, fremragende eller fantastisk. Du får personlig kritik så du forstår hvor du kan optimere eller forbedre dine billeder.

Resultatet af dette er at du selv er i stand til at forstå hvilke kvalitetsstandarder du skal leve op til.

Vincent viser en række paneler på forskellige niveauer, således at du forstår forskellen mellem disse.

 

Program:

Dato: mandag den 5/11 & tirsdag den 6/11 2012

Sted: Goecker  (Sindalsvej 37, 8240 Risskov)

Husk at medbringe 10 af dine bedste billeder (printet) til kritik, kamera og evt. bærbar computer.

mandag:

kl. 08:30 – 09:00 Registrering og morgen kaffe/brød

kl. 09:00 – 13:00 Kick-off

kl. 13:00 – 13:30 Frokost

kl. 13:30 – 17:00 Gruppearbejde / Workshop i grupper

kl. 17:00 – 18:30 Aftensmad / Pizza og pause

kl. 18:30 – 21:00 Kritik, mentoring og sparring

tirsdag:

kl. 08:30 – 09:00 Resumé

kl. 09:00 – 13:00 Opstart og Workshop

kl. 13:00 – 13:30 Frokost

kl. 13:30 – 16:00 Gruppearbejde

 

 

Overnatning:

Vi har forhandlet en speciel pris på hotelværelse. Det er muligt at overnatte fra lørdag til tirsdag, søndag til tirsdag eller mandag til tirsdag – du bestemmer selv.

For booking af værelse, skal DU SELV KONTAKTE SCANDIC på 89 43 44 00 og HUSK AT OPGIVE bookingrabat kode  DAN 031 112  - dog senest mandag den 29. oktober 2012.

Prisen er inkl. morgenmad kr. 820,- pr. nat – og du skal selv afregne med hotellet inden afrejse.

Adresse på hotel: Scandic Århus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus

LINK: www.scandichotels.dk/da/Hotels/Countries/Danmark/Arhus/Hotels/Scandic-Arhus/

 

Priser:

Vi har delt hele arrangementet op i 3 pakker. Husk at fratrække evt. tilskud – jo mere du vælger jo lavere bliver din pris.

Pakke A kr. 950,- minus evt. tilskud kr. 250,- = kr. 700,-

Pakke B (950 + 2.380 + 2.380) kr. 5.710,- minus evt. tilskud kr. 3.000 = kr. 2.710,-

Pakke C (2.380 + 2.380) kr. 4.760 minus evt. tilskud (40% / kr. 1.904) = kr. 2.856,-

 

Tilskud:

Medlemmer af dff kan, indenfor 3 mdr. efter arr. er afholdt, søge om tilskud.

Ved deltagelse i Inspiration Camp hele søndag 4/11 er tilskudet kr. 250,- og din nettopris bliver kr. 700,-

Deltager du i både Inspiration Camp og kvalifikationskursus kan du søge tilskud på kr. 3.000,- og dermed er din netto pris kun kr. 2.710,- for 3 dage

Deltager du i kvalifikationskursus alene, kan du søge 40% tilskud = kr. 1.940,- og dermed bliver din pris kr. 2.856

 

Hotel:

H U S K   -   Du skal SELV kontakte hotellet på telefon for værelse, senest mandag den 29. okt.

SCANDIC på 89 43 44 00 og HUSK AT OPGIVE booking rabat kode  DAN 031 112

 

 

Tilmelding:

Din tilmelding skal senest være modtaget mandag den 29. Oktober 2012 på BNL@DFF-PHOTO.DK og vi fremsender faktura der SKAL være betalt inden fredag den 2. November

Der er begrænset plads, så skynd dig at få sendt en tilmelding.

 

Der tages forbehold for ændringer & fejl i ovenstående.

BNL 10/10/2012

Comments are closed.